Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste

en 1. juli 2024 er reglerne om arbejdstid og reglerne om hvileperiode ændret, så de er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis.

Fra den 1. juli 2024 er der krav om, at arbejdsgiveren registrerer de ansattes arbejdstid. 

Formålet med registrering af de ansattes arbejdstid er at gøre det muligt at se,

om reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes, og om reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn overholdes.

De ændrede regler går ud på, 

• At dem, der er undtaget fra reglerne, nu er de samme som dem, der er undtaget efter arbejdstidsdirektivet og efter Beskæftigelsesministeriets regler om arbejdstid.
• At kompenserende hvileperiode skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, som udløser ret til kompenserende hvileperiode
• At rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet ikke altid vil være hvileperiode.
• At det vil ikke længere kan aftales mellem arbejdsmarkedets parter, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet er hvileperiode (når der bliver hvilet).

Når der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode.

Arbejdstilsynet har hidtil vejledt om, at den kompenserende hvileperiode skal ydes ”snarest muligt”.

Det vil nu ikke længere være tilstrækkeligt.

• Fremover skal den kompenserende hvileperiode gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvileperiode. 
• Det gælder alle former for fravigelser, både de konkrete fravigelsesmuligheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen, dispensationsmulighederne og aftale-mulighederne.

Hidtil har rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet været hvileperiode (når der ikke blev arbejdet).

Det vil fortsat være den altovervejende hovedregel, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet er hvileperiode (når der ikke arbejdes).

Der kan dog være tilfælde, hvor en ansat under en rådighedstjeneste/-vagt skal kunne møde på arbejdet så hurtigt og/eller så hyppigt, at vedkommende ikke har mulighed for selv at disponere over sin tid under rådighedstjenesten.

Hidtil har arbejdsmarkedets parter kunnet indgå kollektive aftaler om, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, f.eks. når de ansatte hviler i et vagtværelse. Det vil ikke længere være muligt fremover at indgå aftale om dette. Fremover vil al tid på arbejdsstedet blive betragtet som arbejdstid.
 

Det vil ikke længere være muligt fremover at indgå aftale om dette. Fremover vil al tid på arbejdsstedet blive betragtet som arbejdstid. 

Kompenserende hvileperioder og fridøgn

• At kompenserende hvileperiode skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, som udløser ret til kompenserende hvileperiode
• At rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet ikke altid vil være hvileperiode.
• At det vil ikke længere kan aftales mellem arbejdsmarkedets parter, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet er hvileperiode (når der bliver hvilet).

Når der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode.

Arbejdstilsynet har hidtil vejledt om, at den kompenserende hvileperiode skal ydes ”snarest muligt”.

Det vil nu ikke længere være tilstrækkeligt.

• Fremover skal den kompenserende hvileperiode gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvileperiode. 
• Det gælder alle former for fravigelser, både de konkrete fravigelsesmuligheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen, dispensationsmulighederne og aftale-mulighederne.