Følg os på Facebook

EU er på vej med nye rygeregler på alle europæiske arbejdspladser

 
EU-Kommissionens nye rygeregler stiller skærpede krav til virksomheder om at sikre medarbejderne et røgfrit miljø på deres arbejdspladser. Det gælder ikke kun selve arbejdspladsen inden døre, men også gange, haller, foyer, skure, udhuse samt ikke mindst køretøjer. Det skriver Danmarks Transport-Tidende i sit nyhedsbrev.
Kommissionens forslag ventes at blive vedtaget i løbet af efteråret på et ministerråds-møde, hvorefter de enkelte medlemslande har frem til 2012 til at implementere reglerne – og eventuel gradbøje disse.
 

Forbud i 2012
Michael Svane, der er direktør i DI Transport, er dog ikke i tvivl om, at der fra 2012 vil være et rygeforbud i alle varebiler, håndværkerbiler, lastbiler, traktorer mm.

- Jeg er sikker på, at der er nogle vognmænd og chauffører, der bliver morderligt kede af det her. Men der er også nogle virksomheder, som glæder sig til, at de ikke længere behøver tage diskussionen med medarbejderne – for nu er det helt forbi med røg på arbejdspladsen, siger Michael Svane.

 

Ingen undtagelser
Han peger, at der allerede er en lang række virksomheder, der har en rygepolitik, der også omfatter rygning i bilen.

I de nye regler er der ingen bagdøre for selvkørende vognmænd, chauffører med ”eget kontor” eller lignende.

- Det er givet, at der vil være nogen, der opfatter det her som et indgreb i den personlige frihed. Indtil nu har vi i Danmark haft muligheden for at dispensere ved at tillade rygning på eget kontor, men med det nye forslag, vil det ikke længere være muligt, siger Svane.






Relaterede sider: