Elektronisk arbejdsmiljøordbog
| A | B | D | E | F | H | I | K | M | N | O | P | R | S | T | U | V |
A
| Arbejdsmiljøloven |
Arbejdsmiljølovens ydre form er bygget op som kapitler, paragraffer og stykker.
|
| Arbejdsmiljøpolitik i virksomheden |
Det er ikke et krav, at en virksomhed skal udforme en (skriftlig) arbejdsmiljøpolitik. Men virksomhedens holdninger til arbejdsmiljøet skinner alligevel igennem i den daglige praksis. Og det skaber mere eller mindre bevidst en arbejdsmiljøpolitik.
|
| Arbejdsmiljørådgiver |
Arbejdsmiljørådgivere, der er autoriserede på alle områder, kan bistå virksomheden med rådgivning om forebyggelse og løsning af arbejdsmiljøproblemer på følgende områder:
Arbejdsmiljørådgivere, der er autoriserede på alle områder, kan rådgive virksomheden generelt om dens egen indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Den autoriserede rådgiver kan således rådgive virksomheder, der har fået:
|
| Arbejdsmiljøuddannelse |
Målet med arbejdsmiljøuddannelsen er at ruste dig til dét, der er din opgave som medlem af sikkerhedsgruppen; nemlig at styrke samarbejdet om arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Vi tager i hele uddannelsesforløbet udgangspunkt i arbejdsmiljøproblematikker, som er relevante for dig og de øvrige deltagere, og kæder uddannelsens indhold sammen med en praktiske hverdag på din arbejdsplads.
APROPOS kommunikation er certificeret og godkendt som kursusudbyder af Arbejdstilsynet. Kontakt os her |
| Arbejdsmiljøudvalget og rådgivning |
Sikkerhedsudvalget rådgiver virksomheden om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål. Ved en enig indstilling fra udvalget forudsættes det, at virksomheden følger rådet. Det er en naturlig følge af, at det er virksomhedens ledelse, der har formandsposten i udvalget. Hvis arbejdsgiveren ikke følger sikkerhedsudvalgets indstilling, skal det begrundes på et efterfølgende ekstraordinært møde, som skal afholdes inden tre uger fra den dato, hvor indstillingen er givet. Det samme gælder normalt, når udvalget afgiver flere indstillinger om samme sag. Mødereferatet skal indeholde en begrundelse, hvis arbejdsgiveren ikke følger udvalgets råd. |
| Arbejdsmiljøudvalgets opgaver |
Arbejdsmiljøudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden – herunder arbejdsmiljøgruppernes arbejde.
Arbejdsmiljøudvalge skal deltage i planlægningen af ny produktion og ændringer i den eksisterende produktion, når det har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder fx:
|
| Arbejdspladsbrugsanvisning |
Hvis I anvender et faremærket produkt, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Formålet med arbejdspladsbrugsanvisningen er at medarbejderne skal vide, hvordan man undgår at blive påvirket/udsat, hvis man arbejder med farlige produkter. Man skal derfor kende til værnemidler, forholdsregler og hvad man gør, hvis der skulle ske et uheld.
Arbejdspladsbrugsanvisningen kan laves som et tillæg til leverandørbrugsanvisningen. |
| Arbejdspladsvurdering (APV) |
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV.
Virksomheden kan selv bestemme, hvilken metode den anvender til at udarbejde APV’en.
APV’en skal dog indeholde følgende elementer:
APV’en skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet.
APV’en skal ajourføres, når der sker ændringer af betydning for arbejdsmiljøet og mindst hvert tredje år.
Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i planlægningen og udarbejdelsen af APV ’en. Dette skal kunne vises med en påtegning. |
| Arbejdstilsynet |
Arbejdstilsynet er den danske myndighed,der har til formål at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med alle virksomheder. Ved tilsynet anvender AT forskellige tilsynsmetoder. |
B
| Bindende forhåndsbesked |
| En bindende forhåndsbesked er en afgørelse, som Arbejdstilsynet har truffet, om udførelsen af et konkret, planlagt arbejde, der endnu ikke er påbegyndt. En bindende forhåndsbesked betyder, at Arbejdstilsynet ikke kan stille yderligere krav til udførelsen af det arbejde, som forhåndsbeskeden omfatter, hvis arbejdet udføres i overensstemmelse med forhåndsbeskeden. Hensigten med ordningen er at gøre det lettere for virksomhederne at indtænke arbejdsmiljøet i planlægningen og dermed varetage hensynet til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Ordningen gør det således muligt for en virksomhed at få Arbejdstilsynets afgørelse af, om den planlagte udførelse af arbejdet vil opfylde arbejdsmiljø-lovens krav på det pågældende tidspunkt. Det betyder, at virksomheden på forhånd kan få afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsmæssige risikomomenter og dermed både spare ressourcer og foretage holdbare arbejdsmiljøinvesteringer. Der kan ansøges om bindende forhåndsbesked på følgende områder:
|
| Branchearbejdsmiljøråd |
Der er i alt 11 Branchearbejdsmiljøråd (BAR'er), som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Branchearbejdsmiljørådene kortlægger branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper virksomhederne med at løse dem ved bl. a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå forskning. |
| Branchevejledninger fra BAR'erne |
| Branchevejledninger er en kort gennemgang af typiske problemer og mulige løsninger inden for et bestemt emne. En branchevejledning udtrykker arbejdsmarkedets parters fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard og -praksis inden for branchen. Branchevejledninger er ikke en lov, men en ligger opad lovene. |
| Bygherrens pligter |
Bygherrens ansvar kan ikke overdrages til andre. Det praktiske arbejde med at udføre bygherrens forpligtigelser kan - helt eller delvist - udføres i bygherrens egen organisation eller af bygherrens udpegede rådgivere, firmaer eller personer.
Selvom bygherren vælger at engagere andre til udførelse af dette arbejde, er det dog fortsat bygherrens ansvar, at afgrænsning og koordinering i fællesområder, skriftlig planlægning og anmeldelse af byggepladsen sker efter bekendtgørelsens regler. |
D
| Definition på en arbejdsgiver, virksomhedsleder, arbejdsleder |
| Arbejdsgiveren er ejer af virksomheden og vil være den, som står opført hos Skat som ejer af virksomhedens CVR/ SE nr. (fx administrerende direktør eller kommunaldirektør). Disse er ikke forpligtet til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. På den anden side kan de have nytte af uddannelsen, især hvis de varetager arbejdslederens funktion i sikkerhedsgruppen eller formandens opgaver i sikkerhedsudvalget/ hovedsikkerhedsudvalget. En arbejdsgiver kan ikke i forhold til arbejdsmiljøloven fraskrive sig sit ansvar ved at "overdrage" eller delegere det til arbejdsledere eller medarbejdere. Heller ikke ved skriftligt at pålægge dem ansvaret. |
| Definition på en ulykke |
Den klassiske definition er (skrevet på advokatsprog):
"En ulykke er en udefra kommende og virkende af den forsikredes vilje uafhænige pludselige indtrædende begivenhed, der har skadelige påvrkninger af den pågældendes helbredstilstand til følge". Det betyder, at du ikke kan forvente at få erstatning, hvis ulykken er opstået, fordi du får et ildebefindende og falder ned ad en trappe, eller fordi du løfter noget tungt og får et alvorligt vrid i ryggen. |
| Den daglige leder af arbejdsmiljøarbejdet |
Arbejdsgiveren skal - efter høring af sikkerhedsudvalget - udpege en leder af det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde. Den daglige sikkerhedsleder kan være et af sikkerhedsudvalgets medlemmer eller en person, der er ansat til at varetage virksomhedens arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. For at sikkerhedsudvalgets opgaver kan løses effektivt i det daglige, er det nødvendigt, at der er en person, der kan handle på udvalgets vegne. Det er denne funktion, som den daglige sikkerhedsleder har. I store virksomheder kan der være mere end én daglig sikkerhedsleder. Det kan være tilfældet, når antallet af ansatte er så stort, at det ikke vil være muligt for én person at overkomme den daglige sikkerhedsleders opgaver. Det afhænger af de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i virksomheden samt af virksomhedens art og standard - herunder hvordan arbejdsmiljøarbejdet er organiseret og fungerer i praksis - om der er behov for flere sikkerhedsledere. Den daglige sikkerhedsleder skal samarbejde med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og er bindeled mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsudvalgene. Det betyder, at sikkerhedslederen løbende skal involveres i sager, som forelægges for arbejdsgiveren, så det bliver muligt at afklare, hvilke problemer der har en mere generel eller overordnet betydning |
| Dispensation fra mødereglerne |
Arbejdstilsynet kan give dispensation til, at sikkerhedsudvalget kun afholder to møder om året samt et årligt møde med samtlige sikkerhedsgrupper. Virksomheden kan kun få dispensationen, hvis det er rimeligt og forsvarligt at afholde færre møder. Det skal dokumenteres i ansøgningen, at der er enighed i virksomheden om, at der skal være et mindre antal møder. En eventuel dispensation vil blive meddelt på betingelse af, at hvis ét medlem af sikkerhedsudvalget ønsker et møde, skal dette afholdes. Der kan dog ikke fremsættes krav om mere end fire årlige ordinære møder i sikkerhedsudvalget og to årlige møder med samtlige sikkerhedsgrupper. |
E
| EU direktiv |
| Et direktiv er et sæt regler, som hver medlemsstat skal indføre i sin egen lovgivning. Dette betyder, at et EU direktiv som udgangspunkt skal laves om til en national lov før det gælder i medlemslandene. |
F
| Fremmed arbejdskraft |
Køber, lejer eller låner en virksomhed ansatte fra en anden virksomhed, har den virksomhed, der modtager de ansatte, det fulde ansvar for deres sikkerhed.
Inden påbegyndelsen af beskæftigelsen skal den modtagende virksomhed fortælle den virksomhed eller afdeling, der afgiver de ansatte om:
Den virksomhed eller afdeling, der afgiver, lejer eller låner de ansatte ud, skal videregive oplysningerne til de ansatte. |
| Fremmede håndværkere |
Håndværkeren skal rette sig efter de regler, der er på den fremmede arbejdsplads. Den modtagende arbejdsplads har et ansvar for den fremmedes sikkerhed. Samtidig skal den fremmede håndværker rette sig efter de regler, som håndværkerens egen virksomhed har givet om arbejdets udførelse. |
H
| Hvem kan vælges som sikkerhedsrepræsentant? |
Alle medarbejdere, der arbejder over 10 timer ugentligt, kan vælges som sikkerhedsrepræsentant. Dog ikke elever. Arbejdsledere og arbejdsgivere kan heller ikke vælges.
Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav om anciennitet og kvalifikationer, men som "tommelfingerregel" følges ofte retningslinijerne for valg af tillidsrepræsentant fra det pågældende overenskomstområde. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle faggrupper i det område, som sikkerhedsgruppen dækker i virksomheden. Der er ingen krav om, at sikkerhedsrepræsentanten skal være medlem af en faglig organisation. Hvem kan stemme? Sikkerhedsrepræsentanten vælges af medarbejderne i det område, som sikkerhedsgruppen dækker. Alle medarbejdere, inklusive elever, vikarer m.fl., som arbejder minimum 10 timer om ugen, kan stemme. Arbejdsgiveren og arbejdslederen kan ikke stemme. |
| Hvem medregnes ved opgørelse af antallet af ansatte? |
| Alle ansatte - inkl. deltidsansatte - der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere, skal medregnes ved opgørelsen af, om der skal etableres en sikkerhedsorganisation. Det gælder dog ikke på kontorer og i butikker, hvor der kun skal medregnes ansatte, der er beskæftiget mindst ti timer om ugen. Timetallet beregnes som et gennemsnit målt over tre måneder.
Også vikarer skal medregnes i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som afløsere.
Ansatte, der både er beskæftiget i udlandet og i hjemmevirksomheden, tæller med som ansatte i hjemmevirksomheden. Ansatte, der kun udfører arbejde i udlandet, tæller derimod ikke med, når det drejer sig om oprettelse af sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden |
| Hviletidsbestemmelserne - 11 timers reglen |
| En del af hviletidsbestemmelserne. Reglen foreskriver, at medarbejderne som udgangspunkt skal have mulighed for at hvile mindst 11 timer fra en arbejdsdag slutter til en ny begynder. |
| Hvilke rettigheder har en sikkerhedsrepræsentant? |
| Sikkerhedsrepræsentanten har krav på at få den fornødne tid stillet til rådighed for sit arbejdsmiljøarbejde. Sikkerhedsrepræsentanten skal også orienteres om eventuelle besøg af Arbejdstilsynet og de påbud, der i den forbindelse måtte være afgivet.
Arbejdsmiljøloven § 10 § 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt.
Bekendtgørelse 575, af 21. juni 2001 § 20. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den tid til rådighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. |
| Hændelig uheld |
I princippet findes der ikke hændelige uheld. Derer altid en adfærd, der forårsager uheldene. Denne adfærdtilhører dog ikke nødvendigvis den, der kommer til skade.
Nåren risiko er blevetkonstateret på arbejdspladsen, bør man tage stilling til nedenståendespørgsmål. Kan risikoen fjernes? Nogle risici kan fjernes fuldstændigt. Fx kan man holde op med at benytte et farligt kemikalie. Kan risikoen reduceres? Hvis man ikkekan fjerne faren, kan man undersøge, om man kan behandle den aktuelle fare, så risikoen formindskes. Det kanske gennem personligt værneudstyr og ved ændring af procedurer og praksis mv. Kan risikoen tolereres? Ved at beskrive den givne risiko kan man afgøre, om risikoen er på et niveau, der kan accepteres. Kender man risikoen til bunds, ved man ofte også, hvordan man skal handle på den. Kan risikoengives videretil andre? Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at overføre en given risiko til specialister, der har trænet sig i at udføre en farlig opgave, og derfor udsætter sig for en mindre risiko. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at overføre en given risiko til specialister, der har trænet sig i at udføre en farlig opgave, og derfor udsætter sig for en mindre risiko. |
I
| Instruktion |
Hver enkelt ansat skal, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, have en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring i at udføre arbejdet på en farefri måde. Er dermulige ulykkes- eller sygdomsfarer, skal den ansatte have oplysninger om dem.
Instruktioner skal sikre, at arbejdet bliver udført sikkert og korrekt. Arbejdsgiveren og sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der er givet instruktion. Der er først givet instruktion, når instruktionen er opfattet og forstået. Oplæring
Der skal især ske oplæring og instruktion ved
Oplæringen skal foregå i arbejdstiden. Hvis det er nødvendigt, skal oplæringen gentages regelmæssigt. Arbejdsgiveren skal afholde evt. udgifter. |
K
| Kemisk APV |
Det er i dag et krav fra Arbejdstilsynet, at man laver en såkaldt kemisk APV (ifølge Bekendtgørelse nr.292 af 26.4.2001 om arbejde med stoffer og materialer).
Mindstekravet for kemiske produkter i en APV er, at I på arbejdspladsen laver en liste over alle de farlige kemiske stoffer og produkter, I anvender. Det er typisk alle produkter, der er mærket med orange faremærker. Eksempelvis: toiletrens, grundrens, afkalker og maskinopvask. Almindelig opvaskemiddel og universalrengøringsmiddel. For disse produkter gælder også, at der skal være en arbejdspladsbrugsanvisning. |
M
| Møder i sikkerhedsudvalget |
Sikkerhedsudvalget skal holde møde mindst en gang i kvartalet. Møderne skal indkaldes i god tid. Sikkerhedsudvalgets medlemmer og de øvrige ansatte skal have dagsordenen og eventuelle bilag tilsendt senest ti dage inden mødet. Sikkerhedsudvalgets møder bør normalt holdes inden for den normale arbejdstid. De ordinære møder kan ikke afholdes som telefonmøder, via internettet mv. Der skal afholdes ekstraordinære møder, når der sker alvorlige ulykker, sundhedsskader eller tilløb hertil på virksomheden, eller når der i øvrigt er behov for det. Der skal afholdes et ekstraordinært møde, hvis formanden skønner, at det er nødvendigt, eller hvis mindst to medlemmer fremsætter begæring om det. Den daglige sikkerhedsleder skal deltage i sikkerhedsudvalgets møder. Sikkerhedslederen har ikke stemmeret - medmindre vedkommende i forvejen er medlem af udvalget. Sikkerhedsudvalget kan invitere andre deltagere til møderne efter behov. Der skal udarbejdes et skriftligt referat af både ordinære og ekstraordinære møder. |
N
| Ny i sikkerhedsgruppen |
Når du bliver udpeget eller valgt til at være med i en sikkerhedsgruppe, opstår naturligt spørgsmålet: Hvad skal jeg nu gøre?
Forventninger
Det første, du kan have glæde af at vide mere om, er de forventninger, som de andre har til din nye funktion. Den anden part i sikkerhedsgruppen. Få snarest etableret et møde, hvor I blandt andet drøfter:
|
O
| Opæring og instruktion |
Sikkerhedsudvalget skal opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte. Oplæringen og instruktionen skal være tilpasset arbejdsforholdene i virksomheden. Udvalget skal endvidere sikre, at der føres kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne. |
P
| Planlægning |
Når der sker væsentlige ændringer på arbejdspladsen, skal du som medlem af sikkerhedsgruppen/ arbejdsmiljøgruppen med i planlægningen på et tidligt tidspunkt.
Sikkerhedsgruppen/ arbejdsmiljøgruppen skal sørge for, at ledelsen tænker arbejdsmiljøet med fra starten, så der ikke opstår nye problemer, som kunne være undgået. |
R
| Risikoanalyse |
I princippet findes der ikke hændelige uheld. Derer altid en adfærd, der forårsager uheldene. Denne adfærdtilhører dog ikke nødvendigvis den, der kommer til skade.
Nåren risiko er blevetkonstateret på arbejdspladsen, bør man tage stilling til nedenståendespørgsmål. Kan risikoen fjernes? Nogle risici kan fjernes fuldstændigt. Fx kan man holde op med at benytte et farligt kemikalie. Kan risikoen reduceres? Hvis man ikkekan fjerne faren, kan man undersøge, om man kan behandle den aktuelle fare, så risikoen formindskes. Det kanske gennem personligt værneudstyr og ved ændring af procedurer og praksis mv. Kan risikoen tolereres? Ved at beskrive den givne risiko kan man afgøre, om risikoen er på et niveau, der kan accepteres. Kender man risikoen til bunds, ved man ofte også, hvordan man skal handle på den. |
S
| Screening |
Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø.
Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Alle virksomheder bliver screenet Arbejdstilsynet screener alle virksomheder med ansatte og sorterer dem i to grupper:
Det er hovedreglen, at screeningen er uanmeldt og at besøget i gennemsnit varer to timer. Tidsforbruget afhænger af virksomhedens arbejdsmiljøniveau og størrelse. Derfor bliver nogle virksomheder screenet på kortere tid, mens andre virksomheder tager længere tid. |
| Sikkerhedsgruppe |
En sikkerhedsgruppe består af to personer: Arbejdslederen for en afdeling/arbejdsområde og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt blandt og af de ansatte i den samme afdeling/arbejdsområde. Sikkerhedsgruppen skal oprettes inden for velafgrænsede afdelinger/arbejdsområder, uanset hvilke og hvor mange faggrupper der er repræsenteret i afdelingen/arbejdsområdet. Det er hovedreglen, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hver afdeling/arbejdsområde - jf. afsnittet om, hvornår der skal oprettes sikkerhedsgruppe. |
| Sikkerhedsrundering /Arbejdsmiljøgennemgang |
En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere arbejdsmiljøforholdene på deres arbejdsplads. Sikkerhedsgruppen går sammen en ”runde” på arbejdspladsen.
Jævnlige sikkerhedsrunder skal være med til at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Det er sikkerhedsgruppens opgave at holde øje med, at arbejdsmiljøet i deres område er i orden, d.v.s at sikkerhedsforanstaltninger i en afdeling fungerer, at de anvendes hele tiden, og at de giver den størst mulige beskyttelse. En sikkerhedsrunde i afdelingen/arbejdsområdet er samtidig medvirkende til, at sikkerhedsgruppen lærer sit arbejdsområde og de ansatte at kende, dels at de ansatte lærer sikkerhedsgruppen at kende.
|
| Sikkerhedsudvalg |
Virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg, hvis den har 20 eller flere ansatte. Virksomhedens sikkerhedsgruppe(r) skal være repræsenteret i sikkerhedsudvalget (3). På større virksomheder kan der oprettes flere sikkerhedsudvalg. Det er hovedreglen, at alle ansatte skal medregnes, når det skal afgøres, om virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg. Også ansatte, der er beskæftiget under ti timer om ugen, skal medregnes, medmindre virksomheden er en butik eller beskæftiger sig med kontor- eller administrationsarbejde. Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder - herunder bygge- og anlægsarbejde (4) - samt for lastning og losning af skibe. |
| Skriftlige instruktioner |
Der findes forskellige typer af skriftlige instruktioner.
Der kan skelnes mellem:
|
| Smileyordningen |
De grønne, gule og røde smiley’er på Arbejdstilsynets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.
Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har et screeningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Disse virksomheder kan bede Arbejdstilsynet om en ny screening med henblik på at få en grøn smiley.
|
| Særlige regler for fiskeri, søfart og luftfart |
I forbindelse med søfart gælder arbejdsmiljøloven kun i forbindelse med lastning og losning. Har man sit arbejde på et skib eller et fiskeskib, er man omfattet af en række særlige arbejdsmiljøregler. Der er også særlige regler for luftfart.
Søfartens Arbejdsmiljøråd |
T
| Tid og uddannelse til samt betaling for arbejdsmiljøarbejdet |
| Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet får den fornødne tid til rådighed til at varetage de opgaver, de skal udføre i relation til arbejdsmiljøarbejdet. Det indebærer bl.a. tid til at deltage ved Arbejdstilsynets besøg på de områder af virksomheden, som sikkerhedsgruppen dækker. Tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmiljømæssige niveau. Den tid, som medlemmerne af sikkerhedsorganisationen skal have til rådighed, afhænger således af afdelingernes, arbejdsområdernes og virksomhedens art og størrelse samt af den risiko, som de ansatte er udsat for. Arbejdsgiveren skal stille så megen tid til rådighed, at der er reel mulighed for, at sikkerhedsorganisationens medlemmer kan varetage deres pligter i det daglige på en sådan måde, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet fungerer og er effektivt. |
| Tid til sikkerhedsarbejde |
Din arbejdsgiver skal sørge for, at du som medlem af sikkerhedsorganisationen har tid nok til rådighed til at løse dine opgaver. Det gælder også tid til at deltage ved Arbejdstilsynets besøg. |
| Tilpasset tilsyn |
| Tilpasset tilsyn er et grundigt tilsyn, der gennemføres på de virksomheder, hvor screeningen viste, at der er - eller kan være - væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Formålet er at kontrollere, om virksomhederne lever op til arbejdsmiljøreglerne og at reagere, hvis der er væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Er et samlet tilsynsforløb Screening og tilpasset tilsyn skal ses som et samlet tilsynsforløb. Screeningen omfatter hele virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet noterede de områder, hvor der var - eller kunne være - væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Det tilpassede tilsyn tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøproblemer, som blev afdækket ved screeningen. Det betyder, at det tilpassede tilsyn er tilpasset de arbejdsmiljøproblemer, som den enkelte virksomhed har eller kan have. |
| Tilsynsformer |
Arbejdstilsynet fører tilsyn med alle virksomheder. Ved tilsynet anvender AT forskellige tilsynsmetoder.
|
U
| Uddannelse og instruktion |
Arbejdsgiveren skal sørge for, at alle ansatte får instruktion og uddannelse i at udføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt
Instruktionen og uddannelse skal omhandle de sygdoms- og ulykkesfarer, der er forbundet med arbejdet.
Instruktion og uddannelse kan ske i forbindelse med:
|
| Ulykkesanalyse |
En ulykkesanalyse er på en måde fallitten for det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Det forebyggende arbejde er ikke lykkedes!
Men når skaden er sket, skal den anvendes konstruktivt, så lignende ulykker kanundgås i fremtiden. Derfor er en ulykkesanalyse en vigtig del af arbejdsmiljøarbejdet. En ulykkesanalyse kan deles op i:
|
V
| Valg af sikkerhedsudvalgets medlemmer |
Sikkerhedsudvalgets medlemmer og suppleanter vælges for to år ad gangen. Hvis der på virksomheden er indgået en aftale om, at sikkerhedsrepræsentanter vælges for mellem to og fire år, følger sikkerhedsudvalgets valgperiode sikkerhedsrepræsentanternes valgperiode. Genvalg kan finde sted. Arbejdsledere og sikkerhedsrepræsentanter, der ophører som medlemmer af sikkerhedsgruppen, ophører samtidig som medlemmer af sikkerhedsudvalget. Suppleanter for sikkerhedsudvalgets medlemmer vælges efter samme regler som ved valg til sikkerhedsudvalget. Det indebærer, at suppleanterne skal være medlemmer af en sikkerhedsgruppe. I virksomheder, hvor der er en eller to sikkerhedsgrupper, skal der ikke vælges suppleanter. Det skyldes, at alle sikkerhedsgruppens/-gruppernes medlemmer også er medlemmer af sikkerhedsudvalget. Suppleanter til sikkerhedsudvalget er rangordnede og ikke personlige suppleanter. Suppleanterne indtræder ved forfald. Hvis et medlem af sikkerhedsudvalget afgår fra udvalget, indtræder suppleanten for resten af valgperioden. |