2009 - Godtgørelse for overskridelse af lovlig arbejdstid (48 timer) 

Sagens omstændigheder:

Sagen omhandlede en medarbejder, der havde indgået aftale med en landmand om gennemførelse af en landbrugsuddannelse på landmandens gård. Under sagen opstod der blandt andet tvist om, hvorvidt medarbejderen, der under uddannelsesforløbet havde afbrudt sin landbrugsuddannelse, var fortsat som landbrugsmedhjælper til en højere løn end under landbrugsuddannelsen. Medarbejderen rejste krav på aflønning som landbrugsmedhjælper. Endvidere rejste medarbejderen krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og for godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsloven.

 

For så vidt angår arbejdstidsloven, gjorde medarbejderen gældende, at det var en skærpende omstændighed at en stor del af arbejdet var udført mens medarbejderen var under 18 år gammel, idet det fremgår af arbejdsmiljøloven i § 61, at unge under 18 år ikke må arbejde mere end 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Landmanden gjorde heroverfor gældende, at overarbejdet fandt sted efter medarbejderens eget ønske, og at der allerede af denne grund ikke kunne tilkendes en godtgørelse. 
 

Vestre landsret fandt i modsætning til byretten, at medarbejderen var fortsat på landbrugselevuddannelsen, og derfor hverken havde krav på efterbetaling af løn eller godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
 

Landsretten fandt, at reglen om maksimal 48 timers arbejdsuge også fandt anvendelse for den periode, hvor medarbejderen havde været under 18 år gammel, idet Arbejdstidslovens § 1, stk. 4's undtagelse om, at arbejdstidsloven ikke finder anvendelse hvis der i anden særlig lovgivning er fastsat regler om tilrettelæggelse af arbejdstiden, der som minimum svarer til arbejdstidsdirektivets beskyttelsesniveau. Reglerne i arbejdsmiljøloven om unges arbejde var således efter landsrettens opfattelse ikke "anden særlig lovgivning", der kunne begrunde en undtagelse.

 

Henset til medarbejderens unge alder og omfanget af overarbejdet, fastsatte landsretten godtgørelsen til 20.000 kr., svarende til godt en månedsløn, hvilket var en nedsættelse fra 30.000 kr. som byretten havde fastsat.

Advokaternes  bemærkninger:

Indledningsvis er det vigtigt at fastslå, at reglerne i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet finder anvendelse, uanset om lønmodtageren er parat til - og accepterer - at arbejde mere end de fastlagte 48 timer i gennemsnit om ugen, hvilket landsretten ligeledes fastslår. En lønmodtager kan således ikke på forhånd fraskrive sig sine rettigheder efter loven, og ansvaret for lovens overholdelse er således i sidste ende arbejdsgivers, helt i overensstemmelse med sædvanlig arbejdsretlig praksis.
 

Det er ligeledes uden betydning, om lønmodtageren modtager overarbejdsbetaling for det pågældende arbejde, og arbejdstidslovens fastsættelse af den maksimale arbejdstid på 48 timer finder således anvendelse helt uafhængigt af spørgsmålet om aflønning herfor.

Særligt om natarbejde:

Man skal som arbejdsgiver endvidere være opmærksom på, at der gælder særlige arbejdstidsregler i arbejdstidslovens § 5 for natarbejdere, hvis normale arbejdstid i gennemsnit ikke må overstige 8 timer pr. 24 timer beregnet over en 4 måneders periode, og at natarbejdere endvidere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de påbegynder natarbejde, og herefter med regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.

 
Med dommen fra Vestre Landsret er der sat fornyet fokus på arbejdstidslovens arbejdstidsregler, og arbejdsgivere bør derfor løbende sikre, at de til stadighed overholder disse regler.