Følg os på Facebook

Om ideer

 
Idéer er ikke nok. Selv ikke, hvis de er gode. For en god idé kan først bringes i spil, når den er blevet formuleret, solgt internt i virksomheden, forstærket, efterprøvet, realiseret og solgt igen og igen.
 
Der er der kun én ting, som din virksomhed kan overleve på. Nemlig den samlede idékraft, organisationen kan mønstre. Det at få idéer er selvsagt råstoffet i virksomheders idékraft. Ethvert menneske tænker 1-200 idéer om dagen. Det er en enorm ressource. Problemet er blot, at idéer er et særdeles skrøbeligt råstof, som skal behandles med stor varsomhed og respekt.
 
Albert Einstein var opmærksom på dette. Han sagde, at enhver ny stor idé i begyndelsen virker absurd, ja latterlig. Og der eksisterer virksomheder, som aldrig ville være i stand til at realisere en stor idé – selv hvis de fik den foræret på et sølvfad.

Det er organisationer, hvor man ikke må blotte sig. Her kan ingen sige noget nyt.
 
Faktisk sidder den største modstander af øget idékraft i hver enkelt medarbejder. Det kan vi kalde den for “den indre overlærer” – så her deret navn og billede på. Det er ham, der kommer frem med sin løftede pegefinger, hver gang der tænker en tanke.

Lige før at idéen gives videre til gruppe, stopper han dig – og spørger: Kan det virkelig være sandt? Hvor ved du det fra? Er du sikker?

Hvis vi lader den "indre overlærer" bestemme, fostres der aldrig noget nyt.