Følg os på Facebook

Daglig leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

 
Arbejdsgiveren skal  - udpege en leder af det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Det er arbejdsgiveren alene, som har det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet. Dermed er det også arbejdsgiverens ansvar, at der samarbejdes om arbejdsmiljøet efter forskrifterne – og at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation, hvis det er påkrævet. Men både ledere og medarbejdere har et medansvar for, at de beslutninger og målsætninger, som er fastlagt på arbejdspladsen, bliver ført ud i livet, og at regler om sikkerhed og arbejdsmiljø bliver overholdt.

Den daglige sikkerhedsleder kan være et af sikkerhedsudvalgets medlemmer eller en person, der er ansat til at varetage virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen.

For at sikkerhedsudvalgets opgaver kan løses effektivt i det daglige, er det nødvendigt, at der er en person, der kan handle på udvalgets vegne. Det er denne funktion, som den daglige sikkerhedsleder har.

I store virksomheder kan der være mere end én daglig sikkerhedsleder. Det kan være tilfældet, når antallet af ansatte er så stort, at det ikke vil være muligt for én person at overkomme den daglige sikkerhedsleders opgaver. Det afhænger af de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i virksomheden samt af virksomhedens art og standard - herunder hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret og fungerer i praksis - om der er behov for flere sikkerhedsledere.

Den daglige sikkerhedsleder skal samarbejde med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og er bindeled mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsudvalgene. Det betyder, at sikkerhedslederen løbende skal involveres i sager, som forelægges for arbejdsgiveren, så det bliver muligt at afklare, hvilke problemer der har en mere generel eller overordnet betydning.