Sundhedsstyrelsen afbefaler
Forebyggelse med hepatitis
Sundhedsstyrelsen anbefaler i “Vejledning om forebyggelse mod hepatitis”, 2002 (http://www.sst.dk/), at følgende personalegrupper vaccineres:
-
Læger, især dem, der går ind i kirurgisk speciale
-
Jordemødre
-
Ambulancepersonale, reddere m.fl.
-
Patologer og kapelassistenter
-
Tandlæger og andet klinikpersonale, der regelmæssigt behandler patienter i højrisikogrupper
-
Visse laboranter og andet sundhedspersonale, der ved daglig håndtering af blod skønnes at have en væsentlig risiko for uheld, der kan medføre eksposition for hepatitis B-smitte
-
Ansatte i institutioner for udviklingshæmmede
-
Ansatte i daginstitutioner og dagpleje, der fast passer et barn under skolealderen (endnu ikke startet i børnehaveklasse eller skolefritidsordning) med kendt kronisk hepatitis B-infektion
-
Efter en konkret vurdering andre ansatte, der har en væsentlig risiko for stik eller skæreulykker med blodforurenede kanyler, knive mv.
Andre udsatte personalegrupper, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at vaccine bør overvejes, er fængselspersonale og personale i asyllejre/flygtningelejre, der har med små børn at gøre.
Ved stikuheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale eller sprøjt på hud eller slimhinder, foretages skylning/afvaskning med vand og sæbe. Hudlæsioner påføres jodsprit 2,5 pct. eller hospitalssprit (70 pct. sprit) to gange med det samme. Derefter søges skadestue, og der oplyses om muligheden for kontakt med hepatitis B.
Hepatitis B-vaccine anses for at være effektiv også i tilfælde, hvor vaccinationen først startes umiddelbart efter fx et stikuheld hos en uvaccineret person (post-exposure profylakse). Post-exposure profylakse (forebyggelse efter udsættelse) består i, at der snarest muligt efter uheldet udtages en blodprøve og derpå gives en dosis hepatitis B-vaccine (senest 48 timer). Hvis blodprøven viser tegn på tidligere infektion, vaccineres ikke yderligere, idet den ansatte så er beskyttet i forvejen.
Post-exposure profylakse vil være aktuel i de situationer, hvor ikke-vaccinere-de skærer sig eller stikker sig på blodforurenede genstande, fx narkomankanyler, kirurgiske knive, tandlægeudstyr mv.
En nærmere beskrivelse af hepatitis B, herunder medicinske undersøgelsesmetoder og vaccinationsprogrammer, findes i Sundhedsstyrelsens “Vejledning om forebyggelse mod hepatitis”, 2002 (http://www.sst.dk/).
Arbejdstilsynet kan afgive påbud om, at ansatte tilhørende de grupper, som Sundhedsstyrelsen har vurderet udgør særlige risikogrupper, jf. ovenfor, tilbydes vaccination, herunder post-exposure profylakse.
Ved vurderingen af, om ansatte, ud over de ovenfor nævnte personalegrupper, skal tilbydes vaccination, samarbejder Arbejdstilsynet efter behov med den stedlige Embedslægeinstitution.
Til brug for en sådan vurdering kan Arbejdstilsynet påbyde, at arbejdsgiveren om muligt giver supplerende oplysninger, herunder fx om smittestatus hos klienter på institutioner for udviklingshæmmede, såfremt disse oplysninger skønnes nødvendige for vurderingen.
Såfremt en ansat konstateres smittet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at andre lignende udsatte tilbydes en undersøgelse.
Såfremt vaccination ikke generelt er nødvendig, kan Arbejdstilsynet afhængigt af vurderingen påbyde, at der etableres ordninger med post-exposure profylakse. I den forbindelse kan det være praktisk at opfordre virksomheden til at indgå en aftale med det lokale sygehus.
Ved stikuheld, der medfører hudpenetration af sandsynligt hepatitis B-inficeret materiale eller sprøjt på hud eller slimhinder, foretages skylning/afvaskning med vand og sæbe. Hudlæsioner påføres jodsprit 2,5 pct. eller hospitalssprit (70 pct. sprit) to gange med det samme. Derefter søges skadestue, og der oplyses om muligheden for kontakt med hepatitis B.
Hepatitis B-vaccine anses for at være effektiv også i tilfælde, hvor vaccinationen først startes umiddelbart efter fx et stikuheld hos en uvaccineret person (post-exposure profylakse). Post-exposure profylakse (forebyggelse efter udsættelse) består i, at der snarest muligt efter uheldet udtages en blodprøve og derpå gives en dosis hepatitis B-vaccine (senest 48 timer). Hvis blodprøven viser tegn på tidligere infektion, vaccineres ikke yderligere, idet den ansatte så er beskyttet i forvejen.
Post-exposure profylakse vil være aktuel i de situationer, hvor ikke-vaccinere-de skærer sig eller stikker sig på blodforurenede genstande, fx narkomankanyler, kirurgiske knive, tandlægeudstyr mv.
En nærmere beskrivelse af hepatitis B, herunder medicinske undersøgelsesmetoder og vaccinationsprogrammer, findes i Sundhedsstyrelsens “Vejledning om forebyggelse mod hepatitis”, 2002 (http://www.sst.dk/).
Arbejdstilsynet kan afgive påbud om, at ansatte tilhørende de grupper, som Sundhedsstyrelsen har vurderet udgør særlige risikogrupper, jf. ovenfor, tilbydes vaccination, herunder post-exposure profylakse.
Ved vurderingen af, om ansatte, ud over de ovenfor nævnte personalegrupper, skal tilbydes vaccination, samarbejder Arbejdstilsynet efter behov med den stedlige Embedslægeinstitution.
Til brug for en sådan vurdering kan Arbejdstilsynet påbyde, at arbejdsgiveren om muligt giver supplerende oplysninger, herunder fx om smittestatus hos klienter på institutioner for udviklingshæmmede, såfremt disse oplysninger skønnes nødvendige for vurderingen.
Såfremt en ansat konstateres smittet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at andre lignende udsatte tilbydes en undersøgelse.
Såfremt vaccination ikke generelt er nødvendig, kan Arbejdstilsynet afhængigt af vurderingen påbyde, at der etableres ordninger med post-exposure profylakse. I den forbindelse kan det være praktisk at opfordre virksomheden til at indgå en aftale med det lokale sygehus.
Relaterede sider:
- Helbredsundersøgelse
- Vaccinationer
- Sundhedsundersøgelse
- Hver anden virksomhed tilbyder gratis vaccination
