Mental sygdom koster arbejdsdage: Mentale sygdomme koster tre DR-byer om året, hed det i Resonans fra FTF. Angst og depressioner koster mindst 15 milliarder om året i arbejdsfravær. Behandling af disse sygdomme kan potentielt give op til 40.000 personer på fuld tid, vurderer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard. Alle med arbejdsrelaterede mentale lidelser bør kunne få tilskud til psykologhjælp, foreslår FTF.
Vinterarbejde: Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg er udkommet med en 36 siders branchevejledning om Vinterforanstaltninger i byggeriet. Den beskriver og illustrerer, hvilke vinterforanstaltninger der skal anvendes og, hvornår disse skal være etableret. Vejledningen beskriver også, hvem der har ansvar for etablering af vinterforanstaltningerne. Af samme årsag henvender vejledningen sig til alle aktører inden for bygge- og anlægsbranchen – dvs. både de projekterende og de udførende.