Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Beredskabsplan med krisehjælp og opfølgning

Umiddelbart efter en episode med trusler og vold er det vigtigste at de involverede medarbejder får psykisk førstehjælp og bliver bragt på skadestuen, hvis de er komme til skade. Dernæst er det vigtig at informere og følge op på episoden for at forhindre gentagelser.


Hav en beredskabsplan i virksomheden

Det er vigtigt at have en beredskabsplan for, hvad der skal ske og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold eller trusler. Den skal være kendt af alle medarbejdere og fungere som en slags sikkerhedsnet for de ansatte. Man ved, at der bliver taget hånd om en når det er nødvendigt.

Beredskabsplanen skal også sikre, at der bliver fulgt op på episoden, at der uddrages læring af det hente, og at der iværksættes mulige tiltag med sigte på undgåelse i fremtiden.

Planen kan indeholde følgende:

Husk kollegial psykisk førstehjælp umiddelbart efter episoden

  • Til tilskadekomne og øvrige involverede. Husk vidner til episoden kan også være dybt berørt af det hændte. På arbejdspladsen kan der laves en liste over, hvem hver især ønsker at fra hjælp og støtte fra, hvis krisen indtræffer.

  • Ledsage skadelidte til skadestue, såfremt det er påkrævet.

  • Ledsagelse af tilskadekomne til hjemmet efter behov.

  • Orientering til pårørende efter behov. Der udarbejdes en liste over, hvem de evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie/pårørende).

  • Sikre at skadelidte ikke lades alene på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Orientering til arbejdsmiljørepræsentant og leder

  • Nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant skal orienteres hurtigst muligt efter episoden har fundet sted.

  • Leder sørger for at indkalde afløser for den skadelidte, hvis det er nødvendigt.

  • Leder/ledelsen tager i samråd med fx arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant stilling til om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes.

Orientering på arbejdspladsen

  • Leder orienterer medarbejderne om hændelsen og om hvad der er iværksat til imødegåelse af usikkerhed og rygtedannelse.

  • Såfremt skadelidte er indforstået orienteres om pågældendes tilstand.

Arbejdsmiljøgruppens opgaver

  • Arbejdsmiljøgruppen gennemgår hændelsen med henblik på at undgå gentagelse og forebygge fremad rettet. Registreringsskema kan være en hjælp hertil (klik). Skemaet udfyldes af skadelidte og arbejdsmiljøgruppen, informationer fra evt. andre involverede kan inddrages.

  • Afklare i samråd med skadelidte om vedkommende skal henvises til arbejdsmedicinsk afdeling eller anden hospitalsafdeling til nærmere udredning.

  • Sikre at anmeldelse til arbejdstilsyn, arbejdsskadestyrelsen, forvaltning, politi, mv. iværksættes efter gældende regler.

Opfølgning

  • Hold jævnlig kontakt med skadelidte i perioden efter det hændte. Hvis skadelidte sygemeldes er kontakten ekstra vigtig.

  • Støt skadelidtes tilbagevenden til arbejdet. Afklar behovet for evt. gradvis tilbagevenden i arbejdet, aflastning i arbejdssituationen eller evt. overgang til anden type arbejde.

  • Giv mulighed for møde mellem skadelidte og evt. andre implicerede i episoden.

  • Hold møde med skadelidte cirka tre måneder efter hændelsen for at afklare om der fortsat resterer vanskeligheder og/eller behov for yderligere hjælp og støtte.

Evaluering af handleplanen

  • Arbejdsmiljøgruppen vurderer fortløbende om handleplanen 'Når skaden er sket' skal justeres, præciseres eller udbygges ud fra de konkrete hændelser. Tilbagevendende, periodiske interne registreringer kan være en god måde til at få viden om og indblik i om iværksatte initiativer nytter og er effektive.

  • Arbejdsmiljøudvalget har mindst en gang om året arbejdspladsens handleplan for krisehåndtering på dagsordenen. Planens punkter for det faglige arbejde, uddannelse, beredskab for voldsforebyggelse, registrering og effekt af indsats evalueres og nødvendige justeringer foretages.