Følg os på Facebook

Sundhed i Danmark

Forebyggelse er bedre end helbredelse

 
Sygdom, lidelse og død rammer både den enkelte og arbejdspladserne. Man mister en kollega, og de kompetencer og kvalifikationer vedkommende havde, ligesom det har samfundsmæssige konsekvenser, at en del danskere i den produktive alder dør for tidligt.

 

Flere undersøgelser har påvist danskernes dårlige sundhedstilstand, når man sammenligner med andre lande. Selvom der har været en positiv udvikling af middellevetiden i de senere år, er stigningstaksten imidlertid ikke så stor som i andre lande, vi normalt sammenligner os med.

 
Fra 1980’erne og frem har det stået klart, at en række sygdomme ikke kan undgås ved behandling alene.

70% af alle førtidige dødsfald er tobaksrelaterede, 12% drikker mere end anbefalet, 16% af den voksne befolkning er ikke fysisk aktive i deres fritid og 30% har stillesiddende arbejde. For disse sundhedsproblemer findes der kun én ”behandling”, nemlig forebyggelse og sundhedsfremme. Arbejdspladsen spiller her en meget vigtig rolle.