APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljø og børn

Børn og unges arbejde

1. januar 2025 er reglerne for unges arbejde lempet, så de fremover må varetage flere arbejdsopgaver. De nye regler betyder bl.a., at unge under 18 år får bedre muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner og kan arbejde på flere skæve tidspunkter.
 

Hvad, børn og unge må arbejde med, afhænger af deres alder, og om de har afsluttet folkeskolens 9. klasse (om de er undervisningspligtige).


Reglerne for unges arbejde deler unge under 18 år ind i tre hovedkategorier:

  • Unge, der er fyldt 15 år, og som har afsluttet 9. klasse.
  • Unge, der er fyldt 13 år, eller unge, som ikke har afsluttet 9. klasse.
  • Børn under 13 år.

Arbejdstid og tidsbegrænsninger

  • Unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejde i udvidede tidsrum, men deres arbejdstid må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne i samme fag.

  • Arbejdstiden må ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet, jf. § 20.

  • I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af arbejdets karakter, kan unge, der arbejder i landbruget, overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.

  • Den ugentlige arbejdstid må dog aldrig overstige 48 timer i gennemsnit over en 4-måneders periode.

  • Hvis unge arbejder som led i en uddannelse, skal den tid, de bruger på undervisning, medregnes til den daglige og ugentlige arbejdstid, jf. § 16.

  • Hvis unge arbejder for flere arbejdsgivere, skal arbejdstiden lægges sammen, jf. § 17.

  • Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal de unge have en pause på mindst 30 minutter, som skal være passende placeret og helst sammenhængende.

Brancher og arbejdsopgaver

  • Unge over 15 år, som har afsluttet 9. klasse, må arbejde i flere brancher og tidsrum:

    • På værksteder, konditorier, bagerier og staldarbejde fra kl. 4.00.

    • På kontorer, butikker og servicestationer indtil kl. 22.00.

    • I teatre, biografer og koncertsteder indtil kl. 24.00.

    • I restauranter og hoteller indtil kl. 24.00, dog med særlige regler for steder med alkoholservering.

    • Udbringning af dagblade må starte fra kl. 5.00.

    • Hospitaler, plejehjem, fabrikker og lager, hvor arbejdstiden må ligge mellem kl. 4.00 – 24.00.

  • Unge mellem 13 – 15 år, eller unge som stadig er undervisningspligtige, må nu arbejde med ufarlige maskiner som softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner.

    De må også varetage flere arbejdsopgaver, såsom:

  • Unge, der er fyldt 13 år, eller unge, som ikke har afsluttet 9. klasse

  • Unge må kun udføre lettere arbejde, der er oplistet i reglerne. De lettere arbejdsopgaver kan fx være at:

  • varetage lettere ekspedition i kassen, fx en isbutik
  • læse højt for børn i en børnehave
  • være hjælpetræner i en fodboldklub
  • rive blade sammen, holde stier rene, plante blomster og luge ukrudt
  • modtage varer, pakke dem ud og sætte på plads
  • foretage forskellige former for funktionsafprøvninger, fx gå en runde og se, om lyset virker
  • tage billeder af tekniske installationer for at indsamle data
  • støvsuge og vaske gulv
  • samle brugt service ind og sætte det i en opvaskemaskine samt starte maskinen
  • hjælpe til på en gåtur i følgeskab med andre voksne kollegaer
  • skrælle, skære, snitte og hakke grøntsager
  • lave smoothies og milkshakes samt betjene en softicemaskine
  • kopiere, arkivere både manuelt og elektronisk
  • udlevere nøgler og navneskilte, vise veje eller garderobearbejde
  • hjælpe med at aftappe og udlufte installationer, hvor den unge kan benytte en lille luftskruenøgle til at tappe lidt luft af radiatoren.

Disse ændringer giver unge bedre muligheder for at få fritidsjob og erfaring i flere brancher.

EU´S DIREKTIV DER FORBYDER børn under 13 år at arbejde træder i kraft i 1996. EU´s arbejdsmiljødirektiv skal beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der skader deres sikkerhed og sundhed. Direktivet omfatter alle under 18 år, og helt grundliggende er tanken bag lovgivningen, at børn under 15 år slet ikke bør arbejde. Der er dog fastsat forskellige regler for de forskellige aldersgrupper.

    




Tilmelding til nyhedsbrev