Følg os på Facebook

Regler hvis du rejser i udlandet, om arbejdstid og frihed.

Jeg rejser en hel del til udlandet - og jeg har forsøgt at finde ud af om der findes regler i arbejdsmiljøloven om frihed mm. Kan du hjælpe mig med mit spørgsmål !
 
SVAR:
Ja, Der findes rigtig mange regler, som du bør vide noget om, når du rejser til udlandet, Grønland og Færøerne. 
 

Rejser i arbejdsmedhør

Transport til og fra arbejde antages i lovgivningen som hviletid. Men i tilfælde hvor rejselængden fra hjemme adressen og til opgave/arbejdsstedet er længere end normalt, betragtes dette som arbejde, og kan ikke med regnes i den normale hvileperiode på 11timer.
 

”§13: Rejsetid til og fra et andet arbejdssted end det faste betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn i det omfang, den overstiger de ansattes normale rejse tid til arbejdsstedet.”


Ved rejser til udlandet, Færøerne eller Grønland, skal den pågældende medarbejder have en 11 timers hvileperiode senest ved ankomst til bopæl, dvs. at medarbejderen inden for de seneste 24 timer skal have haft en hvile periode på 11 timer, hvis dette ikke har været muligt pga. transporten/rejsen, skal medarbejderen have 11 timers hvil ved ankomst til bopæl.


”§14: Ved hjemkomsten fra en tjenesterejse til udlandet eller Færøerne og Grønland skal der ydes de ansatte 11 timers sammenhængende hvil regnet fra hjemkomsten, medmindre de ansatte har haft en tilsvarende hvileperiode i det sidste døgn forud for genoptagelsen af sit sædvanlige arbejde.”
 

Ud over dette, skal der ved rejser til udlandet, Færøerne eller Grønland tildeles medarbejderen et ekstra fridøgn inden for deres syvdøgnsperiode. Dvs. normalt har medarbejderen et fridøgn på en syvdøgnsperiode, men i forbindelse med rejse til udlandet, Færøerne eller Grønland, skal den ansatte have et ekstra fridøgn enten ved umiddelbart hjemkomst, i forlængelse af deres hvileperiode, eller under selve rejsen, igen, i forlængelse af en hvileperiode.


Ved rejser på mindre end en uge, kan medarbejdere også få fridøgnet tildelt inden rejsen, blot det er inden for den syvdøgnsperiode, rejsen ligger i.
 

Afvigelser

Der kan i særtilfælde afviges fra reglen om 11 timers hvile og fridøgn. Dette gælder kun ved begivenheder der kan forstyrrer, eller har forstyrret, den regelmæssige drift. Dog skal alle tilfælde noteres i tilsynsbogen.


”§5: §3 og §4 kan fraviges i nødvendigt omgang, når … uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen, eller ved anden dokumentation”


Ved afvigelse fra reglen om 11 timers hvile og fridøgn skal arbejdsgiver sikre sig, at det er til mindst mulig gene for den pågældende medarbejder, og arbejdsgiver skal drøfte omlæggelsen med den ansatte eller tillidsrepræsentanten. Forefindes en tillidsrepræsentant ikke i virksomheden, skal omlægningen diskuteres direkte med den ansatte, før end arbejdsgiver træffer beslutningen om omlægning af hviletider.


”§11: Arbejdsgiveren skal drøfte tilrettelæggelsen af arbejde og omfanget af nedsættelsen af hvileperioder eller fridøgnet med tillidsrepræsentanten eller, hvis sådan en ikke findes, med de ansatte, før han træffer beslutningen efter reglerne i §8 stk. 1, nr. 3 og nr. 4, §8 stk. 2”


”§12: I tilfælde af fravigelse efter §5 … skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse”


Der er også tilfælde man ikke kan lovgive sig ud af, forudsete begivenheder der kræver ændring af hviletider og fridøgn for medarbejderne. Det kan f.eks. være en opbygning af en stand til en messe, hvor man har begrænset ressourcer, og begrænset tidsrum, til at få opgaven løst i.


Her skal arbejdsgiver sikre sig at nødvendige sikkerhedshensyn, både fysisk og psykisk, er etableret for medarbejderne, når de er i disse særlige situationer. Uanset hvilken situation det drejer sig om, skal der altid kompensere for manglende hviletid og evt. fridøgn, jævnfør gældende regler.
 

  • Dog kan hvileperioden ikke sænkes til mindre end otte timer, og der må ikke være mere end 12 dage mellem to fridøgn. Der skal altid, hurtigst muligt og inde for rimlighedens grænser, ydes tilsvarende hviletid/fridøgn i kompensation.
 

 






Relaterede sider: