Følg os på Facebook

For meget overarbejde - det er i strid med EU-domstolen

 
En tysk brandmand kunne påberåbe sig EU-reglerne om maksimal arbejdstid direkte over for sin arbejdsgiver. Det slog EU-Domstolen fast.
 
Alle medarbejdere har ret til et liv uden for arbejdet. Derfor har EU fastsat et loft for den ugentlige arbejdstid på gennemsnitligt 48 timer. Loftet er inklusive overarbejde og kan som udgangspunkt ikke fraviges. Det viser denne sag fra EU-Domstolen fra 2010.
 
Selvom du gør det helt frivilligt, og du rent faktisk modtager betaling for det, så er for meget overarbejde i strid med både danske og europæiske arbejdsmiljøregler. I Danmark og EU må man nemlig ikke arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer om ugen over en periode på fire måneder.
 
Brandmanden havde en arbejdsuge på 54 timer
En erfaren tysk brandmand var ved at være godt træt af en arbejdsuge på 54 timer i gennemsnit. Hans arbejdsgiver kunne imidlertid ikke se problemet, og sagen endte for den tyske forvaltningsdomstol, hvor brandmanden krævede kompensation for de lange aftener på brandstationen.
 
Den tyske domstol kunne hurtigt konstatere, at brandmandens arbejdstid var i strid med EU-reglerne. Spørgsmålet om kompensation var derimod ikke lige sådan at løse. Brandmanden havde nemlig – ifølge tysk ret – hverken krav på overarbejdsbetaling eller afspadsering, fordi han ikke tidligere havde beklaget sig over de lange arbejdsdage. Den tyske domstol besluttede sig derfor for at spørge EU-Domstolen til råds.
 
Vink med en vognstang
EU-Domstolen mente ikke, at man kunne bebrejde brandmanden noget. Det var den tyske stats pligt at overholde EU’s arbejdstidsregler, og denne pligt kunne ikke væltes over på den enkelte medarbejder. Det spillede derfor ikke nogen rolle, at brandmanden ikke tidligere havde gjort indsigelser.
 
 Ud over godtgørelse til medarbejderen kan arbejdsgiveren også komme til at betale en bod for overtrædelse af arbejdstidsreglerne, hvis virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst. Det fik en arbejdsgiver at mærke, da det kostede 100.000 kr. i bod at overtræde overenskomstens bestemmelser om en maksimal ugentlig arbejdsuge på 48 timer.
 
"Det er nemlig altid arbejdsgiverens ansvar og forpligtelse at sørge for, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Og reglerne siger, at man over en fire måneders periode ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit