Følg os på Facebook

Flere arbejdsulykker i luften

Kilde FTF 22.07.2008

Passagermaskinerne er ikke længere så sikre at arbejde i, som de har været. Antallet af arbejdsskader blandt flypersonale steg i 2007 med 54 procent til i alt 74 anmeldte arbejdsulykker - og det er det næsthøjeste antal de sidste seks år, oplyser Statens Luftfartsvæsen (SLV).

 

 Det er specielt inden for kategorierne forgiftning og forstuvning/forvridning/forstrækning, at stigningen forekommer. Gruppen forstuvning/forvridning/forstrækning er fortsat udgør over en tredjedel af samtlige skader i den målte seks-årige periode.  Når man ser på årsagerne til ulykkerne, er kategorien flyvehavarier og hændelser er steget voldsomt, og det kan ifølge DSV direkte henføres til havarierne med Dash 8.

Derudover er antallet af registrerede tilfælde i forbindelse med røg i kabinen/cockpit steget. Stigningen i antallet af ulykker kommer ikke bag på kabinepersonalets fagforening CAU.


”Vi er i dag ca. 40 procent færre cabin crew ombord, end for blot seks år siden. Arbejdsdagene er betydelige længere, hvilket øger risikoen for skader, som følge af træthed. Der ændres på procedurer, som også øger risikoen for skader. Udstyr som trolleys, er generelt i dårlig stand. Alle disse forhold er medvirkende til, at det desværre går den forkerte vej,” hedder det i en kommentar til stigningen i antallet af arbejdsulykker, som CAU har lagt ud på foreningens hjemmeside.