Følg os på Facebook

Forløb - fra screening til smiley

 

De fleste virksomheder vil første gang møde arbejdstilsynet på et tilsyn, som kaldes en screening. En screening er et uanmeldt besøg, hvor de tilsymsførende fra arbejdstilsynet  gennemgår hele virksomheden. Her vil de vurdere, om alle krav til arbejdsmiljøet er overholdt. Alle virksomheder med ansatte bliver screenet.

Screening
Ved screeningen vil arbejdstilsynet spørge til arbejdspladsvurderingen og organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. På screeningen ønsker de at tale med sikkerhedsrepræsentanten, arbejdslederen og måske også andre ansatte. Bagefter går de rundt på virksomheden. Her ser de fx på risiko for ulykker, ergonomi, støj og det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mere om screening
Læs mere om arbejdspladsvurdering (APV)
Læs mere om organisering af sikkerhedsarbejdet

Grøn smiley
Hvis screeningen af virksomheden viser, at alle krav er overholdt, får virksomheden en grøn smiley.

Gul og rød smiley
Hvis screeningen af virksomheden viser, at der er akutte problemer, får den en gul eller rød smiley. Hvis der er andre krav til arbejdsmiljøet, som ikke er overholdt, kommer arbejdstilsynet igen på et nyt besøg, det kaldes et tilpasset tilsyn.

Tilpasset tilsyn
Hvis det tilpassede tilsyn viser, at virksomheden har et eller flere problemer, får den en gul smiley. Hvis det tilpassede tilsyn viser, at virksomheden har et eller flere alvorlige problemer, og virksomheden derfor får pålagt at bruge en rådgiver, får den en rød smiley.
Læs mere om tilpasset tilsyn

Den grønne smiley kommer igen, når...
En virksomhed, der har en grøn smiley, mister den, hvis arbejdstilsynet konstaterer problemer, der udløser en gul eller rød smiley. Den grønne kommer igen, når problemerne er løst.

En virksomhed, der har en gul eller rød smiley, vil have den mindst et halvt år. Når problemerne er løst, vil virksomheden få en grøn smiley. Hvis virksomheden i forvejen havde en krone smiley, vil den få krone smiley’en tilbage.






Relaterede sider: