Følg os på Facebook

Lovpligtigt eftersyn af dobbeltisoleret håndværktøj

 
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen stilles der krav om, at det ved passende eftersyn  og vedligeholdelse skal sikres, at tekniske hjælpemidler og maskiner hele tiden under brug holdes i forsvarlig stand og er i overensstemmelse med gældende regler for deres konstruktion, udstyr og sikkerhedsanordninger.
 
Det lovpligtige ½-årlige eftersyn af dobbeltisoleret håndværktøj er opfyldt, når følgende efterses:
 
• Kontroller at ledninger er hel og at isoleringen er intakt
• Kontroller at stikprop og aflastning er intakte
• Kontroller om maskinen er hel – ikke slået itu
• Kontroller at maskinen kører ordentlig
 
Eftersynet skal dokumenteres med labels på maskinen eller i en ”logbog”
Værktøjet skal repareres af sagkyndig, når det viser tegn på fejl.
 
Spørgsmål angående det lovpligtige eftersyn kan stilles til Sikkerhedsstyrelsen, Tlf.: 33 73 20 00
 
Håndværktøj er i denne betydning værktøj (ikke husholdningsmaskiner el. lign.) som holdes i hånden under arbejdet. 
 
Batteridrevet håndværktøj samt ladere til disse er ikke omfattet af kravet i  stærkstrømsbekendtgørelsen.