Skal man følge en BFA vejledning (Tidligere BAR)

om stivkrampe og vaccination i forbindelse med sår og køkkenarbejde med knive

Spørgsmål:
På et kursus (Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse) drøftede vi, om min arbejdsplads skal tilbyde stivkrampe vaccinationer til køkken- og restaurantpersonale. Det kender mine ledere ikke noget til. Det er ikke noget, der gøres i dag, og det noteres ikke nogen steder, hvornår medarbejderne senest er blevet vaccineret.  

Min arbejdsplads har kontaktet Dansk Erhverv, for at høre om deres holdning. Dansk Erhverv siger følgende:
"Selvom det er en lægelig vurdering var det umiddelbart Arbejdstilsynet opfattelse, at der inden for køkken- og restaurationsbranchen ikke var noget der talte for vaccination. Dette begrundede Arbejdstilsynet med, at der som regel er taget forholdsregler ved arbejdet, herunder oplæring og instruktion med f.eks. handsker og andre foranstaltninger. Det er kun, hvis dette vurderes ikke at være tilstrækkeligt, at der skal vaccineres".

Hvad er op og ned i denne sag !!

Svar:
Vi har været i kontakt med arbejdstilsynet, og de fortæller, at de på ingen måde vil blande sig i en BFA vejledning, da den er lavet af arbejdsmarkedetsmarkedets parter, i det fællesskab som vi kender som BFA. BFA-vejledninger skal altid følges af branchen.
Læs mere her om rammerne for hvem, som du skal rette dig efter og hvordan kommandovejen er mellem BFA og arbejdstilsynet. 

 
Arbejdsgiveren skal tilbyde og betale for vaccination, hvis det er nødvendigt for, at arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er altid en lægelig vurdering (Skadestue vurdering), om der skal tilbydes vaccination. Arbejdsgiveren kan ikke kræve, at de ansatte lader sig vaccinere. Alle skader skal registreses i EASY (Anmeldelse af en skade).

• Disse sårskader skal også registreres, som tæt og nærved hændelse i arbejdsmiljøorganisationen (AMO).
• I visse tilfælde, skal de tilses på en skadestur, og måske anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Kokkefaget (og køkkenansatte) har en hyppig omgang med skarpe knive og de kommer ofte ud, for, at skære sig på en kniv eller saks.  

Langt de fleste sår er banale sår, der heler af sig selv
hvis ellers man følger rådene om at rense såret, holder det rent og iltet, tilpas tildækket og får fjernet eventuel hævelse.
 

Uanset hvor banalt et sår er, skal man holde øje med, at der ikke går infektion i det. Man bør være ekstra opmærksom på sår hvis man er diabetespatient, har dårligt kredsløb eller har et dårligt fungerende immunforsvar.

For at minimere risikoen for infektion, er det derfor nyttigt for arbejdsmiljøorganisationen, at have en basis viden om sår, sårhygiejne og sårheling. Overordnet gennemgår kroppen sårheling i 4 faser:

• Blodclotting/fibrin formation. (Stopper for blødningen),
• Inflammationsfasen(oprensningsfasen)
• Granulationsfasen(nydannelsesfasen)
• og Epitelseringsfasen(modningsfasen).

Er man det mindste i tvivl, så skal du søge læge
Uanset om såret er mere eller mindre end 24 timer gammelt, bør der altid foretages kirurgisk sårrevision og der bør altid foretages kirurgisk sårrensning incl. debridering efter behov. Ved sår med fistelgange, blottede led, knogler og sener skal der renses med steril og/eller “non-touch” teknik og sterilt saltvand (Nacl-opløsning).
 

I de tilfælde hvor såret gaber så meget at der er behov for lukning, bør såret så det vidt det er muligt lukkes, med steristrips frem for syning eller lim. Idet syninger eller lim kan øge risikoen for en indkasplset infektion. Såret skal så vidt muligt lades stå åbent, for at det kan hele op fra sårbunden. 

Ifølge hospitalsvejledningerne i regionerne, skal der derudover tages stilling til evt. tetanusprofylakse (Stivkrampevaccination) og hvis såret er oplagt stivkrampe.
 

Arbejdsmiljøorganisationens arbejde

I Arbejdsmiljølovens paragraf §1, lyder det at
“…..det tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt skabe grundlag for at arbejdsmarkedets parter selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer …”.
 

Til at løse disse opgaver på arbejdspladserne skal der være en arbejdsmiljøorganisation, som på arbejdspladsniveau er repræsenteret ved en arbejdsmiljøgruppe bestående af en medarbejdervalgt arbejdsmiljørepræsentant og en lederudpeget arbejdslederrepræsentant.

Som eksempler på arbejdsmiljøgruppens opgaver kan nævnes:

• at have opmærksomhed på farer, der vedrører de ansattes sikkerhed og sundhed
• at imødegå risici på arbejdspladsen
• at vurdere og følge på på tæt-og-nærved hændelser i forbindelse med skader og sår for personalet.
• at have en klar politik på området med sår og skader, og melde disse ulykker til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring 
• at have en klar politik på området, for hvorledes og hvordan skadestuen involveres.
• at komme med forslag til forbedringer, og med forslag til løsninger af problemer
• at påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sundhed
• at orientere de ansatte om de bestemmelser, der er fastsat til fremme af sikkerhed og sundhed

Oversat til almindelig daglig tale handler det om, at den enkelte arbejdsplads har personer, der varetager de problemer, som Sund Hud omhandler.