Følg os på Facebook

Talenter på vand og krummer

Kevin Arildtoft Moer, journalist

 
Et kvart stykke rugbrød, en halv banan og 16 rosiner er normalt kun en brøkdel af et måltid for en almindelig teenage-dreng i voksealderen. Ikke desto mindre var det en del af konceptet, her ganske få måneder før sæsonstart, da 23 talentfulde juniorspillere var på endnu en af sæsonens mange prøvelser.

 

Se billederne her


Skovene omkring Tisvilde var udgangspunktet for 24 timers overlevelse i naturen. Undervejs skulle der både forceres vand og kuperede stier med buske og træer samt vandres strækmarch langs stranden og rapelle ned af en bro – alt sammen med en minimal mængde søvn samt den føromtalte rugbrødsmenu – og som om det ikke var nok, så havde deltagerne også alle sammen brændestykker med i oppakningen.

Det var Henning Dons fra APROPOS kommunikation, der havde planlagt og arrangeret turen – en udfordring der pressede drengene helt ud til det yderste på både den ene og den anden måde:

»Klubben har til denne sæson valgt at satse stort på netop dette hold. Man har fået tilgang af en række talentfulde spillere fra stort set hele Københavnsområdet, og klubben har ansat to dygtige trænere. Så mit firma fandt det naturligt at tilbyde vores kompetencer inden for netop teambuilding og kommunikation. Vi valgte overlevelsesturen, fordi det kan bidrage til at styrke fællesskabet og være med til at gøre samarbejdet i en gruppe endnu bedre«, fortæller Henning Dons.

Spillerne på holdet har også været rigtigt godt tilfredse med udfordringen, selvom en hel del af dem syntes, at det var hårdt at gå rundt så længe uden at få ret meget mad i maverne:
»Det værste ved turen var helt klart, at vi fik så lidt mad – folk havde tendens til at blive hurtigere irriteret end ellers, men vi fandt rimeligt hurtigt ud af det alligevel. Men det var alligevel ret tydeligt, at folk var villige til at hjælpe hinanden, og det tror jeg også, at vi kan bruge på håndboldbanen i den kommende sæson«, fortæller Mik Larsen.
 
Mikkel Bechmann fortæller videre: »Det bedste var den måde, vi som hold arbejdede sammen på – det var dejligt at opleve, at vi selv efter så lange gåture, træthed og sult, var i stand til at holde sammen som et hold og komme videre mod den næste udfordring. Det var FEDT«.