F√łlg os p√• Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Elektronisk arbejdsmiljøordbog

Find det du søger her
1 A B D E F H I K N O P R S T U V √Ö

1


11 timers reglen

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdsti­den beregnes, skal der gives 11 sammenhængende ti­mers hvil, når man regner 24 timer tilbage.


Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for ar­bejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil.


Det vil sige, hvis arbejdsdagen slutter kl. 23.00, så kan medarbejderen først møde på arbejde igen næste dag kl. 10.00. Og hvis arbejdsdagen først er slut kl. 01.00, så kan medarbejderen først møde næste dag kl. 12.00




A


Arbejdsmilj√łloven

Arbejdsmiljølovens ydre form er bygget op som kapitler, paragraffer og stykker.

En lov er en regel, der er fastsat af folketinget. En lov er gældende for borgerne, og den kan skabe både rettigheder og pligter. Før en lov kan blive gældende for borgerne, skal den igennem tre behandlinger i folketinget. Derefter skal den godkendes og underskrives af dronningen for endeligt at blive offentliggjort i Lovtidende A. Først da er loven gældende for borgerne. Når endelig et lovforslag er blevet til en lov gælder det, at dens regler skal overholdes og efterleves af borgerne.

Love kan laves til at gælde på alle mulige tænkelige områder, sålænge de ikke kommer i strid med grundloven.

 



Arbejdsmilj√łpolitik i virksomheden
Det er ikke et krav, at en virksomhed skal udforme en (skriftlig) arbejdsmilj√łpolitik. Men virksomhedens holdninger til arbejdsmilj√łet skinner alligevel igennem i den daglige praksis. Og det skaber mere eller mindre bevidst en arbejdsmilj√łpolitik.


I dagligdagen kan der mangle de m√•ls√¶tninger, der er drivkraft for udvikling af arbejdsmilj√łet. Derved bliver det ofte de daglige problemer eller p√•pegning af sm√•overtr√¶delser, der udg√łr arbejdsmilj√łindsatsen. Det er tilf√¶ldigt, hvad der bliver gjort. Det er ikke en bevidst, systematisk og strategisk tanke om at indf√łre forbedringer og forebyggelse ved f.eks. at fjerne risici for nedslidninger eller fremme de daglige omgangsformer, der er drivkraften. 



Arbejdsmilj√łr√•dgiver

Arbejdsmilj√łr√•dgivere, der er autoriserede p√• alle omr√•der, kan bist√• virksomheden med r√•dgivning om forebyggelse og l√łsning af arbejdsmilj√łproblemer p√• f√łlgende omr√•der:

  • Det ergonomiske omr√•de
  • Det biologiske omr√•de
  • Det kemiske omr√•de
  • Det fysiske omr√•de
  • Det psykosociale omr√•de.

Arbejdsmilj√łr√•dgivere, der er autoriserede p√• alle omr√•der, kan r√•dgive virksomheden generelt om dens egen indsats for at forebygge arbejdsmilj√łproblemer. Den autoriserede r√•dgiver kan s√•ledes r√•dgive virksomheder, der har f√•et:

  • R√•dgivningsp√•bud ved komplekse og alvorlige arbejdsmilj√łproblemer
  • R√•dgivningsp√•bud ved mange overtr√¶delser
  • R√•dgivningsp√•bud ved gentagne overtr√¶delser
  • R√•dgivningsp√•bud om unders√łgelse af psykiske arbejdsmilj√łforhold.
 


Arbejdsmilj√łuddannelse
Målet med arbejdsmiljøuddannelsen er at ruste dig til dét, der er din opgave som medlem af arbejdsmiljøgruppen/ sikkerhedsgruppen; nemlig at styrke samarbejdet om arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
 
Vi tager i hele uddannelsesforløbet udgangspunkt i arbejdsmiljøproblematikker, som er relevante for dig og de øvrige deltagere, og kæder uddannelsens indhold sammen med en praktiske hverdag på din arbejdsplads.
 
APROPOS kommunikation er certificeret og godkendt som kursusudbyder af Arbejdstilsynet. Kontakt os her

 



Arbejdsmilj√łudvalget og r√•dgivning
Sikkerhedsudvalget r√•dgiver virksomheden om l√łsning af arbejdsmilj√łsp√łrgsm√•l. Ved en enig indstilling fra udvalget foruds√¶ttes det, at virksomheden f√łlger r√•det. Det er en naturlig f√łlge af, at det er virksomhedens ledelse, der har formandsposten i udvalget.

Hvis arbejdsgiveren ikke f√łlger sikkerhedsudvalgets indstilling, skal det begrundes p√• et efterf√łlgende ekstraordin√¶rt m√łde, som skal afholdes inden tre uger fra den dato, hvor indstillingen er givet. Det samme g√¶lder normalt, n√•r udvalget afgiver flere indstillinger om samme sag. M√łdereferatet skal indeholde en begrundelse, hvis arbejdsgiveren ikke f√łlger udvalgets r√•d.


Arbejdsmilj√łudvalgets opgaver
Arbejdsmilj√łudvalget skal planl√¶gge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden ‚Äď herunder arbejdsmilj√łgruppernes arbejde.

Arbejdsmilj√łudvalge skal deltage i planl√¶gningen af ny produktion og √¶ndringer i den eksisterende produktion, n√•r det har betydning for arbejdsmilj√łet. Det g√¶lder fx:
  • Udvidelse eller ombygning af virksomheden
  • Anskaffelse og √¶ndringer af maskiner og tekniske hj√¶lpemidler
  • Indf√łrelse af ny teknologi
  • Indk√łb og brug af stoffer og materialer
  • Nye eller √¶ndrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder


Arbejdspladsbrugsanvisning
Hvis I anvender et farem√¶rket produkt, skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning. Form√•let med arbejdspladsbrugsanvisningen er at medarbejderne skal vide, hvordan man undg√•r at blive p√•virket/udsat, hvis man arbejder med farlige produkter. Man skal derfor kende til v√¶rnemidler, forholdsregler og hvad man g√łr, hvis der skulle ske et uheld.
 

Arbejdspladsbrugsanvisningen kan laves som et till√¶g til leverand√łrbrugsanvisningen.

N√•r jeres arbejdsplads modtager farem√¶rkede produkter er leverand√łren forpligtet til at levere en 16-punkts leverand√łrbrugsanvisning (LBA) - ogs√• kaldet et sikkerhedsdatablad. Ofte kan man ogs√• hente disse p√• Internettet.



Arbejdspladsvurdering (APV)
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig APV.
 
Virksomheden kan selv bestemme, hvilken metode den anvender til at udarbejde APV’en.
 

APV‚Äôen skal dog indeholde f√łlgende elementer:

  • Identifikation og kortl√¶gning af virksomhedens arbejdsmilj√łforhold ‚Äď det materielle s√•vel som det psykiske arbejdsmilj√ł
  • Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmilj√łproblemer, herunder identifikation af √•rsager og mulige l√łsninger
  • Vurdering af, om der er arbejdsmilj√łrelateret sygefrav√¶r
  • Prioritering og opstilling af en handlingsplan til l√łsning af virksomhedens arbejdsmilj√łproblemer
  • Retningslinjer for opf√łlgning p√• handlingsplanen
 
APV’en skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet.
 
APV‚Äôen skal ajourf√łres, n√•r der sker √¶ndringer af betydning for arbejdsmilj√łet og mindst hvert tredje √•r.
 
Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i planlægningen og udarbejdelsen af APV ’en. Dette skal kunne vises med en påtegning.


Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet er den danske myndighed,der har til form√•l at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmilj√ł p√• de danske arbejdspladser.

Arbejdstilsynet f√łrer tilsyn med alle virksomheder. Ved tilsynet anvender AT forskellige tilsynsmetoder.
 



B


Bindende forhåndsbesked
En bindende forh√•ndsbesked er en afg√łrelse, som Arbejdstilsynet har truffet, om udf√łrelsen af et konkret, planlagt arbejde, der endnu ikke er p√•begyndt.

En bindende forh√•ndsbesked betyder, at Arbejdstilsynet ikke kan stille yderligere krav til udf√łrelsen af det arbejde, som forh√•ndsbeskeden omfatter, hvis arbejdet udf√łres i overensstemmelse med forh√•ndsbeskeden.

Hensigten med ordningen er at g√łre det lettere for virksomhederne at indt√¶nke arbejdsmilj√łet i planl√¶gningen og dermed varetage hensynet til medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Ordningen g√łr det s√•ledes muligt for en virksomhed at f√• Arbejdstilsynets afg√łrelse af, om den planlagte udf√łrelse af arbejdet vil opfylde arbejdsmilj√ł-lovens krav p√• det p√•g√¶ldende tidspunkt.

Det betyder, at virksomheden p√• forh√•nd kan f√• afklaret eventuelle sikkerheds- og sundhedsm√¶ssige risikomomenter og dermed b√•de spare ressourcer og foretage holdbare arbejdsmilj√łinvesteringer.

Der kan ans√łges om bindende forh√•ndsbesked p√• f√łlgende omr√•der:
  1. Produkter til overfladebehandling af bygninger og konstruktioner
  2. Arbejde, der indebærer kontakt med asbest
  3. Nedbrydning af bygninger og konstruktioner
  4. Transport af varer og materialer på konkrete arbejdssteder
  5. Daglig l√łftem√¶ngde
  6. Opstilling af maskiner og arbejdets udf√łrelse omkring maskiner
  7. Transport af stilladsdele til vanskeligt tilgængelige opstillingssteder
  8. Indretning af fællesarealer i forbindelse med renovering af bygninger.


Branchearbejdsmilj√łr√•d

Der er i alt 11 Branchearbejdsmilj√łr√•d (BAR'er), som best√•r af repr√¶sentanter for arbejdsmarkedets parter.

 

Branchearbejdsmilj√łr√•dene kortl√¶gger branchens s√¶rlige arbejdsmilj√łproblemer og hj√¶lper virksomhederne med at l√łse dem ved bl. a. at lave information, temam√łder, uddannelse og foresl√• forskning.



Branchevejledninger fra BAR'erne
Branchevejledninger er en kort gennemgang af typiske problemer og mulige l√łsninger inden for et bestemt emne. En branchevejledning udtrykker arbejdsmarkedets parters f√¶lles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmilj√łstandard og -praksis inden for branchen. Branchevejledninger er ikke en lov, men en ligger opad lovene.

Bygherrens pligter
Bygherrens ansvar kan ikke overdrages til andre. Det praktiske arbejde med at udf√łre bygherrens forpligtigelser kan - helt eller delvist - udf√łres i bygherrens egen organisation eller af bygherrens udpegede r√•dgivere, firmaer eller personer.
 
Selvom bygherren v√¶lger at engagere andre til udf√łrelse af dette arbejde, er det dog fortsat bygherrens ansvar, at afgr√¶nsning og koordinering i f√¶llesomr√•der, skriftlig planl√¶gning og anmeldelse af byggepladsen sker efter bekendtg√łrelsens regler.



D


Definition på en arbejdsgiver, virksomhedsleder, arbejdsleder
Arbejdsgiveren er ejer af virksomheden og vil v√¶re den, som st√•r opf√łrt hos Skat som ejer af virksomhedens CVR/ SE nr. (fx administrerende direkt√łr eller kommunaldirekt√łr). Disse er ikke forpligtet til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejdsmilj√łuddannelse.

På den anden side kan de have nytte af uddannelsen, især hvis de varetager arbejdslederens funktion i sikkerhedsgruppen eller formandens opgaver i sikkerhedsudvalget/ hovedsikkerhedsudvalget.


En arbejdsgiver kan ikke i forhold til arbejdsmilj√łloven fraskrive sig sit ansvar ved at "overdrage" eller delegere det til arbejdsledere eller medarbejdere. Heller ikke ved skriftligt at p√•l√¶gge dem ansvaret.


Definition på en ulykke
Den klassiske definition er (skrevet på advokatsprog):
"En ulykke er en udefra kommende og virkende af den forsikredes vilje uafh√¶nige pludselige indtr√¶dende begivenhed, der har skadelige p√•vrkninger af den p√•g√¶ldendes helbredstilstand til f√łlge".
Det betyder, at du ikke kan forvente at f√• erstatning, hvis ulykken er opst√•et, fordi du f√•r et ildebefindende og falder ned ad en trappe, eller fordi du l√łfter noget tungt og f√•r et alvorligt vrid i ryggen.


Den daglige leder af arbejdsmilj√łarbejdet
Arbejdsgiveren skal - efter h√łring af sikkerhedsudvalget - udpege en leder af det daglige sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Den daglige sikkerhedsleder kan v√¶re et af sikkerhedsudvalgets medlemmer eller en person, der er ansat til at varetage virksomhedens arbejdsmilj√łarbejde i samarbejde med sikkerhedsorganisationen.

For at sikkerhedsudvalgets opgaver kan l√łses effektivt i det daglige, er det n√łdvendigt, at der er en person, der kan handle p√• udvalgets vegne. Det er denne funktion, som den daglige sikkerhedsleder har.

I store virksomheder kan der v√¶re mere end √©n daglig sikkerhedsleder. Det kan v√¶re tilf√¶ldet, n√•r antallet af ansatte er s√• stort, at det ikke vil v√¶re muligt for √©n person at overkomme den daglige sikkerhedsleders opgaver. Det afh√¶nger af de sikkerheds- og sundhedsm√¶ssige problemer i virksomheden samt af virksomhedens art og standard - herunder hvordan arbejdsmilj√łarbejdet er organiseret og fungerer i praksis - om der er behov for flere sikkerhedsledere.

Den daglige sikkerhedsleder skal samarbejde med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og er bindeled mellem arbejdsgiveren og sikkerhedsudvalgene. Det betyder, at sikkerhedslederen l√łbende skal involveres i sager, som forel√¶gges for arbejdsgiveren, s√• det bliver muligt at afklare, hvilke problemer der har en mere generel eller overordnet betydning


Den forn√łdne tid til arbejdsmilj√łarbejde

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles den nødvendige tid og de nødvendige midler til rådighed for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere til at deltage i både den obligatoriske og den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Desuden skal arbejdsgiveren betale udgifterne til uddannelserne og godtgøre tab af indtægt som følge af at deltage i uddannelser.



Den √•rlige dr√łftelse

Det er arbejdsgiveren, der skal indkalde til drøftelsen, og det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der følges op på de beslutninger, som træffes. 


Drøftelsen SKAL indeholde følgende hovedpunkter:

  • Tilrettelæggelse af samarbejde om sikkerhed og sundhed det næste år. Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal fastlægge samarbejdsformer og mødeintervaller
  • Opfølgning på målene for det foregående års arbejdsmiljøarbejde
  • Prioritering af indsatsområder og fastsættelse af nye mål for de kommende års arbejde

Desuden er drøftelsen med til at afklare behovet for kompetenceudvikling og dermed ønskerne til supplerende uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen.

I virksomheder med under 10 ansatte skal det drøftes, om der i virksomheden er den nødvendige viden om arbejdsmiljø.


Arbejdsgiverne skal kunne dokumentere, at drøftelsen har været afholdt, så det er vigtigt at få noget skrevet ned - fx i virksomhedens APV.

Arbejdsmiljødrøftelse skal være afholdt senest den 1. oktober og allersenest den 1. februar.



Dispensation fra m√łdereglerne
Arbejdstilsynet kan give dispensation til, at sikkerhedsudvalget kun afholder to m√łder om √•ret samt et √•rligt m√łde med samtlige sikkerhedsgrupper. Virksomheden kan kun f√• dispensationen, hvis det er rimeligt og forsvarligt at afholde f√¶rre m√łder. Det skal dokumenteres i ans√łgningen, at der er enighed i virksomheden om, at der skal v√¶re et mindre antal m√łder.

En eventuel dispensation vil blive meddelt p√• betingelse af, at hvis √©t medlem af sikkerhedsudvalget √łnsker et m√łde, skal dette afholdes. Der kan dog ikke frems√¶ttes krav om mere end fire √•rlige ordin√¶re m√łder i sikkerhedsudvalget og to √•rlige m√łder med samtlige sikkerhedsgrupper.



E


EU direktiv
Et direktiv er et s√¶t regler, som hver medlemsstat skal indf√łre i sin egen lovgivning. Dette betyder, at et EU direktiv som udgangspunkt skal laves om til en national lov f√łr det g√¶lder i medlemslandene.


F


Fremmed arbejdskraft
K√łber, lejer eller l√•ner en virksomhed ansatte fra en anden virksomhed, har den virksomhed, der modtager de ansatte, det fulde ansvar for deres sikkerhed.
Inden påbegyndelsen af beskæftigelsen skal den modtagende virksomhed fortælle den virksomhed eller afdeling, der afgiver de ansatte om:
  • hvilket fagligt niveau og hvilke kvalifikationer, som er n√łdvendige hos de ansatte, de skal modtage
  • evt. krav om helbredsattester
  • om arbejdets s√¶rlige art, herunder evt. risici

Den virksomhed eller afdeling, der afgiver, lejer eller låner de ansatte ud, skal videregive oplysningerne til de ansatte.


Fremmede håndværkere
Håndværkeren skal rette sig efter de regler, der er på den fremmede arbejdsplads.

Den modtagende arbejdsplads har et ansvar for den fremmedes sikkerhed. Samtidig skal den fremmede h√•ndv√¶rker rette sig efter de regler, som h√•ndv√¶rkerens egen virksomhed har givet om arbejdets udf√łrelse. 



H


Hvem kan v√¶lges som arbejdsmilj√łrepr√¶sentant/ sikkerhedsrepr√¶sentant?
Alle medarbejdere, der arbejder over 10 timer ugentligt, kan vælges som Arbejdsmiljørepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant. Dog ikke elever. Arbejdsledere og arbejdsgivere kan heller ikke vælges.

Arbejdsmiljøloven anfører ikke krav om anciennitet og kvalifikationer, men som "tommelfingerregel" følges ofte retningslinijerne for valg af tillidsrepræsentant fra det pågældende overenskomstområde.

Arbejdsmiljørepræsentanten/ Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer alle faggrupper i det område, som sikkerhedsgruppen dækker i virksomheden. Der er ingen krav om, at sikkerhedsrepræsentanten skal være medlem af en faglig organisation.
 
Hvem kan stemme?

Arbejdsmiljørepræsentanten/ Sikkerhedsrepræsentanten vælges af medarbejderne i det område, som sikkerhedsgruppen dækker. Alle medarbejdere, inklusive elever, vikarer m.fl., som arbejder minimum 10 timer om ugen, kan stemme. Arbejdsgiveren og arbejdslederen kan ikke stemme.



Hvem medregnes ved opg√łrelse af antallet af ansatte?
Alle ansatte - inkl. deltidsansatte - der ikke er virksomheds- eller arbejdsledere, skal medregnes ved opg√łrelsen af, om der skal etableres en sikkerhedsorganisation. Det g√¶lder dog ikke p√• kontorer og i butikker, hvor der kun skal medregnes ansatte, der er besk√¶ftiget mindst ti timer om ugen. Timetallet beregnes som et gennemsnit m√•lt over tre m√•neder.
 
Ogs√• vikarer skal medregnes i arbejdsstyrken i den virksomhed, hvor de arbejder som afl√łsere.
 
Ansatte, der b√•de er besk√¶ftiget i udlandet og i hjemmevirksomheden, t√¶ller med som ansatte i hjemmevirksomheden. Ansatte, der kun udf√łrer arbejde i udlandet, t√¶ller derimod ikke med, n√•r det drejer sig om oprettelse af sikkerhedsorganisation i hjemmevirksomheden


Hviletidsbestemmelserne - 11 timers reglen
En del af hviletidsbestemmelserne. Reglen foreskriver, at medarbejderne som udgangspunkt skal have mulighed for at hvile mindst 11 timer fra en arbejdsdag slutter til en ny begynder.


Hvilke rettigheder har en sikkerhedsrepræsentant?
Sikkerhedsrepr√¶sentanten har krav p√• at f√• den forn√łdne tid stillet til r√•dighed for sit arbejdsmilj√łarbejde. Sikkerhedsrepr√¶sentanten skal ogs√• orienteres om eventuelle bes√łg af Arbejdstilsynet og de p√•bud, der i den forbindelse m√•tte v√¶re afgivet.

Arbejdsmilj√łloven ¬ß 10

¬ß 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepr√¶sentantens hverv og godtg√łr sikkerhedsrepr√¶sentanten tab af indt√¶gt.

Bekendtg√łrelse 575, af 21. juni 2001

¬ß 20. Arbejdsgiveren skal s√łrge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne, sikkerhedsudvalget og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet f√•r den tid til r√•dighed til at varetage deres pligter, der er rimelig i forhold til den p√•g√¶ldende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsm√¶ssige standard.



Hvorn√•r skal den lovpligtige arbejdsmilj√łuddannelse v√¶re gennemf√łrt

Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført, senest tre måneder efter at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere er valgt eller udpeget og ikke fra det tidspunkt, hvor de træder i funktion. 

I de situationer, hvor undskyldelige uforudsete omstændigheder betyder, at fristen på tre måneder bliver overskredet, vil Arbejdstilsynet ikke give virksomheden påbud om, at uddannelsen skal gennemføres, hvis den pågældende er tilmeldt et kursus inden for den nærmeste fremtid.



Hvorn√•r skal den supplerende arbejdsmilj√łuddannelse v√¶re gennemf√łrt

De to dages uddannelse skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første ni måneder, efter at den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses er afsluttet. Tidsfristerne skal medvirke til at få en så sammenhængende uddannelse som muligt. 

Som med den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse behøver deltagerne ikke at gennemføre de to dage i forlængelse af hinanden. Hvis uddannelsen er opdelt på enkelte dage, så skal begge dages kursus være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Arbejdsgiveren kan dog kræve, at de to dage gennemføres i sammenhæng. 

Den supplerende uddannelse på 1½ dag skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår. Det vil sige, at man ikke kan samle den 1 ½ dags uddannelse sammen for flere år ad gangen. Udnyttes retten til uddannelsen ikke i det pågældende funktionsår, bortfalder den.

Vi tilbyder den supplerende arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af AMO.



Hændelig uheld
I princippet findes der ikke h√¶ndelige uheld. Derer altid en adf√¶rd, der for√•rsager uheldene. Denne adf√¶rdtilh√łrer dog ikke n√łdvendigvis den, der kommer til skade.

N√•ren risiko er blevetkonstateret p√• arbejdspladsen, b√łr man tage stilling til nedenst√•endesp√łrgsm√•l.


Kan risikoen fjernes?

Nogle risici kan fjernes fuldstændigt. Fx kan man holde op med at benytte et farligt kemikalie.


Kan risikoen reduceres?

Hvis man ikkekan fjerne faren, kan man unders√łge, om man kan behandle den aktuelle fare, s√• risikoen formindskes. Det kanske gennem personligt v√¶rneudstyr og ved √¶ndring af procedurer og praksis mv.


Kan risikoen tolereres?

Ved at beskrive den givne risiko kan man afg√łre, om risikoen er p√• et niveau, der kan accepteres. Kender man risikoen til bunds, ved man ofte ogs√•, hvordan man skal handle p√• den.


Kan risikoengives videretil andre?

Nogle gange kan det v√¶re hensigtsm√¶ssigt at overf√łre en given risiko til specialister, der har tr√¶net sig i at udf√łre en farlig opgave, og derfor uds√¶tter sig for en mindre risiko.

Nogle gange kan det v√¶re hensigtsm√¶ssigt at overf√łre en given risiko til specialister, der har tr√¶net sig i at udf√łre en farlig opgave, og derfor uds√¶tter sig for en mindre risiko.




I


Instruktion
Hver enkelt ansat skal, uanset ans√¶ttelsesforholdets karakter og varighed, have en tilstr√¶kkelig og hensigtsm√¶ssig opl√¶ring i at udf√łre arbejdet p√• en farefri m√•de. Er dermulige ulykkes- eller sygdomsfarer, skal den ansatte have oplysninger om dem.

Instruktioner skal sikre, at arbejdet bliver udf√łrt sikkert og korrekt. Arbejdsgiveren og sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der er givet instruktion. Der er f√łrst givet instruktion, n√•r instruktionen er opfattet og forst√•et.

Oplæring

Der skal især ske oplæring og instruktion ved

  • ans√¶ttelse
  • forflyttelse eller √¶ndring af arbejdsopgaver
  • indf√łrelse eller √¶ndring af arbejdsudstyr
  • indf√łrelse af ny teknologi
  • brug af ansatte fra en fremmed virksomhed (f.eks. fremmede h√•ndv√¶rkere).

Opl√¶ringen skal foreg√• i arbejdstiden. Hvis det er n√łdvendigt, skal opl√¶ringen gentages regelm√¶ssigt. Arbejdsgiveren skal afholde evt. udgifter.



K


Kemisk APV
Det er i dag et krav fra Arbejdstilsynet, at man laver en s√•kaldt kemisk APV (if√łlge Bekendtg√łrelse nr.292 af 26.4.2001 om arbejde med stoffer og materialer).
 
Mindstekravet for kemiske produkter i en APV er, at I på arbejdspladsen laver en liste over alle de farlige kemiske stoffer og produkter, I anvender. Det er typisk alle produkter, der er mærket med orange faremærker.

Eksempelvis: toiletrens, grundrens, afkalker og maskinopvask. Almindelig opvaskemiddel og universalreng√łringsmiddel. For disse produkter g√¶lder ogs√•, at der skal v√¶re en arbejdspladsbrugsanvisning.


Kompetenceudviklingsplan

Arbejdsgiveren skal hvert år sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO.
 

Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i AMO, når arbejdsgiver, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter er samlet. Det kan derfor være en god idé at udarbejde eller fastlægge indholdet i planen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse.  

Der kan laves en samlet kompetenceudviklingsplan for alle AMOs medlemmer, eller der kan udarbejdes én for hvert medlem.  Planen skal medvirke til at sikre løbende målrettet opdatering af viden, som kan styrke kompetencerne hos medlemmerne af AMO.

Det kan være en god idé at drøfte og udarbejde planen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i AMO, når arbejdsgiver, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter er samlet.

Det kan i nogle tilfælde være fornuftigt at tilpasse planen, så alle medlemmer af en AMO ikke deltager i samme uddannelse. På hospitalsområdet kan det fx være relevant for et AMO-medlem at få et kursus i metoder for korrekt løfteteknik, mens et andet AMO-medlem måske kan have behov for supplerende uddannelse inden for konflikthåndtering. I andre tilfælde kan samme uddannelse give et fælles udgangspunkt i forbindelse med en større fælles indsats.

Vi tilbyder den supplerende arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af AMO.
 




N


Ny i sikkerhedsgruppen
N√•r du bliver udpeget eller valgt til at v√¶re med i en sikkerhedsgruppe, opst√•r naturligt sp√łrgsm√•let: Hvad skal jeg nu g√łre?
 
Forventninger

Det f√łrste, du kan have gl√¶de af at vide mere om, er de forventninger, som de andre har til din nye funktion.
Sp√łrg dem endelig! Du b√łr v√¶re meget direkte og kontakte dem, der kan have forventninger til dig. Det kan for eksempel v√¶re kolleger, ledelse eller sikkerhedslederen.


Den anden part i sikkerhedsgruppen.
F√• snarest etableret et m√łde, hvor I blandt andet dr√łfter:

 

  • Jeres forventninger til hinanden og hinandens indsats
  • De opgaver, som I skal l√łse
  • Hvordan I vil g√łre det
  • Jeres m√łdeformer og ‚Äďtider
  • Hvordan I inddrager kolleger og medarbejdere.



O


Opæring og instruktion
Sikkerhedsudvalget skal opstille principper for tilstr√¶kkelig og n√łdvendig opl√¶ring og instruktion af de ansatte. Opl√¶ringen og instruktionen skal v√¶re tilpasset arbejdsforholdene i virksomheden. Udvalget skal endvidere sikre, at der f√łres kontrol med overholdelse af sikkerhedsforskrifterne.



P


Planlægning
N√•r der sker v√¶sentlige √¶ndringer p√• arbejdspladsen, skal du som medlem af sikkerhedsgruppen/ arbejdsmilj√łgruppen med i planl√¶gningen p√• et tidligt tidspunkt.
 
Sikkerhedsgruppen/ arbejdsmilj√łgruppen skal s√łrge for, at ledelsen t√¶nker arbejdsmilj√łet med fra starten, s√• der ikke opst√•r nye problemer, som kunne v√¶re undg√•et.



R


Rejser i arbejdsmedh√łr

Ved rejser til udlandet, Færøerne eller Grønland, skal den pågældende medarbejder have en 11timers hvileperiode senest ved ankomst til bopæl, dvs. at medarbejderen inden for de seneste 24 timer skal have haft en hvile periode på 11 timer, hvis dette ikke har været muligt pga. transporten/rejsen, skal medarbejderen have 11timers hvil ved ankomst til bopæl.
 

Lad os antage at det normale fridøgn ligger søndag. Så skal medarbejderen have et fridøgn om mandagen inden afrejsen til Grønland, eller ved hjemkomst, plus sin 11timers hvileperiode.
 

Får medarbejderen sit fridøgn efter hjemkomst, lad os antage vedkommende igen er på sin bopæl klokken 09:00 torsdag morgen, skal vedkommende have sin 11timers hvileperiode, så er klokken 20:00 torsdag, hvor efter vedkommende skal holde sit fridøgn.

Dvs. hvis medarbejderen er ankommet på sin bopæl, efter hjemkomst fra udlandet, Færøerne eller Grønland, torsdag kl 09:00, må vedkommende først genoptage sit arbejde tidligst klokken 20:00 fredag, her efter kommer så det normale syvperiodes fridøgn søndag.
 

§14, stk. 2: Efter en tjeneste rejse som nævnt i stk. 1 (Red. Se §14 ovenfor) skal der endvidere ydes de ansatte et erstatnings fridøgn, medmindre de ansatte før eller under rejsen har haft et fridøgn inden for en periode af syv døgn forud for det første fridøgn efter hjemkomsten”



Risikoanalyse
I princippet findes der ikke h√¶ndelige uheld. Derer altid en adf√¶rd, der for√•rsager uheldene. Denne adf√¶rdtilh√łrer dog ikke n√łdvendigvis den, der kommer til skade.

N√•ren risiko er blevetkonstateret p√• arbejdspladsen, b√łr man tage stilling til nedenst√•endesp√łrgsm√•l.


Kan risikoen fjernes?

Nogle risici kan fjernes fuldstændigt. Fx kan man holde op med at benytte et farligt kemikalie.


Kan risikoen reduceres?

Hvis man ikkekan fjerne faren, kan man unders√łge, om man kan behandle den aktuelle fare, s√• risikoen formindskes. Det kanske gennem personligt v√¶rneudstyr og ved √¶ndring af procedurer og praksis mv.


Kan risikoen tolereres?

Ved at beskrive den givne risiko kan man afg√łre, om risikoen er p√• et niveau, der kan accepteres. Kender man risikoen til bunds, ved man ofte ogs√•, hvordan man skal handle p√• den.



Risikovurdering

Risikovurdering er en erfaringsbaseret eller ”sund fornuft” vurdering af ændringer i arbejdet, som er svære at forudse eller først er kendt kort tid før de indtræder.

Hvor arbejdsplads vurdering (APV) er en metode til at arbejde systematisk med forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme.


Såvel APV som risikovurdering er operationelle handlinger, som ledelsen er ansvarlige for finder sted i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten.

Retningslinjer for hvordan det forebyggende arbejdsmiljøarbejde praktisk tilrettelægges, kan aftales i samarbejdsorganerne alt efter organisering af samarbejdet om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.




S


Screening
Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmilj√ł.
Form√•let er at finde de virksomheder, som har v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.
Alle virksomheder bliver screenet
Arbejdstilsynet screener alle virksomheder med ansatte og sorterer dem i to grupper:
  • Virksomheder, der ikke har eller kun har mindre problemer med arbejdsmilj√łet, og som derfor ikke har behov for et tilpasset tilsyn.
  • Virksomheder, som har eller kan have v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer, og som derfor har behov for et tilpasset tilsyn.
Screeningen er uanmeldt og tager i gennemsnit to timer
Det er hovedreglen, at screeningen er uanmeldt og at bes√łget i gennemsnit varer to timer. Tidsforbruget afh√¶nger af virksomhedens arbejdsmilj√łniveau og st√łrrelse. Derfor bliver nogle virksomheder screenet p√• kortere tid, mens andre virksomheder tager l√¶ngere tid.

Sikkerhedsgruppe/ arbejdsmilj√łgruppe
En sikkerhedsgruppe/ arbejdsmiljøgruppe består af to personer: Arbejdslederen for en afdeling/arbejdsområde og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt blandt og af de ansatte i den samme afdeling/arbejdsområde.

Sikkerhedsgruppen/ arbejdsmiljøgruppen skal oprettes inden for velafgrænsede afdelinger/arbejdsområder, uanset hvilke og hvor mange faggrupper der er repræsenteret i afdelingen/arbejdsområdet.

 


Sikkerhedsrundering /Arbejdsmilj√łgennemgang

En sikkerhedsrundering er en metode for sikkerhedsgruppen til at overvåge og kontrollere arbejdsmiljøforholdene på deres arbejdsplads. Sikkerhedsgruppen går sammen en ”runde” på arbejdspladsen.

 

Jævnlige sikkerhedsrunder skal være med til at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Det er  sikkerhedsgruppens opgave at holde øje med, at arbejdsmiljøet i deres område er i orden, d.v.s at sikkerhedsforanstaltninger i en afdeling fungerer, at de anvendes hele tiden, og at de giver den størst mulige beskyttelse.

 
En sikkerhedsrunde i afdelingen/arbejdsområdet er samtidig medvirkende til, at sikkerhedsgruppen lærer sit arbejdsområde og de ansatte at kende, dels at de ansatte lærer sikkerhedsgruppen at kende.

Læs mere her om sikkerhedsrundering

 



Sikkerhedsudvalg/ arbejdsmilj√łudvalg
Virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg/ arbejdsmiljøudvalg, hvis virksomheden har 35 eller flere ansatte. Virksomhedens sikkerhedsgruppe(r) skal være repræsenteret i sikkerhedsudvalget/ arbejdsmiljøudvalg. På større virksomheder kan der oprettes flere arbejdsmiljøudvalg.

Det er hovedreglen, at alle ansatte skal medregnes, når det skal afgøres, om virksomheden skal oprette et sikkerhedsudvalg. Også ansatte, der er beskæftiget under ti timer om ugen, skal medregnes, medmindre virksomheden er en butik eller beskæftiger sig med kontor- eller administrationsarbejde.

Der gælder særlige regler for midlertidige og skiftende arbejdssteder - herunder bygge- og anlægsarbejde (4) - samt for lastning og losning af skibe.


Skriftlige instruktioner
Der findes forskellige typer af skriftlige instruktioner.

Der kan skelnes mellem:
  • Instruktion i betjening. Som vedf.eks. arbejde med maskiner.
  • Servicebeskrivelser. Der vejleder om vedligehold, herunder vedligehold af sikkerhedsudstyr.
  • H√•ndb√łger og manualer. Der beskriver, hvordan f.eks. en maskine fungerer.
  • Deklarationer. Der angiver, hvad der er i stoffer og materialer.


Smileyordningen

De grønne, gule og røde smiley’er på Arbejdstilsynets hjemmeside giver offentligheden mulighed for at følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.

Der er tre smiley’er på arbejdsmiljøområdet:
  

  • Grøn smiley viser, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet.

  • Gul smiley viser, at virksomheden har fået et strakspåbud, et påbud med frist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud.

  • Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.

 

Virksomheder, der er blevet screenet før den 1. april 2007, har et screeningssymbol på Arbejdstilsynets hjemmeside. Disse virksomheder kan bede Arbejdstilsynet om en ny screening med henblik på at få en grøn smiley.
En krone smiley viser, at virksomheden har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheden har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard.

 



Supplerende arbejdsmilj√łuddannelse

Ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer har arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere ret, men ikke pligt, til to dages supplerende uddannelse.
 

De to supplerende uddannelsesdage skal være gennemført inden for det første år, hvor medarbejderen er medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelsen kan være generelt om arbejdsmiljø, eller kan handle om emner, der er relevante for arbejdsmiljøet på virksomheden, for eksempel ergonomi, psykisk arbejdsmiljø eller lignende tema om arbejdsglæde.

Hvert af de efterfølgende år, hvor arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere sidder i AMO, skal arbejdsgiveren tilbyde uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår. 



S√¶rlige regler for fiskeri, s√łfart og luftfart
I forbindelse med s√łfart g√¶lder arbejdsmilj√łloven kun i forbindelse med lastning og losning. Har man sit arbejde p√• et skib eller et fiskeskib, er man omfattet af en r√¶kke s√¶rlige arbejdsmilj√łregler. Der er ogs√• s√¶rlige regler for luftfart.

 

S√łfartens Arbejdsmilj√łr√•d
Fiskeriets Arbejdsmilj√łr√•d
Arbejdsmilj√łr√•det for luftfart




T


Tid og uddannelse til samt betaling for arbejdsmilj√łarbejdet
Arbejdsgiveren skal s√łrge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupper, sikkerhedsudvalg og den daglige leder af sikkerheds- og sundhedsarbejdet f√•r den forn√łdne tid til r√•dighed til at varetage de opgaver, de skal udf√łre i relation til arbejdsmilj√łarbejdet. Det indeb√¶rer bl.a. tid til at deltage ved Arbejdstilsynets bes√łg p√• de omr√•der af virksomheden, som sikkerhedsgruppen d√¶kker. Tiden skal v√¶re rimelig i forhold til virksomhedens art og dens arbejdsmilj√łm√¶ssige niveau.

Den tid, som medlemmerne af sikkerhedsorganisationen skal have til r√•dighed, afh√¶nger s√•ledes af afdelingernes, arbejdsomr√•dernes og virksomhedens art og st√łrrelse samt af den risiko, som de ansatte er udsat for.

Arbejdsgiveren skal stille så megen tid til rådighed, at der er reel mulighed for, at sikkerhedsorganisationens medlemmer kan varetage deres pligter i det daglige på en sådan måde, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet fungerer og er effektivt.


Tid til sikkerhedsarbejde
Din arbejdsgiver skal s√łrge for, at du som medlem af sikkerhedsorganisationen har tid nok til r√•dighed til at l√łse dine opgaver. Det g√¶lder ogs√• tid til at deltage ved Arbejdstilsynets bes√łg.


Tilpasset tilsyn
Tilpasset tilsyn er et grundigt tilsyn, der gennemf√łres p√• de virksomheder, hvor screeningen viste, at der er - eller kan v√¶re - v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer.

Form√•let er at kontrollere, om virksomhederne lever op til arbejdsmilj√łreglerne og at reagere, hvis der er v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer.

Er et samlet tilsynsforl√łb

Screening og tilpasset tilsyn skal ses som et samlet tilsynsforl√łb.

Screeningen omfatter hele virksomhedens arbejdsmilj√ł. Arbejdstilsynet noterede de omr√•der, hvor der var - eller kunne v√¶re - v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer.

Det tilpassede tilsyn tager udgangspunkt i de arbejdsmilj√łproblemer, som blev afd√¶kket ved screeningen. Det betyder, at det tilpassede tilsyn er tilpasset de arbejdsmilj√łproblemer, som den enkelte virksomhed har eller kan have.


Tilsynsbog/ tilsynsrapporter

På virksomheder og arbejdssteder skal der, når arbejdstilsynet kræver det, findes en tilsynsbog til opbevaring af tilsynsrapporter og andre meddelelser fra arbejdstilsynet samt genparter af anmeldelser af arbejdsulykker m.m. Tilsynsbogen skal foreligge i form af et ringbind, som arbejdsgiveren anskaffer.

Tilsynsrapporter bruges af arbejdstilsynet til skriftlige påbud og bemærkninger i forbindelse med besøg på virksomheder eller arbejdssteder.

Arbejdsgiveren har pligt til at efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v., når arbejdstilsynet har krævet det i tilsynsrapporten. Som dokumentation herfor skal tilsynsrapportens tilbagemeldingsblanket i udfyldt og underskrevet stand sendes til arbejdstilsynet inden den i tilsynsrapporten fastsatte frist.

Tilsynsrapporter skal opbevares i virksomheden i mindst 5 år.

 



Tilsynsformer
Arbejdstilsynet f√łrer tilsyn med alle virksomheder. Ved tilsynet anvender AT forskellige tilsynsmetoder.
  • Screeninger et uanmeldt tilsyn. Deter en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmilj√ł. Form√•let med screeningen er at finde de virksomheder, som har v√¶sentlige arbejdsmilj√łproblemer og udtage dem til et tilpasset tilsyn.
  • Tilpasset tilsyn er en opf√łlgning p√• en screening. Tilpasset tilsyn har til form√•l at g√• i dybden med de afd√¶kkende arbejdsmilj√łproblemer. Screening og et tilpasset tilsyn udg√łr det der betegnes som et samlet tilsynsforl√łb.
  • Opf√łlgningstilsyn skal sikre, at virksomheden fortsat arbejder med de forbedringer af arbejdsmilj√łet, som er blevet p√•lagt enten ved et tilpasset tilsyn eller ved et tidligere opf√łlgningstilsyn.
  • S√¶rlige tilsyn gennemf√łres i nedslidningstruede brancher.Et s√¶rligt tilsynsbes√łg varer typisk en-to dage, og det har is√¶r fokus p√• ergonomi og psykisk arbejdsmilj√ł. Der er planlagt s√¶rlige indsatser for bygge og anl√¶g i 2009-2010. Bes√łgene kan b√•de v√¶re anmeldte og uanmeldte.
  • Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgr√¶nset arbejdsmilj√łproblem p√• en virksomhed. Det kan fx v√¶re kontrol af, om en virksomhed har efterkommet Arbejdstilsynets p√•bud, unders√łgelse af en arbejdsulykke eller en klage over arbejdsmilj√łet.
  • Tilsyn med projekterende og r√•dgivere er tilsyn med, at de lever op til deres pligter efter arbejdsmilj√łloven.


Tæt og nærved-ulykker 

Nærved-ulykker er en vigtig del af det forebyggende arbejde og skal registreres og undersøges.

Analyser af nærved-ulykker kan give indikationer på hvad, hvor og hvorfor en arbejdssituation kan blive farlig.

 

Beskrivelse af nærved-ulykken

  • Hvad skete der?
  • Hvorfor kom ingen til skade?
  • Hvad ville konsekvenserne af en mere omfattende ulykke have været?
  • Er en lignende nærved-ulykke sket før?

 

Hvad var det, der gjorde, at det næsten gik galt?

  • Tekniske fejl i udstyr eller sikkerhedsanordninger?
  • Fejl i vedligeholdelse eller service?
  • Fejl i instruktioner?
  • Manglende instruktion og/eller uddannelse?
  • Dårlig kommunikation?
  • Fejltagelser eller mangler i sikkerhedsorganisationen?

 

Hvad skal der gøres for, at det ikke kan ske igen?

  • Handlingsplan
  • Hvem har ansvaret for, at det ikke kan eller skal ske igen?
  • Hvornår skal forholdene være bragt i orden?

 

Læs mere her




U


Uddannelse og instruktion
Arbejdsgiveren skal sørge for, at alle ansatte får instruktion og uddannelse i at udføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt

Instruktionen og uddannelse skal omhandle de sygdoms- og ulykkesfarer, der er forbundet med arbejdet.

Instruktion og uddannelse kan ske i forbindelse med:
 

  • Ansættelse
  • Forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver
  • Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr
  • Indførelse af ny teknologi.

Lovpligtige kurser og certifikater
Til visse arbejdsopgaver som fx. truckkørsel, stilladsarbejde, asfalt, og varmt arbejde kræves der særlige lovpligtige kurser og certifikater.


Lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser
For sikkerhedsgruppen er der krav om, at både medarbejdervalgt sikkerhedsrepræsentant og arbejdsleder skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse


Læs mere om den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse



Ulykkesanalyse
En ulykkesanalyse er p√• en m√•de fallitten for det forebyggende arbejdsmilj√łarbejde. Det forebyggende arbejde er ikke lykkedes!

 

Men n√•r skaden er sket, skal den anvendes konstruktivt, s√• lignende ulykker kanundg√•s i fremtiden. Derfor er en ulykkesanalyse en vigtig del af arbejdsmilj√łarbejdet.

En ulykkesanalyse kan deles op i:

  1. Lige, når ulykken er sket.
  2. Kort tid efter.
  3. En dybere analyse.
  4. Udfyldelse af ulykkesrapport(er) og forslag til forebyggelse.
  5. Gennemf√łrelse af forebyggende foranstaltninger.



V


Valg af sikkerhedsudvalgets medlemmer
Sikkerhedsudvalgets medlemmer og suppleanter v√¶lges for to √•r ad gangen. Hvis der p√• virksomheden er indg√•et en aftale om, at sikkerhedsrepr√¶sentanter v√¶lges for mellem to og fire √•r, f√łlger sikkerhedsudvalgets valgperiode sikkerhedsrepr√¶sentanternes valgperiode. Genvalg kan finde sted.

Arbejdsledere og sikkerhedsrepr√¶sentanter, der oph√łrer som medlemmer af sikkerhedsgruppen, oph√łrer samtidig som medlemmer af sikkerhedsudvalget.

Suppleanter for sikkerhedsudvalgets medlemmer vælges efter samme regler som ved valg til sikkerhedsudvalget. Det indebærer, at suppleanterne skal være medlemmer af en sikkerhedsgruppe. I virksomheder, hvor der er en eller to sikkerhedsgrupper, skal der ikke vælges suppleanter. Det skyldes, at alle sikkerhedsgruppens/-gruppernes medlemmer også er medlemmer af sikkerhedsudvalget.

Suppleanter til sikkerhedsudvalget er rangordnede og ikke personlige suppleanter.

Suppleanterne indtræder ved forfald. Hvis et medlem af sikkerhedsudvalget afgår fra udvalget, indtræder suppleanten for resten af valgperioden.



√Ö


√Örshjul

 

Årshjul for medlemmer af AMO
Et godt arbejdsværktøj er at udarbejde et årshjul, hvor udfordringer, mål og indsatser kan prioriteres hen over året.
 
Et eksempel på et årshjul:
Årshjul - inspiration 







COVID-19 - Kursusinformation