Kemisk APV - arbejdspladsbrugsanvisning og oprydning

Det er i dag et krav fra Arbejdstilsynet, at man laver en såkaldt kemisk APV
(ifølge Bekendtgørelse nr. 1793 om arbejde med stoffer og materialer)
og detailbeskrevet i At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer (opdateret januar 2020).

 

Hvis I arbejder med faremærkede produkter på arbejdspladsen, er det et krav i arbejdsmiljølovgivningen, at I laver en såkaldt kemisk APV inklusiv en risikovurdering af de faremærkede kemiske stoffer, som I anvender.
 

Det foregår på følgende måde:

I stedet for de skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger, skal I som virksomhed fremover sætte øget fokus på den kemiske risikovurdering og sikre, at de medarbejdere, der arbejder med farlig kemi får en effektiv oplæring og instruktion.

Når I skal vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi, skal I tage udgangspunkt i disse tre spørgsmål:

• Hvilke farlige kemiske stoffer og materialer findes der på jeres arbejdsplads?
• Se på, hvilke farlige kemiske produkter, I har på arbejdspladsen og lav en liste over dem. Medarbejderne skal have adgang til listen. Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici er der ved at bruge kemikalierne?

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten. Den kan I bruge til at finde ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici der er forbundet med at arbejde med produkterne.
 

• Dannes der farlige stoffer ved arbejdsprocesser?
• Hvordan kan medarbejderne blive udsat for farlig kemi?
• Kan medarbejderne fx blive udsat for de farlige stoffer og materialer ved indånding af fx gasser, dampe eller støv eller ved hudkontakt.

Mange problemer i arbejdet med den farlige kemi, skyldes, at de medarbejdere, der arbejder med stofferne, ikke er tilstrækkeligt oplært eller instrueret. Derfor skal der i den kemiske risikovurdering sættes øget fokus på oplæring og instruktion.

Ændringerne skyldes, at Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter sammen har vurderet, at det nuværende krav om skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger ikke giver tilstrækkelig arbejdsmiljømæssig værdi i forhold til den tid, virksomhederne skal bruge på at udarbejde dem.
 

Arbejdstilsynet har derfor opdateret At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer (opdateret Januar 2020) på disse områder.  

 

Et nyt afsnit om oplæring og instruktion erstatter det gamle afsnit om arbejdspladsbrugsanvisninger.

Oplæringen og instruktionen skal mindst omfatte følgende 5 punkter:

1. De farlige stoffer og materialer
2. Praksis
3. Håndtering
4. Sikkerhedsforanstaltninger
5. Bortskaffelse

Oplæring og instruktion skal gennemføres inden arbejde med farlige stoffer og materialer påbegyndes, eller inden der er risiko for udsættelse for farlige stoffer og materialer. Den skal gentages jævnligt og ved væsentlige ændringer eller ved ny aktivitet eller skiftende omstændigheder.
 

Instruktionen skal være mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale ved arbejde med eller udsættelse for ”særligt farlige kemikalier”.

• Formålet med at understøtte instruktionen med skriftligt materiale er at sikre en bedre forståelse for instruktionen, samt give mulighed for at genfinde og genopfriske instruktionen.
• Det skriftlige materiale skal være tilgængeligt for de ansatte uden nærmere begrænsninger i formen. Det kunne være beskrivelser, tegninger eller video, som er tilrettet modtagergruppen, f.eks. ansatte som ikke forstår dansk.
• Arbejdsgiveren skal sørge for, at der bliver ført tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det betyder selvsagt at jo færre farlige produkter, I har, jo færre arbejdspladsbrugsanvisninger skal I lave, jo kortere liste og dermed mere overskuelighed som ekstragevinst.

 

I skal i gang med systematisk at fjerne alle de produkter, I ikke har brugt gennem et stykke tid. Det kan være produkter I forsøgsvis har afprøvet, men ikke fundet gode nok eller vareprøver som en repræsentant har ’glemt’ ved sit sidste besøg osv. Det kan godt blive til mange stoffer og produkter, som herefter skal afleveres på den nærmeste kommunale modtagestation for kemikalieaffald.

 

Blandt de resterende kan der være dubletter, altså identiske produkter, der kun adskiller sig fra hinanden ved navn og etiket.Indimellem må I vælge mellem produkter, der ikke er lige farlige. De kan adskille sig fra hinanden med advarende symboler gældende for alle produkter eller forskellige MAL-koder ved malevarer og lime. Generelt skal I vælge det mindst farlige produkt. Det vil sige, I laver en produktvurdering.

 

Tweet