Følg os på Facebook

Hvor mange gange må man overtræde 11 timers reglen

 

Spørgsmål:
Hvad er reglerne for at overholdelse af bl.a. 11 timers reglen, må man fravige den - og hvor mange gange må man det.
 

Svar:
Nedsættelsen eller udskydelsen af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i en kalendermåned og 45 døgn i et kalenderår.
Alle afvigelser skal noteres i virksomhedens tilsynsbog.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
 

Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdsti­den beregnes, skal der gives 11 sammenhængende ti­mers hvil, når man regner 24 timer tilbage.


Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for ar­bejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil.


Det vil sige, hvis arbejdsdagen slutter kl. 23.00, så kan medarbejderen først møde på arbejde igen næste dag kl. 10.00. Og hvis arbejdsdagen først er slut kl. 01.00, så kan medarbejderen først møde næste dag kl. 12.00.


I de tilfælde, hvor hvileperioden nedsættes eller udskydes, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder snarest muligt. 
 
Dispensation for 11 timers reglen
Hvis man søger dispensation kan hviletiden nedsættes til 8 timer èn gang pr. uge. Dette betyder at der højst kan arbejdes op til 16 timer. Dog maksimalt èn gang pr uge. 

Når der sker afvigelser, skal der snarest muligt ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode.


Virksomhedens tilsynsbog
Alle virksomheder skal have en tilsynsbog, hvori den enkelte virksomheds forhold vedrørende hviletid og fridøgn skrives ned. Det er først

og fremmest afvigelser fra hovedreglerne, der skrives ind i tilsynsbogen. Oplysningerne i tilsynsbogen skal bruges til at dokumentere eventuelle afvigelser over for Arbejdstilsynet.
 

Der er ingen faste regler for, hvordan en tilsynsbog skal se ud

Men når en afvigelse skrives i tilsynsbogen, bør det præciseres:

• Hvilken afvigelse der er tale om

• Hvor lang tid

• Hvor mange ansatte var involverede

• Hvornår den fandt sted

• Hvorfor den fandt sted