EU-dom om hviletid kontra arbejdstid

2003

EU-domstolen har 9. september 2003 afsagt dom i forbindelse med en tysk sag om en læge, der som en del af sit arbejde skal arbejde i vagttjeneste svarende til rådighedsvagt fra vagtværelse. Lægen mener selv, at rådighedsvagten skal betragtes som arbejdstid, også selvom han hviler, mens hans arbejdsgiver mener, at den tid, han ikke faktisk er "i aktion", kan betragtes som hviletid.

EU-domstolen kan ikke afgøre selve sagen, men den kan svare på såkaldt "præjudicielle" spørgsmål. Præjudicielle spørgsmål stilles af den nationale domstol til EU-domstolen for at få afklaret EU-retlige spørgsmål i forbindelse med den nationale sag. I denne forbindelse handler det om EU-direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Når EU-domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, har det den virkning, at den nationale domstol, som svaret er rettet til, skal anvende EU-domstolens fortolkning af bestemmelserne uden at ændre eller forvanske den. Samtidig vejleder EF-domstolens fortolkende dom andre domstole, der behandler tilsvarende problemer som dem, der tidligere er truffet præjudiciel afgørelse om.

Det betyder reelt, at EU-domstolens fortolkning bliver "gældende ret" fra det øjeblik, EU- domstolen har truffet afgørelse. Regler, der strider imod fortolkningen, bør omskrives, da det under alle omstændigheder er EU- domstolens fortolkning, der er gældende.

I forbindelse med godkendelse af Hviletidsaftalen for sygehus- og institutions område pr. 1. april 2003 tog Arbejdstilsynet forbehold for udfaldet af den nu foreliggende EU-dom. Der er derfor ingen tvivl om, at vilkårene omkring rådighedstjeneste fra vagtværelse må drøftes påny.

Indtil hviletidsaftalen er lavet om, bør man dog ikke lave om på de konkrete tilrettelæggelser lokalt, da der stadig er nogen uklarhed om i hvor stort omfang, det er nødvendigt at ændre reglerne i Hviletidsaftalen og Arbejdstidsaftalen.

For områder, hvor der i overenskomsten ikke er henvist til Hviletidsaftalen af 1. april 2003, vil der blive taget kontakt til arbejdsgiverne med henblik på at se på konsekvenser af dommen.

Hviletid i rådighedsvagt fra vagtværelse
Dommen fastslår, at "arbejdstid" defineres som "det tidsrum, hvor arbejdstageren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver, og at dette begreb skal forstås som modsætning til hvileperiode, idet disse to begreber udelukker hinanden".

Det betyder, at rådighedsvagt fra vagtværelse ikke kan indeholde hviletid, men kun arbejdstid. Dette er tilfældet uanset omfanget af det arbejde, arbejdstageren faktisk udfører.

Ud over at Hviletidsaftalen skal ændres, er der også regler i Arbejdstidsaftalen, der hænger tæt sammen med bestemmelserne i Hviletidsaftalen.
Reglerne i arbejdstidsaftalen handler bl.a. om honoreringen af rådigheds- vagt fra vagtværelse. Spørgsmålet om honorering af rådighedsvagt fra vagtværelse indgår ikke i dommen, da det ikke er et EU-retligt spørgsmål. Men i forbindelse med at rådighedsvagt fra vagtværelse ikke længere kan betragtes som hviletid, vil det være naturligt at diskutere, om honoreringen bør ændres tilsvarende.

Dommen nævner også, at rådighedsvagt fra hjemmet ikke tilsvarende er arbejdstid. Grunden er, at der i den situation er færre begrænsninger i, hvordan man bruger sin tid, og at man ikke skal være til stede på arbejdspladsen.

Kompenserende hviletid
Dommen bestemmer, at kompenserende hviletid - i forbindelse med nedsættelse af hviletiden - skal gives umiddelbart efter den konkrete tjeneste.

Hidtil har princippet i Hviletidsaftalen været, at hviletid kan ligge lige efter tjenesten eller på et andet tidspunkt.

Hvis hviletiden er nedsat fra 11 til 8 timer mellem to døgns hovedarbejder, betyder det, at man efter afslutningen af den sidste tjeneste skal have kompenserende hviletid på 11 +3 timer. Nedsættelsen skal altså lægges oveni den almindelige 11 timers hviletid umiddelbart efter den sidste tjeneste.

Udskydelse af hviletid - døgnvagt
Dommen berører ikke direkte spørgsmålet, om man kan udskyde hviletiden ud over den 24 timers periode, der normalt gælder for krav på 11 timers hvile.

Dommen fastslår dog det problematiske i, at meget lange arbejdsperioder kompenseres med efterfølgende hviletid, da en sådan hviletid i sagens natur ikke er egnet til at sikre den ansattes sundhed og sikkerhed.

Den nye dom slår også fast, at EU-direktivets bestemmelse om et maksimum på 48 timers ugentlig arbejde i gennemsnit over en normperiode på fire måneder er uden mulighed for fravigelse. Og om muligheden for at nedsætte hviletiden fastslår dommen, at 11 timers hvile i et døgn er en hovedregel, som kun kan fraviges, hvis det er "strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som undtagelserne giver adgang til at beskytte", og der skal i så fald gives kompenserende hviletid af samme omfang som nedsættelsen lige efter arbejdet.

Dommen har derfor muligvis betydning for muligheden for at have døgnvagter eller almindelig tjeneste efterfulgt af rådighedstjeneste fra vagtværelse, der fylder et helt døgn ud. Dette og andre uklare punkter i forbindelse med dommen vil blive drøftet med arbejdsgiversiden og Arbejdstilsynet med henblik på afklaring. Erfaringen fra forhandling af den seneste hviletidsaftale viser, at det godt kan tage et stykke tid.

Relaterede sider:

EU-dom om hviletid kontra arbejdstid

Apropos Kommunikation ApS

Kursuskalender for
arbejdsmiljøuddannelsen

EU-dom om hviletid kontra arbejdstid

Apropos Kommunikation ApS

Kursuskalender for arbejdsmiljøuddannelsen

Kursuskalender for
arbejdsmiljøuddannelsen