
HUMORIST OG FOREDRAGSHOLDER
"HUMOR OG ARBEJDSGLÆDE"
Gode og stærke relationer er af afgørende betydning for høj trivsel og arbejdsglæde. Rune Green deler ud af konkrete værktøjer til at styrke relationerne til vores kollegaer, kunder, patienter, elever, medarbejdere, og hvem vi ellers har med at gøre i vores dagligdag. Humor har stor betydning for vores relationer. Det er for eksempel meget sjældent, vi har venner, vi ikke kan grine sammen med. Det samme gælder på arbejdspladsen. Det er simpelthen bare vigtigt, at vi kan grine og have det sjovt sammen.
I foredraget får du værktøjer til at styrke arbejdsglæden med humor som omdrejningspunkt.

PSYKOLOG, FOREDRAGSHOLDER & DEL AF PODCASTEN HJERNERO
"SLUK FOR GRUBLERIER OG MINDSK BEKYMRINGERNE MED HJERNERO"
Mads Hyldig er uddannet psykolog, og har oplevet, hvad det betyder, når man har alt andet end hjernero. Mads har brugt sin erfaring, både faglige og personlige, til at hjælpe tusindvis af andre med at skabe hjerneRO.
Mads har udarbejdet og forfinet en række tilgange og teknikker til at finde indre ro – selv i pressede situationer. Metoden hedder ”HjerneRo” og har allerede hjulpet tusinder med at finde ro og styre deres stress og bekymringer.
Metoden henvender sig til alle interesserede og indeholder øvelser og konkrete strategier til at integrere “HjerneRo” i hverdagen. Det er ikke bare en teoretisk tilgang, men altså også en praktisk guide til at håndtere forandringer og opnå en mere afbalanceret situation.

FOREDRAGSHOLDER, DIREKTØR, LEDELSESUDVIKLING & BESTYRELSESMEDLEM
"DEN BLINDE VINKEL"
Mette Villemoes Ponty, er direktør og erfaren foredragsholder. Med en blanding af humor og egne eksempler fra hverdagen får hun skabt både latter og eftertanke i rummet. Mettes foredrag bygger på princippet om Ozzhams Razor, der siger; hvis der er flere mulige løsninger på et problem, så er den simpleste, nok den bedste. Mette vil i sit oplæg lægge vægt på, at vi ikke kun skal have fokus på vores adfærd, altså hvad vi gør, men i langt højere grad have fokus på, hvad vores indstilling er, eller Mindset som det ofte kaldes. Sammen med alt det gode vi bidrager med - som mennesker, medarbejdere som ledere - bidrager vi i de fleste situationer også med noget, som vi selv er blinde for. Nemlig vores egen indstilling, som meget vel kan være problemets kerne.
Foredraget sætter dig i stand til at spotte din egen andel i problemerne, og anviser veje til at ændre indstilling, så det bliver muligt at gøre noget ved dem. For det begynder med os selv. Nye regler eller ændret adfærd gør det ikke.