EU-kompromis om arbejdstid og vikarer
Arbejdstiden må fremover overstige 48 timer om ugen i EU's medlemslande. Betingelsen er, at det bliver vedtaget ved lov i det enkelte land, eller at arbejdsmarkedsparter kan blive enige om andet. Den øvre grænse er fastsat til 60 timer om ugen.
Det er en del af et større kompromis, EU's 27 beskæftigelsesministre natten til tirsdag blev enige om på et ministerrådsmøde i Luxembourg. Det skriver politiken.dk.
Kompromiset omfatter både ændringer af Arbejdstidsdirektivet og Vikardirektivet. De to direktiver blev kædet sammen for at hindre, at store mindretal kunne hindre ændringer, som de enkelte EU-lande var imod.
Den maksimale grænse på 60 timers arbejde om ugen har tidligere skabt problemer i medlemslandene, efter EF-domstolen to gange har givet læger medhold i, at den tid, de stod til rådighed under tilkaldevagter på sygehuset, skulle regnes som arbejdstid - også selv om de aldrig blev tilkaldt i vagtperioden.
EF-domstolens afgørelser bevirkede, at EU-landene så sig nødsaget til at ændre EU's regler for arbejdstid - som havde eksisteret siden 1993.
I den nye aftalen bliver der nu skelnet mellem to former for tilkaldevagt, aktiv og inaktiv. De inaktive timer tælles kun med i antallet af arbejdstimer, hvis det bliver vedtaget i national lov eller mellem arbejdsgiver og ansatte. Dermed undgår medlemslandene de omstridte sager ved EF-domstolen på det punkt.
Foruden aftalen om arbejdstid er medlemslande samtidig blevet enige om, at vikarer skal have samme løn- og orlovsmæssige forhold som fastansatte medarbejdere.
Med det dobbelte kompromis sætter det slovenske formandskab punktum i en årelang strid mellem medlemslandene på to centrale punkter i EU's arbejdsmarkedspolitik. Slovenien var det syvende formandskab til at prøve kræfter med aftalerne, som har trukket fronterne op i EU - og flere gange fået forhandlingerne til at bryde sammen.
Med hensyn til det maksimale antal arbejdstimer på en uge har Storbritannien på den ene side krævet, at loftet for antallet af timer helt skulle fjernes, så timetallet gerne må være højere end 60. På den anden side var Frankrig, der vil fjerne muligheden for overhovedet at overstige en 40 timers arbejdsuge.
På Frankrigs side stod fem lande - Belgien, Cypern, Grækenland, Ungarn og Spanien - der alle krævede strengere regler for arbejdstiden.
Sammen kunne disse lande blokere en vedtagelse. Men ved at bringe ligestillingen af vikarer ind i billedet, lykkedes det slovenerne at få franskmændene til leve med en lempelse af reglerne for arbejdsugens maksimale timetal.
For Frankrig var ligestilling af vikarer nemlig en mærkesag, som blandt andre Storbritannien tidligere har blokeret - sammen med Danmark, Tyskland og Irland. I Danmark frygtede man, at ligestilling af vikarer, ville true fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked.
Men da Frankrig fik ligestillet vikarerne, og Storbritannien fik lov til at åbne op for mere inaktivt overarbejde, valgte de begge til slut a godkende det slovenske kompromisforslag. Forslaget indeholder dog en lang række undtagelser og uklare formuleringer, som det nu vil vise sig, om de enkelte lande kan bruge til at smyge sig udenom på visse punkter. Aftalen er nu sendt videre til Europaparlamentet, som også skal godkende de to kompromisser.
Relaterede sider:
