Følg os på Facebook

Arbejdsgiverens tjekliste

Denne tjekliste giver dig som arbejdsgiver et samlet overblik over de pligter og processer, der er gennemgået i denne vejledning. Tjeklisten kan bruges som et værktøj i arbejdet med at forebygge stor arbejdsmængde og tidspres.
 

Afdækning

I virksomheden afdækker vi løbende, om der er stor arbejdsmængde og tidspres. 


Vurdering

  • Når der er stor arbejdsmængde og tidspres i virksomheden, har vi vurderet, om risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget

Desuden har vi vurderet:

  • Om der er påvirkninger i arbejdsmiljøet, der kan øge risikoen for sikkerhed og sundhed.
  • Om der er behov for at tage særlige hensyn til den enkelte ansattes forudsætninger for at kunne udføre sit arbejde på en forsvarlig måde.
  • Om der er ansatte, der tilhører særligt følsomme risikogrupper.

Forebyggende tiltag

  • Vi har iværksat tiltag som effektivt forebygger, at ansatte blive syge eller kommer til skade på grund af stor arbejdsmængde og tidspres.
  • Vi har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det er forsvarligt.
  • Vi har givet vores ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet forsvarligt.
  • Vi har sørget for, at de ansatte kan få støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer.
  • Vi har sørget for, at de ansatte har indflydelse i arbejdet.
  • Vi har taget hensyn til den enkelte ansattes forudsætninger for at kunne udføre sit arbejde på en forsvarlig måde. 
  • Vi har beskyttet særligt følsomme ansatte mod risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres, som er særligt alvorlig for dem.
  • Hvis vi ikke råder over den nødvendige sagkundskab til at forebygge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres, har vi indhentet sagkyndig bistand fra eksterne for at sikre, at arbejdet er forsvarligt. 

Tilsyn

  • Vi fører løbende tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.