Følg os på Facebook

Hvis ingen vil være arbejdsmiljørepræsentant

 

Spørgsmål:
Hvad gør man, hvis det ikke er muligt, at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant i vores virksomhed. 

Svar:

Hvis det ikke lykkes at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant, fungerer arbejdslederen og arbejdsgiveren alene som medlem af arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøudvalget. Det er også tilfældet, hvis arbejdsmiljørepræsentanten er fraværende på grund af fx sygdom eller ferie.
 

Arbejdspladsens ledelse skal gøre en stor og løbende indsats for at få de ansatte til at deltage i det organiserede arbejdsmiljøarbejde og dermed vælge arbejdsmiljørepræsentant (AMR).

 

Det er ikke nok, at arbejdsgiveren henvender sig til de ansatte én gang. Arbejdsgiveren har pligt til løbende at opfordre til valg og til at forsøge at få de ansatte til at deltage i arbejdsmiljøarbejdet.

Hvis det ikke lykkes at få valgt en arbejdsmiljørepræsentant, fungerer arbejdslederen og formanden for AMO alene, indtil de ansatte på et senere tidspunkt har valgt en repræsentant. Under alle omstændigheder skal man som arbejdsgiver kunne dokumentere overfor Arbejdstilsynet hvilke tiltag, der har været gjort, for at danne en AMO. Vurderes tiltagene som utilstrækkelige, kan Arbejdstilsynet udstede påbud om dannelse af AMO i Jeres virksomhed.