opdateret den 30. april 2022
En ny opdateret vejledning om Skærmarbejde, AT-vejledning (D 2.3.-2) Opdateret 30. april 2022
og erstatter tidligere vejledning fra 4 december 2020, som du kan finde på dette link.
og erstatter tidligere vejledning fra 2009 her kan du finde den tidligere AT-vejledning D.2.3, på dette link.
Der er som hidtil særlige arbejdsmiljøkrav til arbejdsudstyr, inventar og indretningen af din arbejdsplads, når du har skærmarbejde. Det fremgår nu, at det også gælder, hvis man arbejder med fx tablets og bærbare computere, når de bruges fast på en arbejdsplads. Arbejdet skal bl.a. tilrettelægges, så arbejdet ved skærmen ind i mellem afbrydes af andet arbejde eller af pauser.
Det nye i AT-vejledningen er, at den hidtidige tommelfingerregel om, at reglerne gælder, ”når den ansatte så godt som hver arbejdsdag i ca. 2 timer eller mere” er fjernet. I stedet står der nu, at hvis skærmarbejdet foregår ”regelmæssigt og i en ikke ubetydelige del af en normal arbejdsdag”, gælder de særlige arbejdsmiljøkrav for skærmarbejde. Det er altså i højere grad lagt op til en konkret vurdering. Kravene til selve indretningen af arbejdspladsen er de samme som hidtil.
Den opdaterede AT-vejledning er nu mere uklare og giver anledning til mere tolkning og konkrete vurderinger på den enkelte arbejdsplads.
Derfor får du som medlem af AMO/ arbejdsmiljørepræsentant, en vigtig rolle i forbindelse med den nye skærmvejledning,
Er du i tvivl eller har spørgsmål, så skal du kontakte Arbejdstilsynet.
Ansatte, der er omfattet af de særlige bestemmelser i skærmbekendtgørelsen, har ret til en undersøgelse af øjne og syn:
Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge. Den ansatte har ret til en undersøgelse hos en øjenlæge, hvis en undersøgelse hos optiker viser, at det er nødvendigt. Arbejdsgiveren bestemmer, hvilken optiker eller øjenlæge der skal udføre undersøgelsen. Arbejdsgiveren betaler undersøgelsen, og den skal så vidt muligt foregå inden for normal arbejdstid.
Nu skal arbejdspladsens tilpasses til den enkelte, og den gamle beskrivning er nu opdateret til et hæve-sænkebord.
Om arbejdsbordet, fra den gamle AT-vejledning D.2.3 (2009), stod følgende:
Arbejdsbordet skal derfor være indrettet, så sidde- og arbejdshøjde passer til den medarbejder, der arbejder ved bordet, og til de arbejdsopgaver, der udføres. Der er ikke krav om, at arbejdsborde til skærmarbejde skal kunne indstilles i højden. Men det vil ofte være den bedste løsning, hvis der er behov for variation i arbejdsstillingen. Når flere medarbejdere skal benytte samme arbejdsbord, er det som hovedregel nødvendigt med et arbejdsbord, der let kan indstilles i højden. ..
Dette er nu ændret, og i den opdatereret skærmvejledning (D.2.3 - 1) (2020) står nu følgende:
Arbejdsbordet skal have lavreflekterende overflade. Der skal være tilstrækkelig plads på og under arbejdsbordet til, at den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser forudsætter, at sidde- og arbejdshøjde ved arbejdsbordet er indrettet, så det passer til den ansatte, der arbejder ved bordet, og til de arbejdsopgaver, der udføres.
Arbejdsbordet skal være tilstrækkeligt bredt og dybt til at opnå en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt tilbehør. Bordets dybde skal være så stor, at skærmen kan anbringes i passende synsafstand, og så der er plads til at hvile/støtte hænder og underarme foran tastaturet.
Når du arbejder hjemme, gælder der også regler for hjemmearbejdspladser
Her er beskrevet arbejdsmiljølovgivningens krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen, når
Arbejder den ansatte hjemme i mindre omfang, stiller arbejdsmiljølovgivningen ikke krav til indretningen af hjemmearbejdspladsen.
Arbejde ved en skærm på hjemmearbejdspladsen (D. 2. 9 -2)
Reglerne om arbejde ved en skærm gælder, når den ansatte arbejder hjemme, hvis skærmarbejdet i hjemmet udføres regelmæssigt og svarer til mindst én arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.
Reglerne om arbejde ved en skærm medfører: