Anbefalinger i forbindelse med trepartsaftaler
I overensstemmelse med kommissoriet for trepartsdrøftelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde gives i det følgende udvalgets samlede anbefalinger til, hvordan virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejdet kan styrkes og effektiviseres i fremtiden.
Anbefalinger til brug for regelændringer
Et nyt koncept for virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde
1. Det anbefales, at alle virksomheder får mulighed for at organisere arbejdsmiljøsamarbejdet, så det passer til virksomhedens øvrige struktur og opgaver med udgangspunkt i et nærhedsprincip. Det nye koncept skal tilgodese både store og små virksomheders behov.
2. For at give virksomhederne denne fleksibilitet anbefales det, at det nye koncept indeholder følgende:
a. En bekendtgørelse med organiseringskrav, som er mindre detaljerede end i dag
b. En aftaleordning med hhv. rammeaftaler og lokalaftaler, som er opbygget efter samme princip som i dag.
Det nye regelsæt
3. Det anbefales, at det grundlæggende princip om samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og ansatte om arbejdsmiljø i alle virksomheder opretholdes. Nærhed mellem arbejdsgivere, ledere og ansatte viser sig ved et løbende samarbejde om arbejdsmiljø på alle relevante niveauer i virksomheden.
4. Hovedindholdet i de gældende bestemmelser i kapitel 3 og 4 i bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde om rettigheder, pligter, opgaver opretholdes. Uanset om en virksomhed følger bekendtgørelsens organiseringskrav eller aftalte organiseringskrav, skal disse bestemmelser overholdes. Det anbefales dog, at der ved udformning af det nye regelsæt sker en modernisering af beskrivelsen af opgaverne.
5. På virksomheder med under 10 ansatte sker samarbejdet ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren og de ansatte. I samarbejdet ligger bl.a., at de ansatte skal høres og informeres om arbejdsmiljøforhold. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte beslutte, hvordan arbejdsmiljøsamarbejdet konkret skal foregå i det kommende år.
6. I virksomheder med 10 til 34 ansatte skal samarbejdet organiseres i ét formelt organ, med en eller flere udpegede ledere og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt af og blandt de ansatte. Både det strategiske og det operationelle arbejdsmiljøsamarbejde varetages i dette organ. Formandskabet for det formelle organ skal varetages af arbejdsgiveren eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant, der kan handle på arbejdsgiverens vegne. Arbejdsmiljøarbejdet styrkes, idet de strategiske opgaver varetages allerede, når virksomheden har 10 ansatte, og forenkles, idet der alene er krav om, at der oprettes ét organ.
7. På virksomheder med 35 eller flere ansatte etableres samarbejdet i to eller flere formelle organer. Der arbejdes på to niveauer, hhv. operationelt gruppeniveau og strategisk udvalgsniveau. I disse virksomheder er der mulighed for, at der kan etableres flere niveauer.
8. Det anbefales, at reglerne for organisering i øvrigt ændres på følgende måde:
a. Antallet af repræsentanter for henholdsvis ansatte og ledere afgøres ud fra et nærhedsprincip efter en samlet konkret vurdering af en række parametre, fx virksomhedens ledelsesstruktur, virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art og farlighed, geografiske forhold, tid og ressourcer til at varetage
de obligatoriske opgaver i arbejdsmiljøarbejdet. Der tages således ikke længere alene udgangspunkt i arbejdslederområder med henblik på fastsættelsen af antal sikkerhedsgrupper.
b. Ledelsens deltagelse i det organiserede samarbejde styrkes derved, at arbejdsgiveren eller en af denne udpeget ansvarlig repræsentant skal varetage formandskabet i samarbejdsorganet for de mellemstore virksomheder (10-34), samt formandskabet på udvalgsniveau i de store virksomheder (35 og derover).
c. Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte beslutte, hvordan samarbejdet konkret skal foregå i det kommende år, herunder indhold, samarbejdsformen, mødeintervaller mv. Til gengæld stilles der ikke længere et konkret krav om møder i sikkerhedsudvalget 4 gange årligt. Dette skal nu drøftes i forbindelse med den årlige drøftelse, og her skal mødeintervallet planlægges.
d. Der stilles ikke længere krav om oprettelse af hovedsikkerhedsudvalg.
e. Kravet om en daglig leder af sikkerhedsarbejdet fjernes. Nu kan arbejdsgiveres selv overtage denne funktion eller uddelegere den til en anden.
f. Hvor der er flere organer eller flere repræsentanter på operationelt niveau, skal disse have mulighed for at koordinere deres samarbejde – også i forhold til det strategiske niveau.
9. Det anbefales, at der fortsat opretholdes særregler for midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægssektoren (B/A), således at arbejdet skal organiseres, når en arbejdsgiver har 5 eller flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en vis varighed.
10. Det anbefales, at det fremtidige regelsæt beskriver, hvornår man ”tæller med” som ansat, når det skal afgøres, hvorvidt arbejdsmiljøsamarbejdet skal organiseres i formelle organer. De eksisterende ”tælleregler” opretholdes, og klagenævnets afgørelser inddrages.
11. Det anbefales, at der stilles krav om, at virksomheder, der anvender basismodellen, beskriver, hvordan samarbejdet er organiseret på virksomheden, og at det dokumenteres, at samarbejdet har fundet sted. Denne dokumentation skal kunne forevises Arbejdstilsynet. På virksomheder uden krav om formel organisering skal arbejdsgiveren kunne synliggøre, at hun i samarbejde med de ansatte har drøftet tilrettelæggelsen af årets samarbejde om arbejdsmiljø og virksomhedens evt. behov for viden.
Aftaler om organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet i den kommende bekendtgørelse
12. Den eksisterende aftaleordning med rammeaftaler og lokale aftaler opretholdes som hidtil, og disse aftaler er underlagt parternes håndhævelse.
13. Det anbefales, at der i det kommende regelsæt skabes mulighed for, at der kan indgås aftale om en tværgående organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø mellem flere driftsmæssige forbundne arbejdsgivere, mellem flere arbejdsgivere på fælles arbejdssted og mellem kommuner/regioner og selvejende institutioner med hvilke kommunen/regionen har indgået driftsoverenskomst. Den enkelte arbejdsgiver vil dog fortsat bevare det juridiske ansvar, som arbejdsgiveren har i medfør af arbejdsmiljøloven.
14. Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne om arbejdsmiljøsamarbejdet på virksomheder, som er omfattet af en aftale, kan alene omfatte, hvorvidt der er indgået en rammeaftale og en lokalaftale.
15. Det skal fremgå af rammeaftaler og lokalaftaler hvilke dokumentationskrav, der i øvrigt skal være.
Arbejdsmiljøviden i virksomheder uden krav om formel organisering
16. For at støtte og give et løft i vidensniveauet i virksomheder uden krav om formel organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet anbefales følgende:
i forbindelse med en årlig drøftelse om tilrettelæggelse af samarbejdet om arbejdsmiljø, skal arbejdsgiver og ansatte også drøfte, om der i virksomheden er den viden om arbejdsmiljø, der er behov for. Hvis denne viden ikke er tilstede i virksomheden, kan arbejdsgiveren vælge at erhverve denne viden selv, eller hun kan sørge for, at en udpeget/valgt person i virksomheden får denne viden. En tredje mulighed er, at hun benytter en ekstern arbejdsmiljøkonsulent/rådgiver.
Der kan etableres en forsøgsordning om anvendelse af regional/brancherettet arbejdsmiljøkonsulent/ rådgiver, evt. etableret fælles for en lokal gruppe virksomheder. En sådan ordning kunne være en hensigtsmæssig måde at tilbyde ekstern viden om arbejdsmiljø på til små virksomheder.
Uddannelse for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen
17. Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre en obligatorisk basisuddannelse af en varighed af 3 dage. Uddannelsen skal være gennemført inden 3 mdr. fra valget/udpegning.
Efter gennemførelse af basisuddannelsen har arbejdsgiveren pligt til at tilbyde supplerende uddannelse, og arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøorganisationen ret til løbende supplerende uddannelse, som er målrettede deres behov. Den første supplerende uddannelse svarende til 2 dage skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter basisuddannelsens afslutning. De 5 første dage skal være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Herefter skal der tilbydes supplerende uddannelse svarende til 1½ dag hvert efterfølgende år.
På B/A-området: De tre parter drøfter 2 år efter reglernes ikrafttræden, hvilken betydning.
De tre parter drøfter 2 år efter reglernes ikrafttræden, hvilken betydning regelændringen på uddannelsesområdet har haft for omfanget af gennemførte basis- /supplerende uddannelsesforløb.
18. Der skal kunne opnås merit både for tidligere opnået realkompetence og gennemførelse af obligatoriske og andre arbejdsmiljøuddannelser. Det skal overvejes, om arbejdsmiljøuddannelsen kan integreres i eksisterende pointsystemer i uddannelsessystemet, eller om der skal udvikles et særskilt pointsystem for arbejdsmiljøuddannelsen.
9.2 Andre anbefalinger
Styrkelse af virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøindsats
For at styrke virksomhedernes arbejdsmiljøindsats og gøre SIO bedre i stand til at være proaktiv og forebygge arbejdsmiljøproblemer anbefales endvidere følgende:
19. Arbejdsmiljø skal være en del af den strategiske ledelse og den daglige drift, og arbejdsmiljø bør drøftes i de fora, hvor virksomheden i forvejen drøfter drift, økonomi, osv. Den øverste ledelse i virksomhederne bør integrere arbejdsmiljøet i alle virksomhedens processer, og det bør i videst muligt omfang ske i samarbejde med medarbejderne.
20. Det anbefales, at APV’en i højere grad inddrages i virksomhedernes planlægning og fremadrettede arbejde, fx i forbindelse med forandringer, budget-planlægning mv. På den måde kan APV´en i højere grad end i dag bidrage til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. APV´en er et centralt redskab i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og kan drøftes hvert år i forbindelse med, at der skal samarbejdes om arbejdsmiljø i virksomheden.
Andre tiltag
21. For at styrke viden om arbejdsmiljø i virksomheden anbefales det, at undervisning i arbejdsmiljø kan indgå i lederuddannelser, erhvervsuddannelser og andre uddannelser. Udvalget anbefaler, at der udarbejdes en strategi for inddragelse af arbejdsmiljøviden i det eksisterende uddannelsessystem, og at strategien iværksættes ved ikrafttrædelse af de nye regler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø.
22. Med henblik på at tilbyde de små og nye virksomheder viden om de grundlæggende krav til APV og SIO peger udvalget på, at virksomheder i forbindelse med CVRregistrering bør få en opstartspakke, som også indeholder viden om arbejdsmiljø. Denne pakke kan udvikles i samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og erhvervsministeriet og andre relevante ministerier.
23. Der bør iværksættes en forskningsbaseret evaluering af effekten af det kommende regelsæt om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, herunder om de nye rammer for organisering giver en større tilfredshed hos ledelse og ansatte, og om de bedre kan understøtte det proaktive og forebyggende arbejde.
24. Der skal ske en revurdering af de eksisterende værktøjer, fx arbejdsmiljøregnskaber og formidlingen af disse til virksomhederne. Det anbefales, at der arbejdes med at udvikle virksomhedsrettede værktøjer, fx arbejdsmiljømapper, metodeanvisende vejledninger, ”how to do” instruktion mv.
