Fysisk inaktivitet kan føre til alvorlige helbredsproblemer

Fysisk inaktivitet kan føre til alvorlige helbredsproblemer som fx kræft, hjerte-karsygdomme, muskel- og skeletbesvær samt psykiske lidelser som fx depression og angst. Omvendt har fysisk aktivitet en række positive effekter for både medarbejdere og virksomheder.
 

Andelen af beskæftigede med fysisk inaktivt arbejde er steget fra 33 pct. i 1987 til 37 pct. i 2000. Samtidig er andelen af personer i den erhvervsaktive alder, der er fysisk inaktive i deres fritid, nogenlunde konstant.

Hvad betyder det for den enkelte virksomhed?
Fysisk inaktivitet er et væsentligt arbejdsmiljøproblem, der kan udgøre en stor trussel mod den enkelte medarbejders helbred. Samtidig kan både arbejdspladsen og medarbejderne opnå en række fordele, hvis medarbejderne bliver mere fysisk aktive:

• Mindre sygdom og sygefravær.
• Færre medarbejdere, der går på førtidspension.
• Mere livsglæde og overskud, bedre social trivsel samt øget selvtillid og handlekompetence.

Hvad kan virksomheden gøre?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Det behøver ikke at være på én gang, men kan fordeles over dagen, fx som tre gange ti minutter. Fysisk aktivitet behøver heller ikke at være anstrengende, før det har en positiv effekt på helbredet.

Det betyder, at mange små omlægninger i arbejdsdagen, som måske ikke tillægges større betydning hver for sig, tilsammen kan gøre en stor forskel. Disse omlægninger vil være lettest at gennemføre og gøre holdbare, hvis de planlægges og udføres i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere/sikkerhedsorganisationen.

Eksempler på omlægninger kan være:

• At arbejdet planlægges og tilrettelægges, så der varieres mellem mere og mindre fysisk aktive opgaver.
• At placere fx printere, kopimaskiner og kaffemaskiner i et rum, der ligger lidt væk fra det sted, hvor man arbejder.
• At gå hen og tale med sine kolleger i stedet for at ringe eller sende en e-post.
• At drøfte et problem med en kollega, mens man fx går udendørs i stedet for at blive siddende.
• At fremme brugen af trappen. Fx ved at ledelsen viser et godt eksempel og - bogstaveligt talt - går forrest. Derudover kan trappemiljøet indrettes lyst og indbydende med par stole halvvejs oppe.
• At etablere gode muligheder for cykelparkering.
• At indføre ti minutters fælles pausegymnastik, fx hver eftermiddag.
• Mere omfattende tiltag kan fx være:
• At indrette motionsrum eller at yde tilskud til sports- og motionstilbud som fx medlemskab af en fitnessklub.
• At indføre firmasportsordninger eller arrangementer, hvor medarbejderne er fysisk aktive som fx bowling eller cykelture. Det kan være en god idé at invitere familien, da det kan være med til at øge interessen for at deltage.
• At deltage i kampagner og konkurrencer som fx ”Tæl dine skridt” og ”Vi cykler til arbejde”.
• At indrette attraktive badefaciliteter på arbejdspladsen.