APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Må man benytte en diesel truck indendørs

Må man benytte en diesel gaffeltruck indendørs på arbejdspladsen
 

Spørgsmål:
Jeg har fået en udfordring og mht. vores diesel truck, som af og til kører inde i hallerne. Jeg har læst vejledningen på AT hjemmeside, men de skriver ikke klart og tydeligt, at det er ulovligt.

Svar:
Her får du lige det enkelte og klare svar, Gaffeltruck der anvendes indendørs skal være eldrevne.

Lugter der tydeligt af udstødningsgasser i Jeres hal ?
I skal etablere procesudsug, til opstart af køretøjer, men i det samme køretøjerne forlader deres plads i garagen,  

kan denne udsugning ikke længere fjerne køretøjernes udstødningsgasser.

Har i personalerum eller lignende (eller er der rum, som støder op til det store rum), skal der etableret overtryksventilation i lokalet.

Hvis I benytter en Diesel truck indendørs, vil virksomheden modtage påbud og bøder.
Både diesel-, gas- og benzindrevne trucks må kun anvendes indendørs, hvis der er sikret et luftskifte der er tilstrækkeligt til, at truckføreren eller andre ikke udsættes for sundhedsskadelige luftforureninger. Det kan normalt kun opnås ved hjælp af mekanisk ventilation. Diesel-, gas- og benzindrevne trucks accepteres kun indendørs i helt enkeltstående tilfælde i store haller med meget (meget) højt luftskifte. En opgave for Arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Det må anbefales, at I kontakter en autoriserede arbejdsmiljørådgiver for nærmere undersøgelser.

Dieselpartiklers helbredsmæssige effekt er velundersøgt
Resultaterne viser, at udsættelse for dieselpartikler øger risikoen for at få luftvejssygdom, hjertekarsygdom, sygdom i nervesystemet og reproduktive sygdomme som fx nedsat sædkvalitet. Derudover har Verdenssundshedsorganisationens (WHO’s) ekspertgruppe i klassificering af kræftfremkaldende stoffer (IARC) for nylig klassificeret indånding af partikler fra dieseludstødning som kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 1).

I Europa viser skøn, at der kan være mere end 3,6 millioner arbejdstagere, der udsættes for udstødningsgasser fra dieselmotorer, på et niveau som er over baggrundsniveauet i byer. I EU viser skøn at der er næsten 4.700 årlige tilfælde af lungekræft og mere end 4.200 dødsfald, der alle er forbundet med udsættelse for dieseludstødningsgasser. Arbejdere der regelmæssigt udsættes for dieseludstødning, har en øget risiko på op til 40 % for at udvikle lungekræft. Dieseludstødning klassificeres som kræftfremkaldende i gruppe 1 af IARC, hvilket betyder at det anses som en dokumenteret årsag til kræft hos mennesker.

Hvordan kan dieseludstødning påvirke dig
Kortvarig påvirkning kan forårsage irritation af øjne, næse, hals og lunger. Langvarig udsættelse kan øge risikoen for udvikling af KOL og lungekræft. Latensperioden mellem påvirkning og lungekræft kan være så lang som 10 – 20 år




Tilmelding til nyhedsbrev