Arbejdsmiljøet på menuen i Folketinget
Regeringen bebuder i sit lovkatalog en række lovforslag, som enten direkte handler om arbejdsmiljø eller relateret til området.
I folketingssamlingen, vil regeringen fremsætte en række lovforslag, som enten direkte handler om arbejdsmiljø, eller som knytter sig stærkt til området.
Nedenstående tekst er taget direkte fra det lovkatalog, som hører sammen med statsministerens åbningstale:
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om arbejdsmiljø (Forhøjelse af bøder, justering af bygherrens pligter, supplerende bestemmelser til reglerne om undersøgelsespåbud m.v.)
Forslaget vedrører bl.a. en fordobling af bøder ved overtrædelser, der har medført dødsfald eller alvorlig personskade, påbud om midlertidige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undersøgelsespåbud samt implementering af dele af byggepladsdirektivet og maskindirektivet (92/57/EØF og 2006/42/EF). Forslaget indeholder endvidere ændringer af mere teknisk m.v. karakter.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Opfølgning vedrørende arbejdsgruppen om terrorskader på arbejdsskadeområdet samt tekniske justeringer)
Forslaget vedrører dækningen efter arbejdsskadesikringsloven ved eventuelle skader som følge af terrorhandlinger. Forslaget fremsættes på baggrund af et udvalgsarbejde under Beskæftigelsesministeriet. Forslaget skal ses i sammenhæng med det i folketingsåret 2007/08 vedtagne lovforslag om en terrorforsikringsordning. Forslaget vil endvidere indeholde en række tekniske justeringer og forenklinger.
Justitsministeren
Ændring af færdselsloven (Lempelse af reglerne om frakendelse af førerretten på køre- og hviletidsområdet)
De gældende regler om førerretsfrakendelse ved overtrædelse af reglerne på transportområdet om kontrolapparatet har i praksis vist sig at være for strenge i forhold til overtrædelsernes karakter. Det foreslås derfor at lempe reglerne på området."
Velfærds- og arbejdsmarkedsreformerne
Lovprogrammet indeholder også – især på velfærdsministerens område – en række forslag, der udmønter regeringens kvalitetsreform ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service”
Relaterede sider:
- Hvad er der sket siden sidst - om arbejdsmiljø
- Hotel- og restaurationsbranchen kan fortsat forbed
- om træk, skub og løft
- Skidt arbejdsmiljø i hjemmeplejen
- Kollega-larm stor gene på jobbet
- Arbejdsmiljøreformen 1 april 2007
- Bliv klogere på unges arbejdsmiljø
- Folkeskolerne får utilfredse smileys
- EU er på vej med nye rygeregler på alle europæiske arbejdspladser
- Rekordstigning i arbejdstid i Danmark
- Arbejdsmiljøforbrydelser går ustraffede hen
- Virksomheder sjusker med arbejdsmiljøet
- Danske virksomheder dumper på arbejdsmiljø
- Gamle skoler støjer og stresser