APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Må en elev være arbejdsmiljørepræsentant

Må en elev være arbejdsmiljørepræsentant på jobbet

 

Spørgsmål:
Jeg har en elev i min virksomhed som gerne vil være arbejdsmiljørepræsentant og vi har ikke i lovgivningen fundet nogen steder hvor det står, at han ikke må være det. Vi arbejder under 3F Byggeri.

 

Svar:
Det vil være en god ide, at kontakte din/den lokale faglige organisation. Der kan være forskellige varianter af begreberne elev, lærling og voksenlærling. 

Hvad siger visse overenskomster om elever, som vælges som arbejdsmiljørepræsentant

  • Hos overenskomsten for 3F byggeri: Her er der ikke nævnt mulighed, for at vælge en elev, som arbejdsmiljørepræsentant (AMR).
  • Hos overenskomsten for Dansk Metal: er der ikke mulighed for at en lærling kan vælges som AMR.
  • Hos overenskomsten for FOA: Alle ansatte på arbejdspladsen er valgbare medmindre de er midlertidig ansat eller elever.

Er virksomheden omfattet af en overenskomst, er det reglerne for valg af tillidsrepræsentant, der er gældende for, hvem der kan vælges som arbejdsmiljørepræsentant, f.eks. krav om anciennitet.
 

Arbejdsmiljørepræsentanter vælges af og blandt samtlige ansatte uden ledelsesmæssige beføjelser i institutionen, afdelingen eller arbejdsområdet. Valget gælder for 2 år, men kan efter aftale mellem institutionens ledelse og de ansatte forlænges til højst 4 år.

Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter. 

 




Tilmelding til nyhedsbrev