Følg os på Facebook

Tidsforbrug som arbejdsmiljørepræsentant 

samt uddannelse, og betaling for arbejdsmiljøarbejdet


Spørgsmål:
Jeg er valgt som arbejdsmiljørepræsentant, og der opstår engang imellem diskussioner om tidsforbrug som arbejdsmiljørepræsentant. 


Svar: 
AM-loven er temmelig klar og tydelig i forbindelse med arbejdsmiljørepræsentantens tidsforbrug. Det er præciseret i AM-loven § 10, Bekendtgørelse nr. 575, (§ 20). 

Hvis der er tvivl om dette mellem parterne, skal sagen løftes til arbejdsretten (hvis du har en overenskomst) og i byretten (hvis der ikke findes en overenskomst på arbejdspladsen). 
 

  • Arbejdsgiveren skal stille så meget tid til rådighed, at der er reelt mulighed for at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO) medlemmer i det daglige kan varetage deres pligter. Tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmiljømæssige standard.
  • Tiden skal være rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmiljømæssige standard.
  • Arbejdsgiveren skal give AMO’s medlemmer lejlighed til at få viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.
  • Arbejdsgiveren skal betale AMO’s udgifter til arbejdsmiljøuddannelse samt de supplerende uddannelser, som fx kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter. 
  • Arbejdsgiveren skal også dække et eventuelt tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med, at medlemmerne deltager i arbejdsmiljøuddannelse.
  • Arbejdsgiveren skal også sørge for, at der bliver stillet de nødvendige midler til rådighed for sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
  • Det betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal dække arbejdsmiljørepræsentantens tab af indtægt i forbindelse med, at vedkommende udfører sin funktion som arbejdsmiljørepræsentant, fx ved at deltage i relevante møder og andre aktiviteter.

Hvis der opstår uenighed om udgifter og dækning af tab mv., er det ikke en sag for Arbejdstilsynet, men det skal behandles i det fagretlige system af arbejdsmarkedets parter.
 

Honorar for arbejdsmiljørepræsentanten

  • Halvdelen af de valgte arbejdsmiljørepræsentanter får under 500 kr. pr. måned i tillæg, og den anden halvdel får mellem 500 og 1.000 kr. om måneden i tillæg.
  • Du skal ligeledes være opmærksom på at det tidsforbrug som du bruger ud over din almindelige arbejdstid, skal godtgøres med ekstra løn eller frihed.
  • Det vil være hensigtsmæssigt, at det aftales på den årlige arbejdsmiljødrøftelse, hvordan I vælger, at arbejde i de næste 12 måneder. 
  • Arbejdsmiljørepræsentanten i regionerne og kommuner har ret til et tillæg. I staten har man ret til at forhandle om et tillæg. 
     

Arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdslederen har også ret til ekstra uddannelse

  • Ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer har arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere ret og krav til to dages supplerende uddannelse.
  • De to supplerende uddannelsesdage skal være gennemført inden for det første år, hvor medarbejderen er medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelsen kan være generelt om arbejdsmiljø, eller kan handle om emner, der er relevante for arbejdsmiljøet på virksomheden, for eksempel ergonomi, psykisk arbejdsmiljø eller lignende tema om arbejdsglæde.
  • Arbejdsgiveren skal give arbejdsmiljøgruppens medlemmer lejlighed til at erhverve sig fornøden viden om eller uddannelse i sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål.  
  • Arbejdsgiveren skal betale sikkerhedsgruppens udgifter til arbejdsmiljøuddannelse og den supplerende uddannelse. Arbejdsgiveren skal endvidere dække tab af indtægt og andre udgifter i forbindelse med deltagelse i arbejdsmiljøuddannelse som fx kursusgebyr og rejse- og opholdsudgifter.
Fagretslig behandling
Uoverensstemmelse om, hvornår og i hvilket omfang arbejdsgiveren skal dække udgifter i forbindelse med sikkerhedsrepræsentantens aktiviteter, afgøres ved fagretslig behandling.
 





Relaterede sider: