F√łlg os p√• Facebook

Løft over hovedhøjde - hvad er reglerne


Spørgsmål:

Må man må løfte over hovedhøjden og synes ikke jeg mindes om at der var noget i vejledninger omkring så høj løft.

Helt konkret drejer det sig om bildæk med fælge der skal løftes op på en hylde, der er over hovedhøjden, men hvor man godt kan nå med strakte arme. Må man godt det eller hvordan skal det håndteres?

Svar:

Når ryggen eller nakken bliver vredet eller bøjet, er der tale om belastende arbejdsstillinger.

Arbejde i liggende, hug- eller knæliggende stillinger og arbejde over skulderhøjde bliver betragtet som belastende arbejde.

Ifølge Arbejdstilsynets farveskema (Rød, Gul, Grøn) vil et løft over hovedet være i det gule område og være problematiske og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering.
 

Løft i det gule område skal derfor altid undersøges yderligere. I første omgang, skal det undersøges om følgende forværrende faktorer

er tilstede:
 

  • Foroverbøjning af ryggen.
  • Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
  • Løftede arme.

Hvis der ikke er mindst en af ovenstående forværrende faktorer til stede ved løftet, vil løftet normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Hvis mindst en af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen.


Efter arbejdsmiljølovgivningen påhviler det arbejdsgiveren at sørge for, at risikoen ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser vurderes, og at arbejdet ud fra denne vurdering planlægges, tilrettelægges og udføres, så det ikke medfører fare for sikkerhed og sundhed.

 

Risiko for arbejdsskader som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller -bevægelser

 

Lænderygbesvær, der især hænger sammen med foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagoverbøjning af ryggen. Særligt risikabelt er det, når stillingen holdes længe, når bevægelsen gentages hyppigt, eller når der samtidig løftes.

 

Nakke- og skulderbesvær, der især hænger sammen med arbejde med løftede arme, fastlåst hovedstilling, eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om præcision.

 

Hånd- og armbesvær, der især hænger sammen med hyppigt gentagne bevægelser, stor kraft eller bevægelser til yderstillinger for albue og hånd.

 

Knæbesvær, der især forekommer hos personer med knæliggende arbejde.

 

Hoftebesvær, der især forekommer hos personer med meget stående/gående arbejde.

Belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser hænger ofte sammen med uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, dårlig indretning af arbejdsplads, maskiner eller inventar, dårlige pladsforhold, eller at arbejdet kun kan udføres i ubekvem arbejdshøjde eller i trange rum. Jo længere og jo oftere man arbejder i belastende arbejdsstillinger, jo større er risikoen for lidelser i bevægeapparatet.

 

Foranstaltningerne til forebyggelse består derfor i bedre tilrettelæggelse af arbejdet og bedre indretning af arbejdssteder, maskiner og inventar.

 

Arbejdet bør tilrettelægges varieret, så der ikke arbejdes for længe ad gangen i de samme arbejdsstillinger eller med de samme arbejdsbevægelser. Også større ændringer i arbejdets organisering såsom jobudvidelse, jobberigelse eller selvstyrende grupper kan medvirke til at øge variationen i den enkeltes arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.

 

Hvis det ikke er muligt at sørge for tilstrækkelig variation af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, og arbejdet derved i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, skal den enkelte have passende pauser, så musklerne og kredsløbet får mulighed for restitution.