Følg os på Facebook

Arbejde foran computerskærmen med en bærbar computer


Spørgsmål:
Jeg arbejder med bærbar computer og jeg er lidt usikker på hvad reglerne siger om computerarbejde.

Svar:

En bærbar computer er primært et arbejdsredskab til, når du er på farten eller ude af kontoret. Den giver ofte uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og kan være dårlig for øjnene.

Ekstern skærm, tastatur og mus

Der gælder de samme regler gælder for en bærbar som en stationær computer, hvis du bruger den bærbare computer mere end ca. 2 timer hver dag på din faste arbejdsplads. Det betyder, at du skal kunne stille tastaturet skråt, og det skal kunne skilles fra skærmes. Det kan fx ske, hvis du kobler et eksternt tastatur og mus til. En anden mulighed er at sætte den bærbare i en docking-station, som har tilkoblet skærm, tastatur og mus.

Skærmbriller eller kontaktlinser
Har du behov for det, kan du for arbejdsgivers regning få briller eller kontaktlinser, som er nødvendig for dit skærmarbejde. Det gælder, hvis en synsundersøgelse hos optiker eller øjenlæge viser, at det er nødvendigt, og dine egne briller og kontaktlinser ikke kan bruges. Du har ret til en undersøgelse, inden du begynder at arbejde ved skærmen og derefter med jævne mellemrum.