Følg os på Facebook

Julefrokost - Arbejdsskade

Hvis man kommer til skade under firmajulefrokosten, vil skaden ofte være omfattet af arbejdskadeloven og skal derfor anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen.
 

Hvis en skade under firmajulefrokosten skal regnes for en arbejdsskade, er det vigtigt, at julefrokosten er en officiel fest. Det vil sige, at arbejdsgiveren står bag invitationen og er klar over, hvad rammerne for firmajulefrokosten er.

 

Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren eller chefen selv er til stede, eller om ulykken sker, efter at chefen har trukket sig tilbage. Det har mindre betydning, hvor beruset man eventuelt er, ligesom det er underordnet, om festen holdes på arbejdspladsen eller i et lejet lokale ude i byen.

 

Til gengæld har det betydning for vurderingen af sagen, at den aktivitet, man kommer til skade ved for eksempel dans - er et naturligt led i firmajulefrokosten.

 

Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker frem til den officielle afslutning på festen. Det betyder også, at hvis man sammen med kollegerne beslutter sig for at fortsætte festen enten ude i byen eller på arbejdspladsen, så er man ikke længere dækket ind af arbejdsskadeloven.

 

Kommer man til skade efter den officiel afslutning på festen, er det ens egen ulykkesforsikring, der skal dække en eventuel skade