Følg os på Facebook

5 gode råd mod stress - som du nemt kan gøre

Bo Netterstrøms fem gode råd

Seniorforsker dr. med. Bo Netterstrøm, der er kendt for sit mangeårige arbejde på stressområdet, giver her fem gode råd til, hvordan du undgår stress i hverdagen. Det er fem enkle råd, der umiddelbart lyder som nemme at gå til, men som med så meget andet, er det ofte det helt oplagte der er sværest at få gjort

Der er flere ting, du kan gøre for at nedsætte risikoen for stress og følgesygdomme af stress, både i dit erhvervsaktive liv og i dit otium.
 

  1. Spis sundt og undgå at ryge.
  2. Der er meget der tyder på, at motion har en forebyggende effekt. Egentlig stresser motion kroppen, men dyrker du motion, træner du dit stress-system til at reagere fornuftigt – det betyder, at hvis du er i god fysisk form, så tåler du bedre stress.
  3. Forsøg - så vidt det er muligt, selv at bestemme over og tilrettelægge dit arbejde. Det er vigtigt, at du prioriterer dine opgaver.
  4. Lad være med at tro, at du er supermand – eller kvinde. Når det går godt på jobbet, har vi en tendens til at kaste os over for mange arbejdsopgaver, men i stedet skal du give nogle opgaver videre til kolleger, så du ikke bliver overbebyrdet.
  5. Et godt simpelt råd er, at du deler din dagligdag ind i otte timers arbejde, otte timers hvile og husk også at få dine otte timers søvn. 
     

Bo Netterstrøm er uddannet speciallæge i arbejdsmedicin/samfundsmedicin og har i mange år fungeret som overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, senere Bispebjerg Hospital. I kraft af mange års erfaring fra arbejde med arbejdsmedicin som special- og overlæge på Arbejdsmedicinske klinikker, samt som arbejdslæge i Arbejdstilsynet, har Bo en meget bred ekspertviden indenfor arbejdsmedicinen. Bo har også stort solidt kendskab til de forskellige arbejdsmedicinske problemstillinger og forebyggelse i de forskellige brancher.

Bo er yderligere kendt for sit mangeårige arbejde med stressområdet. På stressområdet har Bo arbejdet med undersøgelser og forebyggende arbejde i konkrete sager samt undervisning. Han er også forfatter til bøger om stres og forebyggelse af stress.