Følg os på Facebook
Kursusoversigt og tilmelding

Temadag med Imran Rashid

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2019
Torsdag den 5. juni 2019 ​i København

 

Vil du inspireres...sammen med os

Temadage om dit arbejdsliv - med skæv humor og ny viden.

Få værktøjer og nye ideer til et bedre arbejdsliv.  Hør hvor arbejdsglæden sidder i hjernen,  hvorfor humor er sundt, find den gode trivselsspiral og forstå hvorfor verdens lykkeligste nation brænder ud. Og er du træt af virtuelle trivselsforløb og træt af at være medgørlig, så kom lige og bliv inspireret først sammen med  Læge Imran Rashid, skuespiller Jens Arentzen & journalist Anders Agger

Vores temadage handler om: ”historiefortælling” som kun de allerbedste foredragsholdere og undervisere kan mestre det. Og historiefortællingen handler om dig – dit arbejdsmiljø, din velfærd og sundhed.

Om Imran Rashid

Imran Rashid er tidligere praktiserende læge, men forlod det offentlige sundhedsvæsen, da han blev træt af, at lægeverdenen ikke fulgte med i den digitale udvikling samt bureaukratiet, der sjældent ansporede til nytænkning. Gennem sin ansættelse som innovationschef har Imran Rashid blandt andet været med til at lancere flere nationale og internationale digitale sundhedsløsninger. Sideløbende hermed har han som læge forestået over 2000 forebyggende helbredssamtaler med top- og mellemledere fra det danske erhvervsliv og dermed fået en unik indsigt i sammenhængene mellem ledelse og lidelse.
 

Senest har Imran Rashid skrevet den tankevækkende bog ‘SLUK – kunsten at overleve en digital verden’ (april 2017), som fokuserer på hvordan digitaliseringen konkret påvirker mennesker og hvad det egentlig betyder for vores fysiske og mentale sundhed, når vi tjekker vores telefoner op imod 150 gange dagligt og konstant skal bearbejde enorme mængder digital information.

Imran sidder også i regeringens stresspanel
Regeringen har udpeget et stresspanel, der skal komme med løsninger til, hvordan man kan forebygge stress. Blandt paneldeltagerne er Peter Lund Madsen, speciallæge i psykiatri, hjerneforsker, forfatter og foredragsholder, og Imran Rashid, dansk-pakistansk læge, IT-iværksætter, debattør, foredragsholder og forfatter til bogen ”Sluk”.