Følg os på Facebook

Drik masse af vand

 
Din krop kan klare sig uden mad i op til to uger, men det går ikke uden vand i mere end en uges tid. Når du mangler væske, vil kroppen reagere med stress.


En person af normal størrelse har brug for 6-8 glas vand om dagen (2-2½ liter) for at fungere tilfredsstillende. Kaffe og alkohol tæller ikke med, fordi begge dele er vanddrivende. Koffein indeholder desuden cortisol, som i sig selv er stressfremkaldende, og kaffe er hverken godt for blodtrykket, mavesyren eller nattesøvnen.


Normalt vil kildevand indeholde få bakterier på grund af det høje mineralindhold. Derfor skulle man tro, at kildevand er bedre end vand fra hanen, men det er ingen selvfølge. Undersøgelser har i flere tilfælde vist, at kildevand, der bruges industrielt, er forurenet, blandt andet fordi det tager længere tid for grundvand at blive rent, end det tager at rense overfladevand.


De mineraler, kildevandet indeholder, er ikke nødvendigvis de mineraler, dit fordøjelsessystem har mest brug for.


Sørg for altid at have vand inden for rækkevidde - hjemme, i bilen, på kontoret. Det kræver tilvænning at drikke to liter vand om dagen, så hold regnskab med, hvor mange glas du drikker, indtil du gør det uden at tænke over det. Snyd ikke dig selv for det vigtigste næringsstof af alle - det er bare at åbne for hanen.