Anmeldelse af stress som arbejdsskade/erhvervssygdom.

Spørgsmål:
Jeg står i en situation, hvor en kollega ønsker at blive rådgivet om mulighederne for at kunne  anmelde sin længere stress-sygdom som erhvervssygdom.

Svar:

Det ville være ligetil, hvis jeg bare kunne svare ja eller nej, men det er slet ikke så enkelt.
 

Der er to helt afgørende faktorer, som sætter rammerne for, hvad der kan anerkendes, og hvornår du vil få afslag på erstatning. Diagnosen og påvirkningen.

Kun 4 % får anerkendt psykisk arbejdsskade

Der er kun et begrænset antal psykiske diagnoser, der kan anerkendes. Stress er ikke på listen, og helt generelt er der ikke mulighed for at få anerkendt stress som arbejdsskade. Men hvis du bliver sygemeldt med stress, og det udvikler sig til en depression, er sagen dog en anden.

Sidste år(2016) søgte 4.676 personer om at få anerkendt en psykisk sygdom som en arbejdsskade. Men kun 194 fik det anerkendt. Det er den laveste andel i ti år.  Året før var tallet 234 personer. Tallet svinger mellem cirka 180 og 230 personer fra år til år.
 

Depression kan anerkendes, men kun hvis påvirkningen lever op til nogle meget strenge krav. Det kan eksempelvis være vold eller trusler på jobbet, sexchikane, mobning eller enormt arbejdspres kombineret med dårlig støtte fra ledelse igennem længere tid.
 

Det kræver dog, at din stress skyldes, at du har været udsat for:

• Manglende social støtte.
• Høje krav.
• Meget vanskelige og hyppige deadlines.
• Konstant stort pres fra meget krævende indsatte eller klienter.
• Manglende støtte fra ledelsen eller kollegaer

Ikke alle psykiske tilstande er en personskade

Der findes forskellige psykiske sygdomme og tilstande. De hyppigst anmeldte sygdomme eller tilstande i relation til ulykker på arbejdet er:

• posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
• uspecificeret belastningsreaktion
• tilpasningsreaktioner
• psykiske reaktioner i form af ubehag og psykisk chok.

 De to første tilstande er som udgangspunkt omfattet af personskadebegrebet.

Den lægelige forskning viser, at der kun er begrænset sammenhæng mellem belastningen på arbejdet og psykiske sygdomme.

Udvikler din stress sig til en depression, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Tidligere Arbejdsskadestyrelsen) forelægge din sag for Erhvervssygdomsudvalget.

Depression er ikke på listen over erhvervssygdomme
Det er Erhvervssygdomsudvalget, som træffer afgørelse, om depressionen kan anerkendes som en arbejdsskade.

Det er de færreste personer, der opfylder de nævnte belastninger, og det er også kun ca. 4 % af alle anmeldte psykiske lidelser, der bliver anerkendt som en arbejdsskade.

Depression er ikke på listen over erhvervssygdomme, og derfor er det meget svært at få depression anerkendt som en arbejdsskade. Den eneste psykiske sygdom på listen er Post Traumatisk Stresssyndrom (PTSD), og for at kunne få det anerkendt som en arbejdsskade, skal man have været udsat for ekseptionelle og faretruende oplevelser.
 

Almindelige psykiske reaktioner er ikke omfattet

Almindelige psykiske reaktioner – for eksempel vrede, sorg, chok og forskrækkelse - er ikke psykiske tilstande, der er omfattet af begrebet om personskade i arbejdsskadesikringsloven. At en hændelse eller påvirkning kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde personskadebegrebet. Der er altså en nedre grænse.

Der er aldrig to sager der er ens, så det kræver erfaring og specialiseret viden at give en ordentlig vurdering af en psykisk arbejdsskade og mulighederne for erstatning.