APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen

herunder også chokerende begivenheder og traumatiske hændelser

Hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, herunder bl.a. udpege personer, der kan stå for den psykiske førstehjælp. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand fra særligt sagkyndige.

Fra 1. januar 2013 til 18. november 2015 har Arbejdstilsynet afgivet 304 afgørelser og påbud om psykisk førstehjælp efter besøg på arbejdspladser, som ifølge tilsynet manglede tilstrækkelige ’foranstaltninger’ for situationer, hvor ansatte udsættes for særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.

Psykisk førstehjælp er hjælp til en person, der viser tegn på psykisk krise
Hjælpen gives indtil krisen er overstået eller til professionel hjælp er iværksat. ”Psykisk førstehjælp” kan ydes af både kolleger og ledelse og er ikke terapi eller behandling. Det er den støtte, som alle mennesker kan yde medmennesker, der er havnet i en svær livssituation eller krise.

Workshops i psykisk førstehjælp

Vil du blive endnu bedre til arbejdsmiljø? Vi har en masse supplerende kurser, der giver dig ny energi, inspiration og helt konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme.

Uanset om du er arbejdsmiljørepræsentant, leder eller bare vil styrke trivslen på arbejdspladsen, kan du finde et kursus, der passer til dig.

Kursuskalender for suppleringskurser og workshops

Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen

Kursus i "Psykisk førstehjælp" på arbejdspladsen, kan sammen med os, sammensættes frit på kryds og tværs alt efter, hvilke konkrete ønsker og behov, I har. Vi vi altid anbefale et forløb på mindst 1 dag - 1½ - 2 dage.

Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv.

Kurset i psykisk førstehjælp tager som altid udgangspunkt i deltagernes oplevelser og situationer.
Der veksles mellem teoretiske oplæg, dialog og opgaver. Pointen med kurset er at udbygge og understøtte deltagernes viden.

Deltagerantal: max. 16 personer

Målgruppe
Alle med interesse for emnet. Medlemmer af AMO, Samarbejdeudvalg, HR, medarbejdere og ledere.

Kursusbevis
1 - 1½ eller 2 dage med kursusbevis for fuld deltagelse

Gyldigt som supplerende uddannelse, som medlem af AMO
Kurset gælder som supplerende undervisning af arbejdsmiljøorganisationen.

På kurset i Psykisk førstehjælp får du en grundig indføring i den teoretiske del af krisepsykologien. Ud fra forskellige modeller forklarer vi dig alt om menneskers reaktioner, når de bliver udsat for forskellige typeraf traumatisk hændelser på arbejdet.

Kurset gælder bl.a som lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO), samt medlemmer af Samarbejdsorganisationen.

Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Kurset giver basisviden om håndtering af psykiske kriser. Vi træner dig i at give en hjælpende og støttende hånd.

Psykologisk viden og konkrete værktøjer til psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser og ulykker, som har til formål at øge din/jeres viden om kriser samt give konkrete værktøjer til at handle, når man står over for et menneske som har oplevet en usædvanlig situation.

Hvad er en psykisk beredskabsplan?

En psykisk beredskabsplan er kort sagt en plan for, hvad I gør, hvis en medarbejder bliver ramt af en svær eller voldsom oplevelse på arbejdet.

Det kan f.eks. være i forbindelse med en ulykke, en krise, eller hvis en medarbejder bliver udsat for vold eller trusler. I de situationer kan det være svært at tænke klart – og derfor er det en stor hjælp at have en plan, man kan læne sig op ad.

En psykisk beredskabsplan gør det tydeligt, hvem der tager ansvar, hvad der skal ske lige nu og her, og hvordan I følger op bagefter. Det handler ikke om at have alle svar – men om at være bedre forberedt, når noget uventet sker.

Samtidig er det med til at skabe tryghed på arbejdspladsen. Medarbejderne ved, at der er en plan, og at der bliver taget hånd om dem, hvis de kommer ud for noget svært.

Og det er netop det, der er kernen: At kunne reagere hurtigt og menneskeligt, når det virkelig gælder.

Tjekliste til jeres psyskisk beredskabsplan

Når I laver en psykisk beredskabsplan, behøver det ikke være kompliceret. Det vigtigste er, at I har tænkt igennem, hvad I gør, hvis noget alvorligt sker. Her er nogle spørgsmål, I kan bruge som udgangspunkt:

Hvem gør hvad, hvis noget sker?

Hvem har ansvaret, hvis der opstår en krise?
Hvem sørger for at informere resten af arbejdspladsen?
Har I en opdateret liste med kontaktoplysninger på relevante personer?
Hvem tager kontakt til pårørende, hvis det bliver nødvendigt?

Hvordan skaber I overblik i situationen?

Hvordan finder I hurtigt ud af, hvem der er berørt?
Hvor samles medarbejderne efter en hændelse?
Hvem koordinerer indsatsen på stedet?
Hvordan sikrer I, at der bliver taget hånd om alle?

Er medarbejderne forberedt?

Kender medarbejderne til jeres psykiske beredskabsplan?
Ved de, hvad de skal gøre, hvis en kollega er i krise?
Har I givet ledere og nøglepersoner den nødvendige viden?
Har I overvejet at lave øvelser eller gennemgå planen sammen?

Hvordan håndterer I psykisk førstehjælp?

Hvordan støtter I en medarbejder, der har været udsat for noget svært?
Hvordan kan kolleger hjælpe på en god måde?
Hvornår er det relevant at inddrage professionel hjælp?
Hvordan følger I op – også efter de første dage?'

Har I styr på de praktiske rammer?

Ved alle, hvor de skal gå hen i en akut situation?
Er der adgang til førstehjælpsudstyr?
Er roller og ansvar tydeligt fordelt?

En plan der virker i praksis

En psykisk beredskabsplan behøver ikke være lang og kompleks – det vigtigste er, at den giver mening i jeres hverdag, og at alle ved, hvor de kan finde den. Når planen er kendt og gennemgået, bliver det meget lettere at handle, hvis en medarbejder pludselig står i en krise, eller hvis der opstår episoder med vold eller trusler. Det skaber tryghed – både for den enkelte og for hele arbejdspladsen.

Mere baggundsviden
Chokerende begivenheder kan give stressreaktioner, som kan præge medarbejderen i lang tid og på den måde nedsætte vedkommendes livskvalitet.

Stressreaktionerne kan indvirke på medarbejderens følelsesliv, tankegang, opmærksomhed/koncentration og adfærd. Samtidig kan stressreaktionerne give en række kropslige reaktioner. Reaktionerne kan variere fra medarbejder til medarbejder. De fleste vil reagere umiddelbart, både fysisk og psykisk, men nogle medarbejdere vil først reagere efter et stykke tid.

Følelsesmæssige reaktioner hos medarbejderen er typisk skyldfølelse, angst i situationer, der minder om episoden, tilbagevendende “genoplevelser” af episoden (eventuelt mareridt), nedtrykthed, magtesløshed, tilsyneladende umotiveret gråd, følelsesmæssig tilbagetrækning, irritabilitet og vredesudbrud. Tænknings- og opmærksomhedsmæssige reaktioner er typisk nedsat opmærksomhed/koncentration, svækket hukommelse, svækket afstandsbedømmelse, svækket tidsopfattelse samt fornemmelser af uvirkelighed.

Adfærdsmæssige reaktioner er typisk overdreven eller formålsløs aktivitet, passivitet, isolation, nedsat bevægelsestempo, overdreven pjattet adfærd eller sort humor. Kropslige reaktioner er typisk almen utilpashed, urolig mave, tendens til opkastning, rysten på hænder, vanskeligheder med at koordinere sine bevægelser, tendens til at svede, kuldefornemmelser, hjertebanken, svimmelhed, tendens til besvimelse, søvnproblemer og træthedsfornemmelser.

På arbejdspladsen kan medarbejderens reaktioner efter en chokerende begivenhed vise sig som svækket faglig selvtillid og forringet evne til at løse konflikter.

Medarbejderen kan også være bange for at gå ind i fremtidige arbejdssituationer, som ligner den chokerende begivenhed, han har været udsat for. Oftest vil reaktionerne aftage gradvist efter én til to uger. Nogle medarbejdere vil dog i perioder kunne “genopleve” deres reaktioner i situationer, der minder om episoden. Resultatet kan bl.a. være uvilje mod at gå på arbejde. I de fleste tilfælde aftager også disse reaktioner inden for et kortere tidsrum.

Reaktionerne kan dog også blive kroniske for medarbejderen. Der er i så fald tale om en såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion. Tilstanden er kendetegnet ved “genoplevelser” af episoden og ved de føromtalte tanke- og følelsesmæssige symptomer. Desuden er den kroniske belastningsreaktion kendetegnet ved såkaldte psykosomatiske stresssymptomer, fx søvnforstyrrelser, hjertebanken, svimmelhed og svedeture. De forskellige reaktioner på en chokerende begivenhed kan betragtes som advarselssignaler, som ledelse og kolleger bør være opmærksomme på i deres vurdering af medarbejderens behov for hjælp og støtte.

Danmarks mentale sundhedsdag

Kontakt os for et internt firmakursus i psyskisk førstehjælp

Vil I have et kursus, der tager udgangspunkt i jeres hverdag? Med et internt firmakursus i psykisk førstehjælp kommer vi ud til jer og tilpasser undervisningen til netop jeres arbejdsplads.

Vi tager udgangspunkt i de situationer, I kan møde – f.eks. kriser, stress, vold eller trusler – og giver jer konkrete værktøjer, I kan bruge med det samme. Det giver et fælles udgangspunkt, styrker samarbejdet og gør jer bedre rustet til at tage hånd om hinanden, når det gælder.

Kontakt os her →

Relaterede sider:

Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen