Spørgsmål:
Vi oplever i stigende grad at folk benytter vores toilet fra de omkringliggende supermarkeder, da de ikke må låne deres toilet.
Hvad er reglerne omkring det?
Svar:
Nej, det er man ikke, det er en oldgammel historie, at I har pligt til at låne toilettet ud til almindelige forbipasserende, der ikke er kunder i jeres virksomhed. Mange har fået det fuldstændig galt i halsen og tror, der findes en gammel lov om, at man ikke må nægte forbipasserende et glas vand eller et toilet, men det er stor en misforståelse.
Der findes ikke en sådan lov i Danmark. Men den bliver ofte blandet sammen med straffelovens § 253.
Her er man kun forpligtet til at hjælpe, hvis der er tale om en person i "øjensynlig livsfare" eller en person "ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke".
I din virksomhed gælder det samme som i dit privat hjem. Toilettet er privat ejendom, som andre ikke har ret til. At det så er sympatisk af Jeres arbejdsplads, at låne Jeres toilet til trængende ikke-gæster, er en helt anden sag.
Derimod skal der være kundetoiletter i serveringsvirksomheder, der er indrettet til ophold af længerevarende karakter, fx i cafeer, biografer og restauranter mm.
Kravet til alle toiletter generelt er enkelte og klare
Det er derimod et krav til alle virksomheder, at alle toiletter er rene og ordentlige og sundhedsmæssigt forsvarlige jævnfør reglerne fra myndighederne.
Den danske lovgivning er i overensstemmelse med EU direktiv 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.
Regler for toiletter på arbejdspladser