Arbejdsmiljøuddannelse imellem Danmark og Sverige   

Der er ikke konverteringsmulighed med arbejdsmiljøuddannelsen indenfor den svenske arbejdsmiljøuddannelse og den danske arbejdsmiljøuddannelse.

Dette betyder, at en arbejdsmiljøuddannelse taget i Sverige, ikke er gyldig inden for arbejdsmiljølovens områder i Danmark.
 
Mængden og kompleksiteten i regelgrundlaget på arbejdsmiljøområdet er i begge lande stor. Manglende regelefterlevelse kan således skyldes, at regelgrundlaget er uoverskueligt og/eller uforståeligt. Manglende arbejdsmiljøarbejde i virksomheder kan dermed begrundes med magtesløshed over for regelkomplekset.

Selv om Danmark og Sverige ligner hinanden, er der alligevel forskelle på organiseringen og aktørernes roller i arbejdsmiljøarbejdet. Dette har utvivlsomt en betydning for overførbarheden af svenske indsatser. 

Det retslige grundlag for arbejdsmiljøarbejdet beror på den svenske arbejdsmiljølov. Den svenske arbejdsmiljølov er ligesom i Danmark en rammelov, mens de mere detaljerede bestemmelser fastsættes i bekendtgørelser. Det er Sveriges Riksdag og EU, der beslutter og vedtager lovgivning på området. Arbetsmarknadsdepartementet, Arbetsmiljöverket og arbejdsmarkedets parter spiller alle vigtige roller i forbindelse med udformning og fortolkning af reglerne.

Skyddsombud i Sverige og arbejdsmiljørepræsentant i Danmark
Skyddsombud i Sverige (svarer til arbejdsmiljørepræsentant i Danmark) skal være på arbejdspladser med mindst fem ansatte. De fungerer som medarbejderrepræsentanter inden for arbejdsmiljøspørgsmål for både fastansatte og midlertidigt personale

Arbejdsmiljørepræsentanten i Sverige udpeges af fagforeningen, som har en overenskomst med arbejdsgiveren. Hvis der ikke findes en sådan organisation, kan arbejdstagerne selv vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanterne i Sverige minder om arbejdsmiljørepræsentanterne i Danmark, men adskiller sig ved, at mens arbejdsmiljørepræsentanten i Danmark udpeges af de ansatte i virksomheden, så kan denne i Sverige også udpeges af fagforeningen.

I Danmark har fagforeningerne ikke nogen formel indflydelse på arbejdsmiljøet i de danske virksomheder. Der er ingen krav om eksterne deltagere i danske arbejdsmiljøorganisationer, og ordningen med fuldtidsansatte arbejdsmiljørepræsentanter, der er udpeget af fagforeningerne til at støtte og aktivere arbejdsmiljøarbejdet, er ikke til stede.

Uddannelse indenfor arbejdsmiljø
I Sverige har arbejdsgiver og arbejdstager et fælles ansvar for, at den udpegede skyddsombud (arbejdsmiljørepræsentanten) får en uddannelse, som gør vedkommende i stand til at klare sine opgaver. I Danmark er det et lovpligtigt krav, at medlemmerne af AMO skal gennemgå en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.

Arbejdstilsynet i Danmark godkender udbydere af arbejdsmiljøuddannelse, mens Prevent – som er et samarbejde mellem parterne – står for at BAM-certificere de svenske arbejdsmiljøkonsulenter. Det er derudover heller ikke et lovpligtigt krav i Sverige, at den lokale skyddsombud får en uddannelse. Arbejdsmiljøloven giver derimod den lokale skyddsombud ret til at tage en uddannelse. Det er et fælles ansvar mellem arbejdsgiver og arbejdstager, at den lokale skyddsombud får en uddannelse. 

Regionale skyddsombud (RSO)
Regionale skyddsombud (RSO) har de samme opgaver og beføjelser som almindelige arbejdsmiljørepræsentanter, men med den forskel, at de ikke er ansat på arbejdspladsen.
De regionale skyddsombud er fuldtidsansatte arbejdsmiljørepræsentanter, der udpeges af fagforeningerne for 4-årige perioder. De dækker typisk flere forskellige arbejdssteder inden for den samme branche i et specifikt geografisk område. Deres opgave er at støtte og aktivere arbejdsmiljøarbejdet på de mindre arbejdspladser. Ifølge LO’s vejledning for de regionale skyddsombud er de overordnede opgaver følgende:

• At aktivere de lokale arbejdstagere og arbejdsgivere for at sætte gang i det lokale arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

• At arbejde for at sikre, at arbejdsgiveren arbejder systematisk med arbejdsmiljø ud fra sit ansvar og sine forpligtelser i henhold til

  arbejdsmiljølovgivningen og Arbetsmiljöverkets forskrifter (fx vurdere risici og dokumentere dem, etablere handlingsplaner samt handle

  og følge op på dem).

• At arbejde for, at der udnævnes en lokal arbejdsmiljørepræsentant.

• At støtte den lokale arbejdsmiljørepræsentant, så vedkommende får den nødvendige arbejdsmiljøuddannelse og tid til at være arbejdsmiljørepræsentant.

• At bringe viden og erfaring fra arbejdspladsen til deres forening/region/afdeling, herunder at få rapporteret om nye risici og tendenser i arbejdsmiljøet.

Arbetsmiljöverket er det svenske modsvar til Arbejdstilsynet

Arbetsmiljöverket er det svenske modsvar til Arbejdstilsynet i Danmark og har som en af sine kerneopgaver at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på de svenske arbejdspladser.

Arbejdsmiljørådgivere som i Sverige betegnes som ’företagshälsovården’.
Foruden partsorganisationerne er der et stort udbud af arbejdsmiljørådgivere, som i Sverige betegnes ’företagshälsovården’. De agerer som supplement til virksomhederne ved at fjerne eller mindske de eksisterende risici i arbejdsmiljøet, såfremt en arbejdsgiver enten ikke har tilstrækkelig tid eller evne til at udbedre arbejdspladsens risici.

Opgaven for de svenske arbejdsmiljørådgivere, ’företagshälsovården’, er at identificere og beskrive forholdene mellem arbejdsmiljø, organisation, produktivitet og sundhed. Dette sker ved at levere forskellige typer af ydelser inden for arbejdsmiljørelaterede områder som fx tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, erhvervshygiejne, ergonomi, medicin og rehabilitering.

I Danmark er ekstern arbejdsmiljørådgivning gået fra en model med bedriftssundhedstjenesten (BST) nedlagt i 2003, som virksomhederne blev pålagt at bruge, til at det i højere grad er kommerciel rådgivning med certificerede arbejdsmiljørådgivere. I den nuværende danske model kan de danske virksomheder i vid udstrækning bruge eksterne arbejdsmiljørådgivere, såfremt de selv føler behov for det. Dog kan Arbejdstilsynet pålægge danske virksomheder et rådgivningspåbud, hvor arbejdsgiveren så skal ud at betale for en ydelse hos en ekstern arbejdsmiljørådgiver. 

Prevent som kan sidestilles med det danske arbejdsmiljøråd
Prevent er en partsstyret organisation, der ejes af parterne Svenskt Näringsliv18, LO og PTK19 . Prevent har primært fokus på det private arbejdsmarked og hjælper virksomheder med at forbedre deres arbejdsmiljø gennem information, uddannelse og udvikling af produkter. Det inkluderer bl.a. bøger om centrale arbejdsmiljøemner, tjeklister og spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljø, konkrete arbejdsmiljøværktøjer til brug i virksomhederne og ikke mindst uddannelser og seminarer, der afholdes rundt omkring i landet med fokus på både grundlæggende arbejdsmiljø og på mere specifikke og nye arbejdsmiljøemner (fx organisatorisk og socialt arbejdsmiljø).

Afslutningsvis skal det siges, at det også er vigtigt at have øje for, at det, at Sverige har færre anmeldte arbejdsulykker og færre alvorlige arbejdsulykker end Danmark, ikke kun kan forklares ved enkeltindsatser, men at det beror på mange års udvikling af den svenske struktur og kultur omkring arbejdsmiljøarbejdet

Men Danmark kan i allerhøjeste grad lærer af vores svenske broderfolk

Fordi Sverige har en stærkere samarbejdskultur end i Danmark på arbejdsmiljøområdet, viser en undersøgelse, som Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen har fået udarbejdet. 
 

I Sverige er der regler for overtid, som også findes tilsvarende i Danmark
Reglerne er beskrevet i "Arbetstidslagen".

• Arbetstidslagen". siger blandt andet, at en lønmodtager i Sverige max må have 200 timers overarbejde i et kalenderår. (Denne lov findes ikke i Danmark).
• Hvis du arbejder mere end fem timer i træk ( Danmark er det mere end 6 timer i træk), har du ret til en pause. Med dette menes en afbrydelse af arbejdet, hvor du må forlade arbejdspladsen. Frokostpauser regnes ikke som en del af arbejdstiden.
• Som lønmodtager har du også ret til en ugentlig hvile, helst ved slutningen af ugen. Den ugentlige hvile, også kaldet "veckovila", skal vare mindst 36 sammenhængende timer pr. periode på syv dage (I Danmark er det 35 sammenhængende timer)

Sverige går iøvrigt længere i forhold til sygefravær end i Danmark. 

På en række punkter kan Danmark ligeledes lære af Sverige, når det gælder arbejdsmiljøindsats, fremgår det af en undersøgelse, udarbejdet af Oxford Research for Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen.
 

Undersøgelsen fastslår, at der er forskel på, hvordan arbejdsmarkedets parter i Danmark og Sverige samarbejder om arbejdsmiljøforhold, og at den svenske måde har klare fordele:

”Det svenske partssamarbejde om arbejdsmiljøforhold er anderledes end det danske i sit indhold og i sin kultur. Oxford Research vurderer, at der i Sverige er en stærkere samarbejdskultur end i Danmark på arbejdsmiljøområdet,” og fastslår, at det ”indebærer en stærkere, fælles løsningsorientering aktørerne imellem, end det er tilfældet i Danmark”.
 

Rapporten fremhæver også, at der er i Sverige er et markant anderledes forsikringssystem med en tættere kobling til arbejdsmiljøindsatsen, og at det fremmer et større fokus på forebyggelse. Og at Sverige et erhvervsuddannelsessystem, som muligvis betyder større bevidsthed og fokus på arbejdsmiljø hos elever og virksomheder.
 

Undersøgelsen fastslår, at direkte sammenligning ikke er mulig, da der ikke  findes egentlige effektstudier af de undersøgte svenske arbejdsmiljøindsatser. Det har derfor ikke været muligt at afdække, om elementer i den svenske indsats kan være et effektivt bidrag til den danske arbejdsmiljøindsats.
 

Undersøgelsen viser, at trods forskellene mellem de to landes indsats, ligner de overordnede rammer for den svenske og den danske arbejdsmiljøindsats i høj grad hinanden.

Følgende ligheder bliver fremhævet:

• I begge lande findes der i varierende grad sammenlignelige aktører, der udfylder en specifik funktion og rolle i arbejdsmiljøsystemet inden for regler og lovgivning, myndighedsudøvelse, information og vejledning samt forskning.
• I begge lande er der et konsensusorienteret samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, og der findes en kontrollerende tilsynsmyndighed, som ud fra risikovurderinger udvælger arbejdspladser til tilsyn.
• Der er lande en stærk tradition for arbejdsmiljøforskning som input til i det politiske system.
• Begge lande har forebyggende institutioner, der kommunikerer, vejleder og rådgiver om arbejdsmiljø.

Det svenske Arbejdstilsyn, www.av.se/  

Det danske Arbejdstilsyn www.at.dk