Følg os på Facebook

Rygepolitik

 
Rygning er sundhedsskadeligt og har betydning for det fysiske arbejdsmiljø. Den 15. august 2007 trådte lov om røgfri miljøer i kraft. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.
Ifølge loven skal der være en skriftlig rygepolitik på alle arbejdspladser.

Ved udformningen af en rygepolitik er det en god ide at starte med at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere, rygere og ikke rygere, som kan sikre rygepolitikkens forankring. Rygepolitikken bør indeholde hjælp til rygestop for rygerne og skal i klare vendinger forklare, hvor der må ryges, hvornår der må ryges, og hvilke sanktioner der er ved ikke at overholde retningslinierne.