F√łlg os p√• Facebook

Tiden til og fra arbejde 'skal tælle som arbejdstid' fastslår EU- domstol

Ifølge EU-Domstolen skal man ikke bruge sin fritid på at komme til og fra arbejde.

 

Transporttid fra hjemmet til den første kunde tæller som arbejdstid. Det samme gælder for transporttiden fra den sidste kunde og retur til hjemmet.
 

Når du sætter dig ind i bilen, bussen eller toget for at tage på arbejde, så begynder din arbejdsdag. Den slutter først, når du er hjemme igen.

Det fastslår en afgørelse fra EU-domstolen i en sag, hvor ansatte ikke havde faste arbejdsadresser.

Ikke alle lønmodtagere kan dog få glæde af reglen. Den gælder specifikt ansatte, som ikke har et fast arbejdssted.


EU-Domstolen lagde til grund for afgørelsen (nu i en ny kendelse), at det skal beskytte arbejdere i henhold til Arbejdstidsdirektivet.

Kendelsen – der altså kan have vidtrækkende konsekvenser for den måde, mange virksomheder organiserer deres arbejdskraft på – gælder for alle ansatte, som ikke har et fastlagt og stationært arbejdssted.

Ikke de ansattes eget ønske
Sagen tog sin begyndelse i Spanien, hvor sikkerhedsfirmaet Tyco i 2011 lukkede sine kontorer i provinsen for at samle alle aktiviteter i hovedstaden Madrid. Tycos ansatte blev herefter bedt om at køre ud til kunderne i provinsen direkte fra deres egen bopæl, og det er altså denne transporttid, som nu skal medregnes som en del af den samlede arbejdstid.

I kendelsen definerer EU-domstolen arbejdstid som det tidsrum, hvor den ansatte er til sin arbejdsgivers rådighed og udfører sine opgaver. Og det er den ansatte altså i det øjeblik, den ansatte sætter sig ud i bilen for at køre fra hjemmet og til den første kunde – samt fra den sidste kunde og hjem igen.

- Det faktum, at de ansatte starter og slutter deres ture fra hjemmet, stammer direkte fra arbejdsgiverens beslutning om at nedlægge de regionale kontorer og ikke et ønske fra de ansatte selv. At bede dem bære byrden af arbejdsgiverens valg ville være det modsatte af at beskytte sikkerheden og sundheden for de ansatte, sådan som det er hensigten med direktivet, hvilket inkluderer nødvendigheden af at sikre de ansatte en minimumsperiode med hvile, fastslår EU-Domstolen med henvisning til det såkaldte ’Working Time Directive’ fra 2003. 






Relaterede sider: