Jeg har nogle spørgsmål om "Bilen som arbejdsplads". Findes der gode huskeregler, som er lige til at gå til.
Svar:
Du skal kræve det samme af bilen, som du ville kræve af en fast arbejdsplads:
At den er indrettet, så arbejdet kan udføres let og ubesværet, og så belastningen er mindst mulig.
På kontoret er hæve/sænkeborde, refleksfri skærme og borde og ergonomiske stole en selvfølge. På samme måde bør din bil indrettes, så den giver dig de bedst mulige rammer om dit daglige arbejde.
De almindeligste problemer
Bag rattet sidder du i en fastlåst stilling, og du bruger kun en lille del af kroppens muskler. Det kan give belastninger i ryg, lænd, skuldre, nakke og arme, som kan føre til hovedpine og rygsmerter.
Belastningen bliver værre, hvis sædet, rattets højde, afstanden til pedaler og instrumenter osv. ikke passer til din krop.
Også træk, hård affjedring og et højt støjniveau øger belastningen på din krop og psyke.
Det er hårdt for kroppen, hvis du skal ind og ud af bilen mange gange i løbet af dagen. Især hvis sædet er meget lavt
Læg vægt på trivsel
Uanset om bilen er din egen eller arbejdsgiverens, bør du overveje, hvordan du får den bedst mulige arbejdsplads.
Du får den bedste trivsel og arbejdsmiljø, hvis du prioriterer lavt støjniveau, komfortabel affjedring, et ergonomisk specialsæde, fartpilot, navigationsanlæg og aircondition.
Gå endelig efter Euro NCAP-stjerner
En måde at se, hvor sikker en bil er, at undersøge om den er testet af Euro NCAP (New Car Assessment Programme). Euro NCAP er et uafhængig europæisk testsamarbejde med blandt andet FDM, der siden 1997 har testet sikkerheden i nye biler.
Euro NCAP uddeler stjerner alt efter, hvor sikre bilerne er i test. Det maksimale en bil kan få, er fem Euro NCAP-stjerner. Det vil være bilen med fem Euro NCAP-stjerner som du bør gå efter.
Som udgangspunkt kan sikkerheden i biler inddeles i to hovedgrupper:
Typer af sikkerhedsudstyr, som du næsten ikke kan komme udenom
De senere år er der kommet flere nye sikkerhedssystemer som eksempelvis:
Skal du købe ny bil, bør du derfor vælge så mange af de nye sikkerhedssystemer som muligt.
Et specialsæde er en god investering
Bilens førersæde er designet efter en gennemsnitskrop, som kan være helt anderledes end din. Derfor kan du i mange tilfælde få stor glæde af et ’skræddersyet’ sæde. Især hvis du har problemer med hovedpine eller smerter i ryg og lænd.
Krav til et godt sæde
Sædet skal hverken være for lille eller for stort. Der bør være ca. en håndbreddes afstand fra sædets forkant til knæhasen.
Du skal kunne justere både lændestøtte, sædehøjde og sædets vinkel, så du kan variere din siddestilling.
Nakkestøtten skal være 7 cm over øjenhøjde og maks. 3 cm fra baghovedet. Nakkestøtte og sæde skal helst være én konstruktion.
Sædet skal have indbygget varme og være betrukket med et materiale, der absorberer sveden.
En adaptiv fartpilot er idag et must
En adaptiv fartpilot fungerer basalt set præcis, som du i forvejen kender fartpiloten. En adaptiv fartpilot holder den fart, du har bestemt dig for. Der, hvor den adaptive del skiller sig ud, er i forholdet til andre bilister. Systemet tilpasser sig nemlig til andre trafikanter. Det vil sige, hvis at der bremses, når bilen foran sætter farten ned, men hvis bilen foran sætter farten op, så vil den adaptive fartpilot også accelerer op til den angivet fart igen.
Stræk ud
Kører du langt vil et godt råd være, at du bør du derfor stige ud af bilen, strække ud og få gang i musklerne, inden du kører videre.