Følg os på Facebook

Personer som arbejder i udlandet


Hvis din arbejdsgiver har sendt dig til udlandet for at arbejde, kan du være omfattet af den danske arbejdsskadelov. Det afhænger af:

  • Hvilket land du er blevet sendt til
  • Hvem der har sendt dig
  • Hvor længe du skal være af sted

Hvis du er sendt til Grønland, er du sikret efter den grønlandske anordning.

På Færøerne er du sikret efter de der gældende regler.


Danmark har indgået aftaler om sikring med en lang række lande. Hvis du er udstationeret i et af disse lande, er du normalt omfattet af danske regler i 12 måneder.

Se liste over landene.
Hvis du bliver sendt til et land, som Danmark ikke har indgået aftale om sikring med, vil du være omfattet af loven, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Den virksomhed, du arbejder for, har hjemsted i Danmark
  • Virksomheden betaler for din udsendelse, og virksomheden bestemmer over dit arbejde
  • Du boede i Danmark, da du blev udsendt

Hvis disse betingelser er opfyldt, er du omfattet af loven i op til 12 måneder. Der kan dog være regler i arbejdslandet, der betyder, at du skal være sikret efter arbejdslandets lovgivning.
 

Hvis du er udsendt af den danske stat eller af foreninger, der udfører opgaver på statens vegne, som for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke, Danida eller Folkekirkens nødhjælp, er du omfattet af loven under hele dit ophold. Her gælder ikke nogen begrænsninger på 12 måneder.


Læs mere






Relaterede sider: