Følg os på Facebook

Rekordstigning i arbejdstid i Danmark

De ansatte i Danmark lægger stadig flere timer på deres arbejdsplads.
 
Faktisk er Danmark det land i OECD, der de seneste ti år har haft den højeste vækst i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget.
 
Det konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sit nyhedsbrev. Mens arbejdstiden steg i Danmark, faldt den samtidig i hovedparten af de øvrige OECD-lande.

Længere arbejdsuge
Arbejdstiden steg i årene fra 1995 til nu i samtlige erhverv. Samlet steg arbejdstiden i gennemsnit med 62 timer fra 1515 timer om året til 1577. Det svarer i gennemsnittet til, at arbejdsugen er næsten halvanden time længere end for godt 10 år siden.
 
Branchen "transport, post og tele" topper statistikken med en gennemsnitlig stigning i arbejdstid på hele 138 timer i perioden. På bygge- og anlægsområdet steg arbejdstiden med 135 timer, mens den er gået i vejret med 128 timer inden for industrien.
 

I disse tre erhverv arbejdes der ca. tre timer mere om ugen i dag end for 10 år siden. Målt på et helt år svarer det til næsten fire ekstra arbejdsuger om året, konstaterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.






Relaterede sider: