Hvad er reglerne for alenearbejde

Spørgsmål:
Jeg er lidt usikker på hvornår man må arbejde alene på en arbejdsplads. 

Svar:
APROPOS kommunikation får ofte spørgsmål om alenearbejde fx i forbindelse med aften- eller natarbejde eller rådighedsvagter.

Alenearbejde betyder, at man er alene på arbejdet. Det gælder for en del vagter, at de i hel bogstavelig forstand er alene under deres arbejdsopgaver.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer.
§ 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
 

§ 11. Hvis den ansatte går alene, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.
 

Det kan opfattes forskelligt fra person til person
Arbejdsopgaven kan også være tilrettelagt sådan, at man er isoleret på sit arbejde. Selv om man har kontakt med mennesker, har man måske sjældent kontakt med andre kolleger eller ledere på arbejdspladsen. Det er forskelligt fra person til person, om man oplever dette som en belastning.

Her må man ikke arbejde alene
Hvor alenearbejde ikke må foregå Alenearbejde må af sikkerhedsmæssige årsager ikke foregå ved en række arbejdsopgaver. Nedenstående er ikke en udtømmende liste:

• Ved fare for nedstyrtning
• I lukkede rum og kanaler
• Områder uden radiokontakt
• Arbejde, inspektion, tømning og reparation i siloanlæg
• Kedelarbejde, hvor kedel er i drift
• Brønde og tunneller
• Arbejde fra lift
• Røgdykning
• Kloakarbejde i brønde
• Reparationsarbejde ved syre- og ammoniakanlæg
• Arbejde i ingeniørgange, hvor der ikke er mulighed for radiokontakt
• Arbejde på og ved ammoniaklagre
• Særlige reparationsarbejder uden for normal arbejdstid
• Tragtrensning på kultransport uden for normal arbejdstid
• Pram- og skibsmodtagelse (kulkraftværker)  arbejde i skorstene
• Arbejde i halmkanaler og lign.
• Arbejde med adskillelse af syre eller ludholdige systemer (ved kemikaliedosering skal værnemidler anvendes)
• Arbejde i fyrbox, askefiltre og lign.
• Arbejde i fjernvarmebrønde
• Modtageområder med nedstyrtningsfare
• Større brandslukning. En begyndende brand må slukkes

Der skal arbejdes målrettet med at forebygge og minimere de fysiske og psykiske helbredsrisici ved alenearbejde.

Af bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 7 fremgår det:
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Derfor er det ved alenearbejde vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen er særlig opmærksomme på at:

• Gennemføre grundig kortlægning og vurdering af de arbejdsprocesser og arbejdsopgaver, der indebærer alenearbejde
• Udarbejde en risikovurdering
• Forebygge risikoen for ulykker ved alenearbejde
• Have klare retningslinjer for, hvad man gør, hvis der sker en ulykke (eller nærvedulykke)
• Optimere adgang til informationer om, hvad der er i vente, hvis man er på vej til alarm/akut opgave
• Medvirke til, at personalet er ”godt klædt på” til at varetage arbejdsfunktionerne alene, også ved mulige afvigelser fra normal drift
• Introducere nyt personale til retningslinjer og konsekvenser af alenearbejde
• Sikre mulighed for kontakt (alarmer, mobiltelefon m.v.) til ledelse eller kolleger, når der udføres alenearbejde
• Have egnede tekniske hjælpemidler