Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Den bedste vej til behandling af stress

Behandlingen af danskere med stress foregår alt for tilfældigt. Ikke af ond vilje, men fordi der stort set ingen retningslinier er på området, og fordi problemets omfang og karakter er relativt nyt. Men der er danske læger, psykologer og andre behandlere, der har erfaring med, hvordan stress skal behandles.

En stor del af den erfaring, vi har i Danmark, stammer fra den stressklinik, der åbnede på Hillerød Sygehus i november 2002 med Bo Netterstrøm i spidsen.

Nedenstående ni punkter udgør den bedste strategi for behandling af stress, vi har i øjeblikket. Den burde alle i behandlersystemet naturligvis kende. Det samme gælder ledere med personaleansvar. Sådan er det desværre bare ikke.

Her er en guide med ni punkter, behandlere bør følge, når de møder folk med stress:

1) Er der tale om en stressbetinget belastningstilstand, eller kan der være tale om anden sygdom?
I virkeligheden er stress det, man kalder en "eksklusionsdiagnose". Altså en diagnose, man når frem til, når man har udelukket en lang række andre lidelser. Så blodprøver kommer på tale. For eksempel undersøger man for stofskiftesygdom, infektioner, leversygdom, sukkersyge og eventuelt også for vitaminmangel. En depressionstests kan også blive aktuel.

2) Gør det klart over for den stressede, hvad det handler om, og at fremtidsudsigterne er gode, men også at det kommer til at tage tid.
Selv om den stressede føler sig syg, er det klogt at understrege, at der ikke er tale om en sygdom i traditionel forstand, men derimod om en række stærke, fysiologiske reaktioner i kroppen, der giver en vifte af forskellige symptomer og nedsætter ens formåen. Ofte vil man som behandler kunne give den stressede en følelse af håb, når han eller hun finder ud af, at man ikke er den eneste, der har det skidt - og at prognosen er god, når man er kommet i gode hænder.

3) Overvej at henvise patienten til en speciallæge i psykiatri eller en psykolog samtidig med Stressklinikkens behandling.
Nogle gange er det bedst for patienten, hvis den anden behandling er det eneste behandlingstilbud.

Får man mistanke om, at den stressede har en klassisk depression, vil man som læge overveje, om en speciallæge i psykiatri bør komme ind i billedet. Ved en score på over 20 på WHO's MDI-skala bør henvisning til psykiater overvejes. 62 procent af Stressklinikkens patienter gennem to år havde så høj en score. Hvis man får mistanke om, at stressfaktorerne eksempelvis har stået på siden barndommen eller ungdommen, kan en længerevarende behandling hos en psykolog komme ind i billedet.

4) Sammen med behandleren skal den stressede finde - og sætte ord på - de faktorer, der har stresset.
Det er en vigtig del af behandlingsforløbet, at den stressede forsøger at sætte ord på de krav og stressfaktorer, som han eller hun har følt sig udsat for. Hvilken indflydelse har den pågældende eksempelvis haft på sin egen arbejdssituation? Har der været problemer med arbejdsopgaverne eller ledelsen? Hvilken social støtte har der været? Det er selvfølgelig vigtigt, at man også fokuserer på privatlivet, for tit kan det være en privat begivenhed, der får læsset til at vælte. Måske er det oven i købet dér, den værste stressfaktor ligger begravet.

5) Hjælp den stressede til at få en ordentlig nattesøvn. Det er også vigtigt at behandle eventuelle andre symptomer.
En del meget stressede har sovet dårligt igennem længere tid, og træthed forstærker stresssymptomerne. Så det er vigtigt, at han eller hun hurtigt får en god nattesøvn. Hvis den stressede vågner midt om natten, kan det være en god ide at skrue lidt ned for det tankemylder, han eller hun har. Regelmæssig motion sent på eftermiddagen er også en god ting, og så må man ikke tage en lur, når man kommer hjem fra arbejdet. Løser det ikke problemet, kan man forsøge med lægemidlet melatonin 3 milligram en halv time før sengetid. Og i de sværeste tilfælde kan man ordinere et decideret sovemiddel. Men det må kun tages i få dage, indtil den stressede har overvundet den værste træthed. Antidepressiv medicin mod tristhed og andre depressive symptomer kan også komme på tale.

6) Hjælp den stressede til at blive bedre til at håndtere de ting, der stresser. Lær den stressede at lægge en plan og få struktur på - og prioritere i - sin dagligdag. Og den stressede skal også lære at blive bedre til at sige fra.
Når man har fået sat ord på stressfaktorerne, handler det om at finde frem til, hvordan den stressede selv kan påvirke de ting, der stresser ham eller hende. Lav en handlingsplan, der strækker sig et halvt år frem. En handlingsplan der indeholder de opgaver, der skal løses i den periode. Og husk også luft til uforudsete hændelser. Den slags kommer altid. Det vil tit være en god ide, at ægtefællen og chefen er involveret i planen, og i den skal der også indgå motion og fornøjelser.

Det er også vigtigt, at patienten lærer at sige fra. "Et velargumenteret nej skaber sjældent konflikter med omverdenen", som Bo Netterstrøm formulerer det. Uddelegering af nogle af ens arbejdsopgaver kan også være et nyttigt værktøj. Og drop perfektionismen. Tingene bliver aldrig perfekte. Succes er tilstrækkelig. Du må ikke sige ja, når din indre stemme siger nej.

7) Få den stressede til at styrke sin modstandskraft ved at rådgive om motion og andre oplevelser, der kan være med til at øge livsglæden. Lær den stressede at uddelegere og at bruge sit sociale netværk i belastende situationer.
I begyndelsen er man både fysisk og psykisk nedkørt. En bedre kondition vil øge funktionsniveauet en del og give patienten en oplevelse af at have fået flere kræfter. På Stressklinikken i Hillerød var 1-års-evalueringen af motionsdelen en af de ting, der var mest populære blandt patienterne. Mange gav udtryk for, at netop den del var med til at give dem et "spark bagi".

Både på grund af motionsskader, men også for ikke at få et nederlag, er det vigtigt, at man ikke lægger for hårdt ud med motionen. Hvis man ikke er vant til at dyrke motion, vil en time to gange om ugen - eller en halv time fire gange om ugen - være passende. Bo Netterstrøm fortæller, at en god tommelfingerregel er, at "patienten efter tre til fire måneder skal kunne gå raskt op til 2. sal uden at blive forpustet". Det er målet.

Gode venner og familien er en væsentlig støtte til at klare belastningerne, når man er stresset, så det er vigtigt at få klarhed over, hvem i omgangskredsen den stressede kan bruge som støtte. Det kan også være vigtigt, at ægtefællen og ens leder involveres i behandlingen, så de nærmeste ved, hvad der skal ske og kender handlingsplanen.

8) Lær den stressede at håndtere dagligdagens små fortrædeligheder på en relevant måde.
Lunten er kort, når man er stresset, og småting i hverdagen kan let bringe ens temperament op i det røde felt. Eksempelvis trafikken. Bliv bedre til at sige "pyt" og find en adfærdsform, der kan føre tankerne væk fra den irritation, som situationen har givet anledning til. Tænk på noget andet. Tal med andre om det. Løb en tur. Mediter - og pas på med tobaks- og alkoholforbruget.


9) Sørg for at relevante, administrative forhold - for eksempel en delvis sygemelding - sættes i værk.
Hvis man er kørt i sænk af stress, ligger en sygemelding lige for. Men for mange er en deltidssygemelding en bedre løsning. Det kan som tidligere nævnt også være stressende at føle sig kørt ud på et arbejdsmæssigt sidespor ved at være 100 procent sygemeldt. Deltidssygemeldingen gør, at man fortsat har en vis tilknytning til sin arbejdsplads og kollegerne. Det bliver heller ikke så mystisk, hvad man fejler. Det gør det lettere at vende tilbage til fuldtidsarbejde, og det nedsætter risikoen for fyring. Det kan nemlig godt føles voldsomt, at gå fra at være helt sygemeldt til at begynde på fuldtidsarbejde igen, når den tid kommer. Hvis arbejdsopgaverne har været nogle af de væsentligste stressfaktorer, er der oplagt, at disse i mellemtiden bliver justeret i henhold til handlingsplanen.






Relaterede sider: